Sorte huller - et par små spørgsmål.

[Mads Aggerholm]

Hej folkens.

Kan nogen af jer fortælle om der er en 'nem' forklaring på de her par småting omkring 'sorte huller der fordamper' som jeg har grublet lidt over:

Sådan som jeg har hørt det fungerer det således:
Fordampningsprocessen skyldes at der spontant opstår brintatomer/antibrintatomer rundt omkring i vores univers. Disse annihilerer øjeblikkeligt igen, med mindre det sker lige ved begivenhedshorisonten til et sort hul.
Her sker der så dét, at antiatomet ryger indenfor denne begivenhedshorisont, mens det 'almindelige' brintatom fortsætter den anden vej.
Antistoffet som suges ned i det sorte hul - som jo består af almindeligt stof - vil så reducere mængden af stof her, mens 'ikke-antistoffet' bidrager til en forøget mængde af stof i vores univers.
På en lidt abstrakt måde kan man sige at det brintatom der ryger udad danner en slags 'gæld', som betales af det sorte hul's stof.

Så langt så godt. Så tænker jeg:

Hvorfor er det altid antistoffet der ryger ind i det sorte hul, og stoffet som bliver udenfor? Rent sandsynlighedsmæssigt burde det være omvendt hver anden gang, så det sorte hul vedbliver at have samme masse, og universet ditto?

Når stof og antistof annihilerer, betyder det ikke at det forsvinder op i den blå luft. Der dannes varme og stråling. På grund af det sorte huls tyngdekraft (undvigelseshastighed og lyshastighed og det dér), vil denne varme og stråling forblive i 'hullet', og dermed ikke reducere massen?

Den med undvigelseshastigheden fra sorte huller er også interessant i forbindelse med tyngdekraft beskrevet som bølger (eller en slags stråling): Hvordan kan tyngdebølgerne undslippe det sorte hul...?

[jj-]

Den med undvigelseshastigheden fra sorte huller er også interessant i forbindelse med tyngdekraft beskrevet som bølger (eller en slags stråling): Hvordan kan tyngdebølgerne undslippe det sorte hul...?

Måske fordi tyngdeBølger er masseløs?

GRACE Gravity Measurement
http://www.csr.utexas.edu/grace/
http://www.nasa.gov/audience/foreducators/topnav/subjects/physicalscience/Gravity.html

Mvh jj

[Mads Aggerholm]

Den med undvigelseshastigheden fra sorte huller er også interessant i forbindelse med tyngdekraft beskrevet som bølger (eller en slags stråling): Hvordan kan tyngdebølgerne undslippe det sorte hul...?

Måske fordi tyngdeBølger er masseløs?

GRACE Gravity Measurement
http://www.csr.utexas.edu/grace/
http://www.nasa.gov/audience/foreducators/topnav/subjects/physicalscience/Gravity.html

Det kunne være en forklaring. Men der er et par småting:
Jeg har læst et sted, at når man er indenfor begivenhedshorisonten til et sort hul, så ses denne som om den bevæger sig udad med lyshastighed. MAO, masse eller ej, så kan ingenting komme ud igen. Tyngdebølger er - mig bekendt - målt til at have lyshastighed.

Til gengæld ser et andet spørgsmål ud til at have et (i hvert fald teoretisk svar):
Et 'sort hul' har, i modsætning til en neutronstjerne, 'uendelig tungdekraft'. Det har altid undret mig, hvorfor disse sorte huller så ikke tiltrækker alt i universet med uendelig hastighed (lyshastighed). Mig bekendt er tyngdekraftens rækkevidde uendelig, og en uendeligt høj tyngdekraft burde derfor virke med uendelig styrke over det hele.
Men hvis man forestiller sig et sort hul, med uendelig tyngdekraft inden for sin begivenhedshorisont, så kan selv tyngdebølgerne ikke slippe ud. Derfor 'mærker' omgivelserne kun effekten af 'tyngden af tyngden' så at sige.

Vedlagte illustration viser måske lidt bedre hvad jeg mener.

[jj-]

Mig bekendt er tyngdekraftens rækkevidde uendelig, og en uendeligt høj tyngdekraft burde derfor virke med uendelig styrke over det hele.

Tyngdekraften fra enhver masse aftager med kvadratet på afstanden.

Inverse Square Law, Gravity
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/forces/isq.html#isqg

Mvh jj

[Mads Aggerholm]

Tyngdekraften fra enhver masse aftager med kvadratet på afstanden.

Ja, men den bliver aldrig nul. Den bliver mindre og mindre.
Og hvis du starter med 'uendelig', vil den stadig være uendelig lige meget hvor langt væk du kommer.

[jj-]

Og hvis du starter med 'uendelig', vil den stadig være uendelig lige meget hvor langt væk du kommer.

Jeg ser ikke nogen grund til at starte med uendelig, da der ikke findes nogen uendelig stor tyngdekraft.

Mvh jj

[Mads Aggerholm]

Jeg ser ikke nogen grund til at starte med uendelig, da der ikke findes nogen uendelig stor tyngdekraft.

Det skyldes min (måske fejlartige) opfattelse af, at et sort hul ('singularitet') har uendelig tyngdekraft lige i punktet hvor det ligger (se vedlagte tegning).

Hvis man bruger den almindelige model, et stykke 'gummi' som de forskellige planeter og andre objekter i vedensrummet presser nedad, så vil en singularitet (udstrækning nul) med masse (m > 0) levere et uendeligt tryk pr. cm².

Derfor vil 'gummidugen' blive presset uendeligt langt ned, og 'siderne' vil derfor være lodrette lige omkring singulariteten. Lodrette sider i fordybningen skulle efter min opfattelse resultere i uendeligt stor tyngdekraft.

Ret mig gerne hvis jeg tager fejl.

[jj-]

Det skyldes min (måske fejlartige) opfattelse af, at et sort hul ('singularitet') har uendelig tyngdekraft lige i punktet hvor det ligger (se vedlagte tegning).

Det kan jeg hverken bekræfte eller afvise, da jeg aldrig selv har været i nærheden af et sort hul.

Hvordan opfatter du begrebet uendelig?
Er ∞ = ∞/2 = ∞/3  ?
Er ∞ > ∞/2 > ∞/3  ?

Din tegning viser tilsyneladende tværsnittet af en TyngdeKraft Brønd?

Gravity well - Wikipedia, the free encyclopedia.
http://en.wikipedia.org/wiki/Gravity_well

Ret mig gerne hvis jeg tager fejl.

Jeg ved ikke med sikkerhed om du tager fejl?

Mvh jj

[Mads Aggerholm]

Det skyldes min (måske fejlartige) opfattelse af, at et sort hul ('singularitet') har uendelig tyngdekraft lige i punktet hvor det ligger (se vedlagte tegning).

Det kan jeg hverken bekræfte eller afvise, da jeg aldrig selv har været i nærheden af et sort hul.

Hvordan opfatter du begrebet uendelig?
Er ∞ = ∞/2 = ∞/3  ?
Er ∞ > ∞/2 > ∞/3  ?

Da 'uendelig' ikke er en matematisk defineret størrelse, kan man ikke gå og dividere 'uendelig' med to og så få det halve.
Det kan tilnærmelsesvist anvendes matematisk under visse forhold.

Hvis man antager at tyngdekraften én meter fra et sort hul er 'uendelig', så er tyngdekraften to meter væk jo ikke 'det halve af uendelig'. Den er stadigvæk uendelig.

Din tegning viser tilsyneladende tværsnittet af en TyngdeKraft Brønd?

Gravity well - Wikipedia, the free encyclopedia.
http://en.wikipedia.org/wiki/Gravity_well

Det er det da også. Ethvert objekt danner jo en tyngdekraft-brønd omkring sig. For en tennisbolds vedkommende kan den knap nok måles. For Jordens og Solens vedkommende er den indiskutabelt observérbar. For et sort huls vedkommende må den jo være meget dyb. Og her tænker jeg så på, om den er uendelig dyb?

Jeg ved ikke med sikkerhed om du tager fejl?

Så er vi to 

[jj-]

Det nærmeste du kan komme til uendelige kraftiger sorte huller er muligvis:

Supermassive black holes
https://www.youtube.com/watch?v=DxkkAHnqlpY#t=125

Mvh jj

[HVH]

Jeg tror ikke man skal ligge alt for meget i de her sorte huller. Vinden vender
Her er en meget god video som helt sikkert er værd at se

https://www.youtube.com/watch?v=t2mjoI7bgXM
Videoen er god fordi den viser den alvorlige fustration der er tale om. Man ser videnskaben i knæ.

Her er lidt på dansk
http://ing.dk/artikel/hawkings-overraskende-teori-der-findes-slet-ikke-sorte-huller-165879

Enten er den generelle relativitets teori forkert ellers er kvantemekanikken.

Som jeg ser det er problemet at den generelle relativitets teori er trukket længere end der var dækning for.
Denne viden viser reelt kun at rum strækkes (proportionalt med tiden)  i et tyngdefelt, men en strækning af rummet kan ikke trækkes så langt til at man tildeler rum en nærmest fysisk form, ved at påstå at det "krummer".

Når man holder sig strengt til det som den generelle relativitetsteori har bevist, så reduceres teorien til at rummet 'strækkes' - hertil og ikke længere,
Dersom denne egenskab er 'elastisk' da er tyngdekraften som kraft ikke afskaffet (og erstattet med rummets krumning)  - men da er tyngdekraften fortsat en kraft (som Newton mente) . Kraften ligger så i rummets elastiske egenskab..

Dermed falder en hel del sammen af sig selv, også hvad sorte huller egentlig er.

Når rummet strækkes ændrer lyset frekvens, - hvorved synlig lys blive usynlig,  (IR) - dermed kan et central tyngdefelts pga. en elastisk egenskab  vel godt være 'sort'.
Dette forklarer så også hvorfor kvasarer er røde, som i givet fald intet har med afstanden at gøre, men med rummets strækning centralt i en meget kompakt masse.
(Kvasarers røde lys har af skeptiker i længe været et problem / udfordring at forstå)

Ud over dette skal man huske på at Einsteins generelle relativitets teori blev accepteret navnlig fordi Merkurs perihelion anomali dermed syntes løst.
Men denne del  er jeg ret sikker på ikke er korrekt, noget jeg overraskende enkelt viste her http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=2704.msg26181#msg26181

[jj-]

Enten er den generelle relativitets teori forkert ellers er kvantemekanikken.

OK! -Når bare ordet teori medtages i sætningen vil jeg ikke klage
Resten kan jeg hverken bekræfte eller afvise

Mvh jj

[Kobbernagel]

Tror nu heller ikke at det er spor behageligt at "ligge for meget" i et sort hul.....

(Men det er måske bare mig der lægger for meget vægt på grammatikken)

[jj-]

Tror nu heller ikke at det er spor behageligt at "ligge for meget" i et sort hul.....

Nogle udsagn kan fortolkes på flere måder, hvilket komiker tjerner mange penge på
For et par år siden så jeg en BBC-udsendelse med en 3D animation, der viste hvordan man forestiller sig, det ville se ud, hvis en sol kom for nær et sort hul.
Heldigvis er der ingen i nærheden - såvidt jeg er orienteret

Mvh jj

[HVH]

Se hele den physko fysiske habitus når det gælder sorte huller, -  er jo hvorfor falder noget ned i et såkaldt sort hul.

Jeg har sidst i  tråden "Mørkt Stof en gang videnskabelig sjusk" vist at afhængig af en galakses bane inklination relative til Dark Flow Accelerations retningen, vil en galakse kollapse. Derfor falder der konstant masse ind mod centrum ( hvor imod andre galakser opfører sig helt omvendt, - også afhængig af inklination relativ til DFA)

Og derfor er der så meget masse i centrum, og der fortsætter at ske en densitets øgning.
Hvad der så sker videre frem, må guderne vide.  Meget ved vi men hvor meget masse er der bagved begivenheds horisonten ved vi ikke noget om.
I henhold til kvantefysikken opstår der ikke en singularitet, da det er umuligt, -  og derfor er GR dømt ude.

Årsagen til at "hullet" er sorte, kan nemt ses som et resultat af at rummet strækkes ekstremt mod et galaktisk tyngdefelts centrum.
Og at alle processer derfor går langsommere der, men også at de bibeholder den frekvens hvorunder de er født . Med andre ord vi ser derfor alle typer spektre fra en galakses centrum, - hvor årsagerne  til de rødforskudte spektre ganske enkelt skyldes gravitationsstrækning i galaksernes centrum, - og hvor synlig lys ganske rigtigt ikke ses, simpelthen fordi det har "ændret sig" - skabt under forhold der for os svarer til IR .

Så der er ingen grund til at gå grassat i mærkelige forestillinger om at masse der er udbredt et sted hvor rummet (og tiden) slet ikke eksisterer,  og at man der kan rejse til parallelle universer eller andet sted i vores via ormehuller,.
Det er ved Gud alt sammen opreklameret ren fantasi, og skyldes en nyttig teori,(GR) der desværre fik et ekstremt aspekt der ikke er grundlag for.