* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1407
  • Flest online idag: 128
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 68
I alt: 68

Forfatter Emne: Nødkald - 112  (Læst 6270 gange)

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Nødkald - 112
« Dato: 31, Juli 2014 - 10:47 »
En lille ikke-teknisk historie.
I sommerferietiden opholdt jeg mig godt 20 km hjemmefra da jeg fik et tyveri-alarm-opkald på mobilen med besked om indbrudsalarm på bopælen.
Naturligvis kørte jeg straks i retning af hjemmet med højest tilladte hastighed mens jeg fra min (håndfrie) mobiltelefon kaldte 112.
Efter lidt ventetid meldte alarmcentralen sig og bad om bopælsadressen, som jeg meddelte. Besked: De stilles om til regionscentralen.
Efter lidt yderligere ventetid blev der svaret med spørgsmålet om adressen, som jeg meddelte. Besked: De stilles om til lokalcentralen.
Efter noget ventetid blev forbindelsen afbrudt.
Jeg gentog proceduren med samme resultat.
Nu var jeg så ankommet til hjemmet og videre forsøg på et alarmkald opgav jeg som nytteløst - i hvert fald indtil jeg havde konstateret hvad der var sket.
Der havde været indbrud men indbryderen var åbenbart blevet forskrækket over alarmsirenen (som næsten ikke kan udholdes) og var løbet fra stedet.
Alarmen blev afstillet - og det var så det.
En time eller to senere ringede jeg til den lokale politistation og fortalte om resultatet af de to 112 kald. Jeg afleverede beskeden og min frustration over den manglende funktion, men meddelte, at jeg ikke ønskede yderligere besked i sagen.
Nu - efter nogle uger - tænker jeg på hvad følgen af to forgæves opkald til 112 kunne have været. Efter f.eks. færdselsuheld - ildebrand - røveri eller?
Alarmerende!

Fortsat god sommer  8)
HP
p

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Nødkald - 112
« Svar #1 Dato: 31, Juli 2014 - 12:20 »
Der kan skam ske de frygteligste ting - også i virkeligheden!

Se fx denne artikel om en ulykke ved Vejlerne:
http://nordjyske.dk/nyheder/kvinde-omkom-ved-trafikulykke-ved-vejlerne/45ea48e3-fe85-432b-9012-7785de5d38a2/112/1513

Jeg har ikke kunnet finde den opfølgningsartikel, der kom dagen efter, men refererer den efter hukommelsen:
Et vidne (ikke helten i historien!) ringede 112, men blev AFVIST, fordi hun ikke kunne opgive en adresse (artiklen i linket giver tydelige oplysninger om, hvorfor det kan være svært), og 112-operatøren, der sad på Sjælland, anede ikke hvor "Vejlerne" er!
Et fornyet opkald - som en anden operatør modtog - kom dog igennem, og der blev sendt ambulance.
Det er sandsynligt, at den ældre kvinde ville være død under alle omstændigheder, men forløbet viser klart, at man skal være økonom for at være snæversynet nok til at tro, at besparelsen ved en centralisering og teknik frem for personer kan ske uden kvalitetstab.
Hermed er naturligvis ikke sagt, at teknik ikke kan hjælpe, og en pointe i opfølgningsartiklen var da også, at man skal sørge for at installere den nye 112-app i sin smartphone. Den kunne have hjulpet her. Min skepsis går derimod på tilfælde, hvor man af sparehensyn centraliserer og imødegår forringelsen med lidt billig elektronik.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Nødkald - 112
« Svar #2 Dato: 31, Juli 2014 - 14:43 »
Problemet er desværre ikke ukendt og heller ikke nyt.

Der er tre årsager

Personen på alarmcentralen har ikke lokalkendskab. Det har været et problem alle steder hvor politiet passer alarmcentralen. for betjentene stammede ofte fra en anden landsdel.

Alarm med mobiltelefon. Der kan man ikke få adressen via nummeret. Men så nogenlunde via oplysning om sendermast.

Alarmering fra en anden adresse end hvor udrykningen ønskes. Det gik især helt galt tidligere, hvis det var hen over en politikredsgrænse.


Dertil kommer at der er problemer med venavne og stednavne.    Stationsvej, Nørregade og Roskildevej findes der mange forskellige steder.  Dog er vejnavn unikt indenfor en kommunefor en kommune.
« Senest Redigeret: 01, August 2014 - 13:25 af harbst »
Jørgen Harbst

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.302
    • Vis profil
Sv: Nødkald - 112
« Svar #3 Dato: 01, August 2014 - 22:07 »
Meget kunne vindes hvis operatørerne i alarmcentralen ville bruge kort i stedet for at insistere på adressen.

En stedangivelse som på vejen mellem x- og y-by, ca z-hundrede meter efter vejen mod w-by bør kunne findes på et elektronisk kort og give en tilstrækkelig præcis adresse til at lede redningsmandskabet tilstrækkelig nær på stedet.

Men det var det ikke hos Falsk redningskorps, i følge mine erfaringer.

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk