* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1407
  • Flest online idag: 54
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 26
I alt: 26

Forfatter Emne: Navneforvirring  (Læst 17154 gange)

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Navneforvirring
« Dato: 30, December 2014 - 20:39 »
Jeg er ved at reparere gearkassen på min scooter, og i den forbindelse har jeg et spørgsmål af teknisk sproglig art.

Svinghjul, kobling og aksler har fræsede spor som låser ved hjælp af halvmåneformede dimser. Den slags har jeg arbejdet med det meste af mit liv,
men pludselig irriterer det mig, at der tilsyneladende er uenighed om disses danske navne.

På engelsk hedder dimsen "woodruff key", men på dansk kaldes den af mange for en not. På brædder er det rillen der hedder not og modparten fer.

Altså, er en not det fræsede spor i akslen eller den halvmåneformede dims? Og hvad hedder modparten?

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #1 Dato: 30, December 2014 - 23:00 »
Ganske som i træ :)
Noten er er i akslen og feren er den løse del
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #2 Dato: 31, December 2014 - 03:57 »
Ja, logisk.
Men så er navneforvirringen stadig total. På Google søgningen "svinghjul not" sælges ikke svinghjul, men woodruff key's benævnt som not.

Det er som om der simpelthen mangler en dansk betegnelse på denne lille vigtige motordel.

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 217
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #3 Dato: 31, December 2014 - 10:53 »
Nytårsforsæt: Fra idag vil jeg kalde det en kile, som sidder i et kilespor   :D

1. Installer Woodruff-kilen i krumtapakslens kilespor.
Kontrollér, at kilen sidder korrekt og parallelt med
akslens konus (side 10.13)
2. Afmonter krumtapdrevet fra krumtapakslen, og
fjern forsigtigt kilen fra kilesporet. Se figur 8-49 (side 8.12)
http://www.kohlerengines.com/onlinecatalog/pdf/tp_2562_da.pdf

På norsk: Kile, som sidder i et kilespor
http://www.mopedportalen.com/forum/topic/100341-hvor-faar-jeg-kjoept-en-kile-til-svinghjulet/

http://webshop.toppfritid.no/verksted/Diverse1/Kile-for-impeller-Suzuki-09420-03002-Passer-Suzuki-DF4-5-6100870-p0000001875


thansen: Kile
http://www.thansen.dk/scooter-knallert-mc/knallert-og-scooterdele/suzuki/dm50/svinghjul/kile-for-svinghjul/n-2040385255/pn-2040408215/

Sanistål: Til fræsning af noter til Woodruff-kiler
https://www.sanistaal.com/da/produkter/format-woodruff-fraeser-2250/c-212991/2218667/woodruff-din850d-hsse-25,5x6,0mm.aspx


Med venlig hilsen og Godt Nytår
Uffe
« Senest Redigeret: 31, December 2014 - 11:35 af Uffe Kaagaard »
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #4 Dato: 31, December 2014 - 11:52 »
Tak Uffe, det var en grundig gennemgang.

Jeg giver ikke meget for Thansen - de bruger også ordet not, men når Sanistaal siger kile er det måske det nærmeste vi kommer den korrekte danske betegnelse.
Jeg bemærker dog, at de skriver "Woodruff kile" - bare for en sikkerheds skyld!

Efter dette vil jeg anvende ordet kile (og not om udfræsningen i akslen).

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #5 Dato: 31, December 2014 - 14:33 »
Og husk så at federe laves af kilestål. Kilestål er stålstænger i standardiserede mål hvor man saver stykker af så de passer til længden af noten.

http://www.svejbaek.com/viewcontents.asp?p1=2802&p2=32343&p3=0&skiftnr=

I Maskin Ståbi i afsnittet om Elementer til fastgørelse kan standarden derom findes( min Ståbi 6. udgave 2.oplag 1981 er det på side 464)

Wodruf kilesystemet er nemmere produktionsteknisk at styre ;)
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #6 Dato: 01, Januar 2015 - 14:07 »
Det hedder på dansk en notkile. så vidt jeg husker var der en DS med denne betegnels. Jeg har også hørt folk bruge den forkerte betegnelse not, når de mente notkile.
Noten er selve sporet, som notkilen sidder i.
Jørgen Harbst

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #7 Dato: 01, Januar 2015 - 16:09 »
Nej Harbst

En notkile er en rigtig kile. Den bruges til at fastgøre et hjul (skiver eller andet) til en aksel der ikke skal levere de rigtigt store kraftoverførselseffekter blandt andet til transportbånd .

I hjulet er der en notgang der ikke har en lige gennemføring, men er skrående fra den ene side til den anden. Når hjulet er monteret og placeret der hvor det skal være, slåes der en kile i  notgangen i hjulet. Kilen vil så klemme mellem akslen og hjulet og spænde hjulet aksielt fast.  Kilen kan være forsynet med en hage så man kan trække den ud med en anden kile, der slåes ind mellem hjulet og hagen.
Denne metode anvendes, der hvor man dels ikke lige ved,  hvor et hjul(eller en skive) aksielt skal placeres og man eventuelt senere ønsker let at kunne demontere hjulet, for udskiftning eller reparation. Der er flere fordele ved dette. Man sparer at fræse en notgang i akslen, der kunne svække akslen (udmattelse). Fastgør hjulet på en simpel måde. Montagen er relativ let og temmelig holdbar og fremstillingen er ukompliceret.

Hvis man tager op til Dan Steel (valseværket i Frederiksværk), kan man se deres køleplan, hvorpå de valsede plader afkøles, der består af godt 4000 jernbane store hjul (700 mm Ø) på 120mm aksler der er monteret på denne måde.

En anden kilesamling som nok ikke anvendes mere, men som vor generation kender særdeles godt og som vi alle garanteret har bandet højt af og over, er cykelpedalarmens kilesamling til krakakslen på ældre cykler....det er en lykke for alle, at den koniske firkantsamling er blevet universiel idag
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #8 Dato: 01, Januar 2015 - 16:45 »
Jeg tager jeres indlæg til alvorlig efterretning, men lad mig lige komme med en lille hurtig statistik for sjov.
Et større antal danske hjemmesider, som sælger denne woodruff key til diverse motorer, anvender disse betegnelser:

Not:            13
Not/kile:        3
skivefeder:    1
woodruff kile: 1
stift:             1

(jeg kunne ikke finde ud af at lave tabulator-afstande og orkede ikke at lave en tabel)
En ganske uvidenskabelig undersøgelse, så kom ikke med utidige kommentarer!

Vi kan nok være enige om, at not er betegnelsen på en fræset spor. Ergo er det bemærkelsesværdigt, at størstedelen anvender denne betegnelse på det modsatte. Da de færreste har gennemgået en maskinmestereksamen (inkl. mig), hvordan mon denne forkerte betegnelse, som jeg selv har brugt, er opstået?

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #9 Dato: 02, Januar 2015 - 14:56 »
Ganske på samme måde som med processen at nitte. Det som de fleste kalder en "nitte" hedder fagligt en nagle.  Han stod ikke nittet til gulvet , men naglet og Jesus var naglet til korset. Vi anvender faktisk i dagligt sprog begge versioner...at nagle og at nitte... da vi læner os meget op af det tyske sprog kan vi finde det samme da de også har den dobbelt beskrivelse....nagel og niet 

Men det er svært. For POP nitter  er netop en fejloversættelse. På engelsk hedder en popnitte "POP Rivet" og Nitter hedder Rivets og processen hedder Riveting .

På fransk skal man også holde ørerne stive. Her hedder en nitte og en nagle rivet. At nitte hedder le rivet, men at nagle hedder clouer.

På svensk hedder nitte og nagle og at nitte...nit....men at nagle hedder att spika.

Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Kobbernagel

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 191
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #10 Dato: 02, Januar 2015 - 15:38 »
Håber ikke, at jeg med mit efternavn dermed har trukket nitten.. ;D

Mvh.

Jakob Kobbernagel

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Navneforvirring
« Svar #11 Dato: 02, Januar 2015 - 17:52 »
Nok ikke Jakob.

Nu kan man dele dit navn i to. Kobber er dansk og nagel er tysk. Så skulle man være korrekt skulle det enten være Kobbernagle eller Kupfernagel ;D

Det er for øvrigt ret let at skifte navn det kan gøres her på PC'en  ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk