* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1407
  • Flest online idag: 68
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 69
I alt: 69

Forfatter Emne: Edge - og andre browsere  (Læst 13428 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Edge - og andre browsere
« Dato: 18, September 2015 - 19:37 »
Jfr. en anden nylig tråd installerede jeg for ikke længe siden Windows 10 på begge mine computere, og det er alt i alt en god oplevelse.
Men med Windows 10 fulgte også Edge-browseren, som jeg ventede mig meget af. Det gør jeg ikke mere!

Jeg har adgang til Folkekirkens IT, bl.a. til at sende og modtage e-post, herunder med vedhæftede filer. Men første gang jeg loggede på med min nye browser, var det mig plat umuligt at vedhæfte en fil. Et ring til en supporter gav det svar, at "den funktion understøtter Edge ikke - brug en anden browser" (Chrome understøtter den forresten heller ikke)

Jeg har hidtil ellers været glad for Chrome, men var ved at opgive den, fordi Google opgav Java - og jeg var jo alligevel nødt til at bruge Internet Explorer til Folkekirkens IT.
Tilsyneladende har NETS nu lavet en lille krølle på NemID, der ikke længere behøver Java, så efter en kort tid at have fået grimme advarsler og derpå skiftet til Internet Explorer, når jeg skulle i banken, stod jeg nu, med min nye PC, med et problem igen - troede jeg.
Nej, NemID kører fint med Chrome - troede jeg!

Problemet opstod først, da jeg skulle bruge Betalingsservice for en forening. Min adgang er med nøglefil, og det kostede lidt bøvl, for der var bare ikke noget der virkede.
Jeg skal springe mellemtrinene over, men endte med at finde denne besked gemt langt nede i installationsvejledningen:
GOOGLE CHROME kan ikke længere bruges til Betalingsservice web, hvis du logger på med nemID nøglefil. Det skyldes at Google har deaktiveret Java i Chrome. Nets anbefaler, at du bruger en anden browser eller anskaffer et NemID nøglekort i stedet.
Jeg fandt MSIE 11, som heldigvis stadig er med Windows 10 (lidt skjult), installerede Java og loggede på.

Kort efter stødte jeg på denne besked i min netbank:
Har du problemer med at underskrive digitale dokumenter, kan det skyldes:
- at su skal have opdateret Java - det kan du gøre på
www.java.com
- at du benytter browseren Google Chrome - prøv med Internet Explorer eller Mozilla Firefox
- at du benytter Windows 10 Edge - prøv med Mozilla Firefox


Jeg besluttede så at gøre MSIE til standardbrowser for at være sikker på at få en der "kan det hele", når jeg kommer ind i browseren ved at klikke på et link - men DET KAN MAN IKKE! Jo, funktionen findes på det sædvanlige sted i indstillingsmenuen, men den er bare inaktiv - Edge fremturede med at tone frem og kun klare en del af de ønskede opgaver  >:(
Nu har jeg i stedet gjort Chrome til standardbrowser, og det kan man godt, hvorpå alt kører som i olie. Blot skal jeg huske aktivt at skifte til MSIE, når jeg skal ind på en af de specielle sider.

Meget tyder altså på, at M$ har taget et aktivt skridt til at pensionere Internet Explorer - men det bras de leverer i stedet - det er altså en ommer!
Selv om Edge er både flot og hurtig, kan den simpelthen ikke det den skal ...

P.S. Jeg har hidtil haft det indtryk, at Mozilla Firefox er en god browser, men lidt besværlig at sætte op, så den kan præcis det ønskede, og jeg har ikke fået taget mig sammen til at prøve. Men jeg hører da også gerne om erfaringer med denne (specielt sammen med Windows 10).
Mvh. Morten Jødal

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #1 Dato: 20, September 2015 - 09:47 »
Sikke en masse problemer!

Jeg vil lære af din erfaring mht win10 og de andre browsere du nævner.

Min egen erfaring er, at være mistænkelig hver gang nogen opfinder noget nyt og revolutionerende (med IT). Hver eneste gang der kommer opdateringer til min browser eller Windows er det noget jeg ikke har brug for. Nye behov skabes tilsyneladende af nørder fordi det er muligt.
Jeg kunne godt tænke mig, at man først og fremmest tænkte på U-opfyldte behov.
Dette er blot min personlige mening og andre kan have andre meninger uden at vi skal være uenige af den grund!

Jeg var tilfreds med Windows XP og bruger nu 7 uden at være gladere af den grund. Win10 har jeg ikke tænkt mig at skifte til før man bliver tvunget til det af MS.

Jeg har aldrig prøvet Explorer browseren. Jeg startede helt fra starten med Netscape - nu videreudviklet til Firefox.
Jeg har aldrig oplevet nogensomhelst problemer med Firefox, heller ikke med nogen netbank.

Derfor bruger jeg den, både privat og på arbejde.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #2 Dato: 20, September 2015 - 14:27 »
Sikke en masse problemer!

Sophiante, jeg deler grundlæggende din opfattelse - der er heller ikke noget Windows-styresystem jeg har været mere glad for end XP. Vista var et mareridt, 7 er OK, men 8 er "for anderledes" (ikke nødvendigvis dårligt, hvis man startede forfra og havde en PC med berøringsfølsom skærm).
Men 10 har jeg hurtigt vænnet mig tii - se et par tips i den anden tråd.
Og jeg har IKKE haft væsentlige problemer med selve Windows-kernen, faktisk gik det lettest med den PC jeg opgraderede fra en kørende 7'er. Den nye, som var født med 8.1, og som jeg monterede en ekstra harddisk i (den gamle med alle mine data) og derpå opgraderede, havde jeg små startproblemer med, men intet alvorligt.

Min lokale PC-pusher har netop udsendt en kundemail med store anprisninger af Windows 10, samt en væsentlig oplysning:
Gratis opdatering udløber d. 29-07-2016
Jeg blev selv pludselig "sat af" Windows XP et par måneder efter at M$ ophørte med at servicere den - fordi min bank og Java nægtede at samarbejde mere!
Derfor anbefaler jeg også dig at skifte, hvis der fortsat er levetid i din PC i juli 2016 - men skift ikke nødvendigvis nu.

Jeg har aldrig prøvet Explorer browseren. Jeg startede helt fra starten med Netscape - nu videreudviklet til Firefox.
Jeg har aldrig oplevet nogensomhelst problemer med Firefox, heller ikke med nogen netbank.
Jeg tror sådan set også at Firefox er den mest fremtidssikre browser - og Edge er umulig!
Men jeg har hørt, at der er så mange add-ons, man kan vælge, at det er forvirrende, og at den "rå" browser ikke er så brugervenlig.
Derfor efterlyser jeg primært input fra folk der har erfaringer med mere end 1 browser.
Mvh. Morten Jødal

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #3 Dato: 20, September 2015 - 20:08 »
En hurtig søgning siger at Chrome nu er den mest brugte - overraskende.

Der kan vel kun være to grunde til, at man vil skifte browser:
  1. Fordi den som man er blevet påduttet (af MS) ikke opfylder ens behov.
  2. Fordi man bare interesserer sig for emnet og vil udforske noget nyt.

Jeg kan ikke helt læse mig til hvilken du hører under - måske begge?

Indenfor andre ingeniør-emner er jeg tilhænger af pkt.2 (mekanik, elektronik), men ikke hvad angår browser. Jeg er storforbruger af Internettet og har været det lige siden man kun loadede tekst - billeder tog for lang tid (Vi er nok nogenlunde lige gamle, så måske husker du det?), men jeg savner simpelthen ikke noget specielt i min daglige brug på Nettet. Nå, jo, måske en lysleder-forbindelse!


Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #4 Dato: 21, September 2015 - 01:15 »
Jeg kom på nettet første gang med et 2,4 kbs-modem omkring 1989 - så jo, jeg kan godt huske forskel!

Mht. browser, så er Chrome nem og ligetil - samt hurtig, og er derfor min standardbrowser.
De to forskellige, som MS udbyder, har begge gjort det meget besværligt at slippe for MSN som startside og (især) Bing som søgemaskine. De to dele ønsker jeg IKKE at bruge!
Men der er altså ting som Chrome ikke understøtter, herunder siden en gang sidste år Java. Det kan jeg ikke undvære, så nu er jeg nødt til at have to browsere.
Jeg hører ellers mest til din gruppe 1, men er lidt nysgerrig også.
Jeg har hørt en masse mennesker rose Firefox, men også - og især - skrive om alle de dejlige plugins, og jeg fornemmer, at den ikke kan noget videre uden dem.
Dovenskaben - og det faktum, at min nuværende kombination af to andre browsere faktisk virker fint - har gjort, at jeg endnu ikke har udforsket Firefox.
Hvad jeg især satte pris på ved ældre versioner af Internet Explorer, var sidepanelet i venstre side, hvor jeg havde min lange stribe favoritter. Det blev lidt ringere, da en del hjemmesidekonstruktører begyndte at gå ud fra, at denne funktion selvfølgelig var slået fra, og optimerede deres sider, så de kun kunne ses ordentligt, når den var det!  :(
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #5 Dato: 21, September 2015 - 12:03 »
Du har da funktionen med sidepanelet stadigvæk Morten.

Se oppe i højre hjørne. Der har du fem synlige symboler. En bog, en stjerne, tre vandrette streger, en skriveblok og et cirkulationstegn.

Hvis du vil gemme dine favoritter så gør du det ved at taste stjernen og genvejen til din favorit bliver gemt.
Når du så taster de tre vandrette streger så dukker den oversigt du før havde i venstre side op i højre side.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 536
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #6 Dato: 21, September 2015 - 16:30 »
Jeg bruger Firefox, Chrome og IE.

Firefox er min yndlingsbrowser, den er dejlig hurtig og ligetil. Eneste plugin jeg tilføjer er addblock plus. Når jeg nogle gange har læst om smarte plugins og prøvet dem er det altid endt med at jeg har afinstalleret dem igen, for de opfyldte ikke noget jeg havde behov for. Jeg kan ikke genkende at der skal div. opsætning og ekstra plugsins til for at det bliver en god browser. Fox'en er dejlig hurtig og jeg syntes det er blevet nemt at finde rundt i opsætningen, set i forhold til et par år siden. Hvis den crasher genstarter den automatisk. Fox'en er også supergod til at håndtere (afvise) pop-up vinduer og andre irriterende ting på internettet.

Chrome - bruger jeg til at streame tv og radio. Mest pga. flash kan gå ned på den ene browser uden at det så påvirker den anden browser. Jeg kan ikke li' Chrome til alm. browsing fordi jeg syntes den er meget lukket og brugeren bliver tvunget til at gøre som Chrome nu ønsker at man skal gøre. Det minder for meget om Apple! For ikke teknisk kyndige kan det dog godt være en fordel.

IE - bruger jeg kun til at hente firefox ved nyinstallerede maskiner.

vh.
Claus

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #7 Dato: 21, September 2015 - 18:30 »

Jeg har hørt en masse mennesker rose Firefox, men også - og især - skrive om alle de dejlige plugins, og jeg fornemmer, at den ikke kan noget videre uden dem.


Jeg bruger kun Adblock i Firefox. Alt andet er ligegyldigt.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #8 Dato: 21, September 2015 - 23:06 »
Hvis du vil gemme dine favoritter så gør du det ved at taste stjernen og genvejen til din favorit bliver gemt.
Når du så taster de tre vandrette streger så dukker den oversigt du før havde i venstre side op i højre side.

Jeg har vist ikke udtrykt mig klart nok.
Jeg har skam sat mange bogmærker i Chrome, men jeg har kun umiddelbar adgang til de ret få, der kan være på den vandrette bogmærkelinje, som jeg har slået til. De øvrige skal jeg klikke frem hver gang og først derpå vælge.
Med Internet Explorer havde jeg (da jeg brugte den som standardbrowser) ca. 25 favoritter, som alle UMIDDELBART kunne nås med 1 klik.
Den funktion savner jeg.

Tak til SuperClaus og Sophiante for kommentarer om Firefox - jeg bør nok snart afsætte tid til en afprøvning.
Mvh. Morten Jødal

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 217
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #9 Dato: 22, September 2015 - 13:50 »
Faldt lige over nedenstående.

How to Use Java, Silverlight, and Other Browser Plug-ins on Windows 10
http://www.howtogeek.com/221720/how-to-use-java-silverlight-and-other-browser-plug-ins-on-windows-10/
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

PJB

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 151
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #10 Dato: 22, September 2015 - 13:55 »
FireFox virker fint uden addon's, men der er mange godt :

Adblock Plus, Element Hiding Helper for Adblock Plus, NoScript ( whitelist mode ) og BetterPrivacy, vigtig for privat og sikkerhed. NoScript må jeg sætte til "tillad scripts globalt" ved bank/kort betalinger ( fordi jeg ikke kan gennemskue alle deres subdomains/crossdomain  ). Husk at slå det fra igen !
Min installation er dansk, men nogle gange vil jeg skrive i UK, så er British English Dictionary og Dictionary Switcher handy.
Greasemonkey - jeg har dog kun 3 scripts aktive.
Password Exporter - hvis du tillader FireFox at huske dit password og så glemmer alt om det ;-)
Unsorted Bookmarks Folder Menu - FireFox fik den "geniale id"  at bogmærker, der ikke var lagt i "foldere" var væk.
Vacuum Places Improved - Hvis du har rigtig mange bogmærker og ændre dem meget, kan denne adon reorganisere dem, så alt virker hurtigere. ( den bygger faktisk en ny DB og switcher så )
Customizable Shortcuts - Hvis du gerne vil have funktioner til at ligge på en anden end default shortcut. Default bliver automatisk flyttet af FireFox ved dublicate, hvilket er smart, men måske vil du bestemme.
OK det er så kun ⅓ af dem jeg har, men de væsentlige :-)

knudr

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 59
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #11 Dato: 22, September 2015 - 22:23 »
Hvis man i Crome højreklikker på et bogmærke i bogmærkelinien og går videre til rediger, kan man ændre teksten/størrelse, evnt kun bevare ikonet.
Og derved bliver der plads til mange flere mærker.

j_skib

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 44
    • Vis profil
Sv: Edge - og andre browsere
« Svar #12 Dato: 22, September 2015 - 22:47 »
Vi bruger også Firefox her i huset, og har kun en enkelt tilføjelse indlagt. Det er netvideohunter, der kan gemme videoklip på HDD'en.
Disse klip kopierer vi til en lille "rejsetablet", så der er lidt underholdning i kedelige lufthavne mm. Hvis klippene kun ses meget sjældent, er de næsten lige sjove hver gang.

Netvideohunter skriver at der ingen forbindelse er til serveren, men det virker stadigvæk hos os (har lige testet).

//Jørgen

Et par eksempler, der måske kan få smilet frem:

Bemærk her damen på vistnok først række, der næsten griner kæben af led:

https://www.youtube.com/watch?v=UijYzYQpUPw


Et lille klip, vi viste for eleverne på den tekniske skole ved juleafslutningen:

https://www.youtube.com/watch?v=MpV4acBTZyU


Lidt ulydig, ligner vores tidligere Golden Retriever (bemærk også her den unge pige bag startlinien):

https://www.youtube.com/watch?v=5iTTNRE-njM&feature=youtu.be


 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk