Ingeniørdebat > Konstruktioner

Lade på iPhone i bilen - døgnet rundt?

(1/6) > >>

Mads Aggerholm:
Hej,

Jeg er ved at sætte en gammel, udtjent iPhone i vores bil, for at bruge den til at se hvor bilen er.

Min første indskydelse er at forbinde den til bilens akkumulator, gennem sådan en bil-lader til iPhones - den må jo være beregnet til det.

Jeg ville helst bare sætte den direkte på akkumulatoren så den hele tiden havde strøm den vej, for jeg er ikke sikker på at de små ture man sådan kører (nogle gange slet ingen hele weekenden) er nok til at lade mobilens batteri op.

Men nu ser jeg at den trækker mellem 250-400 mA  :o

Jeg synes det virker voldsomt at trække så meget strøm fra batteriet døgnet rundt.

Kan I fortælle mig hvor længe en bilakkumulator kan klare at levere den strøm, før det er fladt?

Eller har I et forslag til en bedre metode?

REDIGERE:
1: Jeg har nu været ude og kigge på min akkumulator, der står '55 Ah', så det burde gi' 4 døgn, højt sat.
2: Og laderen som ligger på mit bord og bliver prøvet af, siger nu 100 - 120 mA. Måske trak den kun så relativt meget i begyndelsen fordi den skulle lade på batteriet (det var nu ellers næsten helt opladet).
Så hvis den kan 'nøjes' med ca. 100 mA, så kunne den køre i 12 døgn, før akkumulatoren er færdig.

Men hvor 'langt ned' kan akkumulatoren komme, før det giver startproblemer? Jeg regner ikke med, at bilen vil kunne starte når akkumulatoren er nede på den sidste ampere-time  ;)

chrismark:
Mads; er du fra Lolland  ;D

http://horsevad.dk/landrover/Blybaserede_Bilbatterier.pdf

VH

Mads Aggerholm:

--- Citat fra: chrismark efter 27, September 2015 - 20:11 ---Mads; er du fra Lolland  ;D

--- Afslutning på citat ---


Nej, Københavns omegn.

Hvad har det med spørgsmålet at gøre (er der en pointe jeg ikke forstår  :) )


--- Citat fra: chrismark efter 27, September 2015 - 20:11 ---http://horsevad.dk/landrover/Blybaserede_Bilbatterier.pdf

--- Afslutning på citat ---


Okay, så blybatterier holder spændingen fint til det sidste - men gælder det også ved belastning (startmotor)?

Eller hvis min iPhone-lader kan køre på et fuldt opladt batteri i nøjagtig 11 døgn, så kan jeg fint starte vognen efter 10 døgn, 23 timer og 59 minutter, mens den to minutter efter er død som en sild...?

Morten Jødal:
Mads, nu er jeg ikke ekspert i iphones - jeg forlod Apples verden for nogle år siden (mest på grund af for høje priser), og mine indtil nu 2 smartphones har begge været med Android.
Men hvis Apple ikke også på dette område har valgt meget anderledes end andre, så forstår jeg ikke dit valg!
Min telefon begynder at blive "besværlig" når batteriniveauet er lavt (ringe lysstyrke, og skærmen slukker hurtigt), men i samme øjeblik ladestikket er sat i, er den normal igen!
Med andre ord: når du kun vil benytte telefonen som gps, behøver den slet ikke være opladet, men blot i gang med opladning under dine korte bilture; den burde virke alligevel. Og så aflader den ikke din akkumulator under stilstand.

Hvis jeg tager fejl, vil jeg gerne belæres!

Mads Aggerholm:
Jeg er bestemt heller ikke begejstret for Apples produkter. Jeg kører selv android på alt, og når jeg skal rådgive familie og venner, så tager jeg altid afsæt i android.

Apples iTunes er ved at drive mig til vanvid, og deres forlorne moral omkring hvilke bøger og blade de vil have (og især ikke have) i deres boghandel giver mig kvalme.

iPhone er udelukkende inde i billedet, fordi min kone til at begynde med absolut ville ha' sådan en fyr.

Og der har jeg så opdaget, at iPhone har et helt vidunderligt sporingssystem. Jeg kan når som helst gå ind i iCloud og bestemme dens position på minuttet!

Det har jeg indtil nu ikke kunnet opnå med en android-telefon. Selv om jeg har prøvet lidt forskelligt, 'Lookout' for eksempel.
Når jeg skal finde telefonen, så fortæller den mig at den ikke kan findes lige nu, men den var der-og-der for '4 timer og 38 minutter siden'.

Google har sådan en funktion hvor man kan se hvor telefonen har været (yderst nyttigt, for så vidt), men det er med store spring: Når jeg tager på arbejde, kan jeg se 2-3 punkter på en 60 km lang tur! Og vil jeg vide hvor den er lige nu? Det kan jeg godt glemme alt om!

Derfor faldt valget på en iPhone, og så kunne jeg købe en iPhone 4 i DBA for et par hundrede kroner fordi glasset var knust.

Dit forslag (som jeg læser det) går ud på, bare at lade telefonen slukke når der ikke er mere strøm - og så lade den 'vågne' af sig selv når der kommer strøm på (bilen startes)? Det er ikke umuligt det kunne være 'godt  nok'. Den er godt nok adskillige minutter om at starte, men på den anden side ville den måske kunne klare at blive ladet tilstrækkeligt under daglig kørsel, så den kun går i stå når bilen ikke bliver brugt i et antal dage.

Jeg tænkte også på at lave et lille ekstra-kredsløb, så den lader fra akkumulatoren en eller to timer i døgnet.
Det var måske ikke så besværligt at stykke sammen.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version