* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1407
  • Flest online idag: 64
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 54
I alt: 54

Forfatter Emne: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!  (Læst 9421 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Fornylig fik jeg information fra min PC-pusher om, at Microsoft Danmark er ved at udrulle det hidtil største kidnapping-program - og idag fik jeg demonstreret, at det er større end jeg troede!
Det er Microsofts mening, at ALLE computere, der overhovedet kan, skal tvinges over på Windows 10.

Her i huset har mine to computere frivilligt fået det nye styresystem - den ene var født med Windows 8, som jeg aldrig vænnede mig til, og da det gik godt, fulgte den gamle med Windows 7 efter.
Min kone derimod fik en ny PC med Windows 8.1 og har vænnet sig til det, så hun vil IKKE opdatere.

Status nu er, at maskinen forsøgte AUTOMATiSK at opdatere Windows til version 10. Da hun afviste, reagerede computeren ved at gå i sort - men efter adskillige minutter kunne den dog genstartes med Windows 8.

Jeg blev tilkaldt og kunne konstatere, at den "vigtige" opdatering står som "mislykket" og ikke kan fjernes fra listen - eneste aktionsmulighed er "Forsøg igen". Men jeg kunne dog vælge den indstilling, som M$ fraråder: ingen opdateringer.

Skulle der sidde nogen derude, som har samme ønske, men endnu har friheden, vil jeg foreslå at indstille opdateringerne til "spørg". Jeg kom altså for sent, da min kone påstår, at hun aldrig nogen sinde har sagt ja tak til noget opdateringstilbud, og min pushers påstand var, at tvangen kun kommer til dem, der har sagt ja i første omgang. En af dem har overset noget ...

Føljetonen er ikke endegyldigt afsluttet, men jeg refererer nedenstående, hvad jeg har fået ind fra Neve EDB (som forøvrigt har telefonstorm)::
3 hurtige spørgsmål og svar
 
1.       Hvorfor bliver opdateringen startet automatisk

Opdateringen bliver startet fordi, at man på et tidspunkt har reserveret den Gratis opdatering.
Nu har Microsoft valgt at ”tvangs opdatere” inden perioden for Gratis opdatering udløber.
2.       Kan jeg stoppe det ?

Hvis opdateringen er gået i gang, skal den gøres færdig – herefter følges anvisningen i punkt 3

At undgå Windows 10 opdateringen er rimeligt teknisk svært (mange fejlmuligheder), så vi vil ikke give en anvisning her.

Vi kan selvfølgelig være behjælpelige både på værkstedet og via fjernsupport.

3.       Hvordan kommer jeg tilbage til mit gamle styresystem.

Det er rimelig nemt:
Tryk på Windows knappen ->Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Gendannelse.
Det bevarer dine personlige filer, men fjerner apps og drivere, der er installeret efter opgraderingen, samt eventuelle ændringer til indstillinger.
Læs mere her: http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-10/windows-10-recovery-options#
Mvh. Morten Jødal

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!
« Svar #1 Dato: 28, Maj 2016 - 21:40 »
Jeg kan nok bekræfte med følgende oplevelse for nogen tid siden:

Min kone klagede over, at hun ikke kunne åbne 7-kabalen på hendes laptop (det er det hun bruger den mest til!). Jeg forsøgte at undersøge sagen og opdagede så at den kørte Windows 10! Ingen havde gjort noget for det!

Nu stod PC'en på hendes sengebord, formentlig i dvale mode, og jeg mener jeg vågnede midt om (den forrige) nat ved at soveværelset var oplyst af hendes PC, som på mystisk vis havde tændt sig selv.... Den havde altså opgraderet sig selv til Win 10, som ikke har 7-kabale (det skal dog siges, at jeg ikke ved hvad hun evt. har klikket på inden da).

Efter nogen Googling fandt jeg en opskrift på hvordan man kommer tilbage til det oprindelige system, vistnok 7. Så er hun glad igen.

Som teknisk PC-bruger holder jeg stædigt fast i ældre XP-maskiner, idet mange tekniske programmer kun kører her.

Det er ganske ufatteligt, at hele verdenens privatliv ligger under for MS salgs-strategi.

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 217
    • Vis profil
Sv: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!
« Svar #2 Dato: 29, Maj 2016 - 12:37 »
Min gamle pc med Vista var begyndt at opføre sig mærkeligt. Den kunne bl.a. finde på at slukke ganske umotiveret, hvorefter ny opstart var meget langsom.
For et par måneder siden investerede jeg derfor i en ny stationær computer. Forinden havde jeg undersøgt om min printer og scanner kunne fungere med Windows 10. Printeren kunne, men min Conoscan 8600F kunne ikke.
Da scanneren er kompatibel med Windows 7, valgte jeg at købe dette styresystem, med cd og produktnøgle, -selv om prisen var kr. 300,- højere end prisen for Windows 10.
I forvejen havde jeg en ubrugt cd med Office 2010 Home and Student liggende, ligeledes med produktnøgle.
D.v.s. at jeg nu havde 2 stk. Microsoft-produkter som var købt og betalt.

Ved flere forgæves forsøg på at installere Office-programmet, kontaktede jeg Microsofts danske support m.h.p. at få afhjulpet problemet. Supporteren var meget lidt opsat på at hjælpe, da jeg havde valgt at benytte Windows 7. Hvis han skulle afhjælpe problemet skulle jeg betale kr. 659,-, hvilket jeg afslog da jeg jo havde købt og betalt for begge programmer. Samtalen blev afsluttet da vi ikke kunne blive enige.

Resultat:
-Jeg har nu et ubrugt Office 2010 program liggende.  >:(
-Open Office er installeret og fungerer (skal vænne mig til at bruge det)
-Min scanner og printer virker med Windows 7.

Den sidste tid er jeg blevet ”bombarderet” med pop-up vinduer som vil have mig til at opgradere til Win 10. Jeg har hver gang udskudt opgraderingstidspunktet og for én uge siden frabad jeg mig en opgradering.
På trods af dette modtog jeg i går den 28. maj igen et pop-up vindue. Denne gang kunne jeg vælge at opgradere straks, eller jeg kunne vælge mellem 3-4 klokkeslæt senere på dagen. Muligheden for at afslå en opgradering fik jeg ikke denne gang.  >:(

Da min stationære pc har en trådløs forbindelse til internettet, er jeg i dag tilbageholdende med at starte den op. -Jeg gjorde det kortvarrigt i formiddag, men da jeg ikke umiddelbart kunne finde en måde at blokere for en automatisk opgradering, valgt jeg at slukke igen.

Jeg sidder nu ved min bærbare, som for øvrigt fungerer fint med Win. 10, for at finde en måde at blokere for opgraderingen.
Jeg er faldet over denne anvisning (men har endnu ikke bestemt mig for at følge den): http://www.howtogeek.com/218856/how-do-you-disable-the-get-windows-10-icon-shown-in-the-notification-tray/

Linket henviser til det lille program "Never 10", som jeg nu overvejer at prøve.
Desuden overvejer jeg om Microsoft skal være mit fremtidige styresystem.

Mvh. Uffe
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 217
    • Vis profil
Sv: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!
« Svar #3 Dato: 29, Maj 2016 - 15:35 »
Microsofts tvangsopdateringer betragter jeg som systematisk hack-ning og bondefangeri

Undskyld at jeg råber, men DET HER ER FRÆKT:

Citat fra nedenstående link:
"Her fremgår det, at man som bruger enten skal klikke 'ok' eller på det røde 'X' i øverste højre hjørne for at godkende download og installation af Windows 10.

"Klikker du OK eller på det røde 'X' er alt klart til opgraderingen, og du behøver ikke foretage dig yderligere," skriver Microsoft.

Det er en ganske usædvanlig fremgangsmåde for Microsoft, i det 'X'et i øverste højre hjørne for alle Windows-brugere er feltet, som man klikker på for at lukke browser-vinduet.

Denne handling medfører altså nu, at brugeren accepterer download af Windows 10.

Det er således påkrævet, at brugeren i dette tilfælde anvender en anden måde til nedlukning af vinduet, hvis ikke download af Windows 10 ønskes."

http://www.computerworld.dk/art/237106/microsoft-forsoeger-at-tvinge-de-sidste-over-paa-windows-10-luk-din-browser-og-du-accepterer-download

Mvh. Uffe

P.s.
Min it-kyndige nevø anbefaler Ubuntu. - Kan det anbefales?
Råd og vejledning søges.
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!
« Svar #4 Dato: 29, Maj 2016 - 16:01 »
Da min stationære pc har en trådløs forbindelse til internettet, er jeg i dag tilbageholdende med at starte den op. -Jeg gjorde det kortvarrigt i formiddag, men da jeg ikke umiddelbart kunne finde en måde at blokere for en automatisk opgradering, valgt jeg at slukke igen.

Hej Uffe.

Det ser ud til, at vi grundlæggende er meget enige mht. M$s forsøg på at overtage magten over vores privatliv!

Jeg minder lige om mit oprindelige indlæg: Det første skærmbillede i den automatiske opdatering til Win 10 giver ingen nyttig information, men det NÆSTE er det obligatoriske med angivelse af betingelser og mulighederne "Acceptér" eller "Afvis". På min kones PC gik jeg frem til dette og tastede så "Afvis", hvorpå jeg slukkede computeren helt. Næste opstart varede adskillige minutter, men kom så i gang med Windows 8. Og som nævnt er det tilbageværende problem nu, at opdateringen fortsat står på listen som "mislykket", men ikke kan fjernes.
Finder nogen en løsning på dette, hører jeg gerne om det - men ellers lever vi med at afvise alle fremtidige opdateringer.

Det mere besværlige alternativ er at gennemføre opdateringen, men bagefter gendanne det gamle styresystem:
Tryk på Windows knappen ->Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Gendannelse.
http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-10/windows-10-recovery-options#

Mht. Open Office, så bruger jeg det også - jeg foretrækker dog udbryderprogrammet Libre Office, der bruger samme filformater, men er en anelse mere fleksibelt.
Der er ikke noget man kan med MS Office, som man ikke også kan med de to nævnte freeware-programmer - men stort set alle vil skrive under på, at MS Office er mere strømlinet.
Jeg har dog personligt oplevet, at regnearket i Libre Office kan langt mere end min gamle Excel 2000 - og er lettere tilgængeligt end min kones Excel 2013. Simple ting som at tilslutte/fjerne arkbeskyttelse eller skjule/vise kolonner klarer jeg på et øjeblik både i den gamle Excel og i Libre Office - men jeg kan ikke finde dem i Excel 2013!
Selvfølgelig er det der, men ikke logisk placeret. Vi deler et enkelt komkpliceret regneark, som ligger i en Dropbox og kan tilgås fra begges computere, og det er blevet en vane, at når der skal laves krævende ændringer, henter jeg det ind på min PC og retter til, hvorpå fruen fint kan køre det ændrede ark på sin ...
Jeg modtager forøvrigt en gang imellem .docx-filer, som fylder en masse, fordi der er overflødige sideskift (det gælder langtfra alle .docx-filer). Mit oprindelige konverteringsprogram fra M$, som ellers tillader mig at læse .docx, er åbenbart ikke helt opdateret. Men henter jeg filerne ind med Libre Office, står de fint og kan let transformeres til et MS-format, som jeg kan læse! Komplicerede formler og tabeller driller dog indimellem.


Yderligere en mulighed:

Du kan fjerne internetforbindelsen, mens du åbner din PC. "Trådløs" betyder jo, at du får den via din router, så hvis du piller kablet ud af denne, er forbindelsen borte.
Derpå kan du i Kontrolpanel slå det trådløse netværk fra, hvorpå du er fri til at rode i din egen PC uden indblanding udefra, også selv om du sætter kablet på igen. Det er selvfølgelig en midlertidig løsning - men finder du det gode råd på nettet, er den brugbar.

Ubuntu Linux har jeg hørt mange anbefale, og jeg har en udrangeret PC stående klar til at prøve det på - men ak! Ting Tar Tid! så jeg er endnu ikke nået til det. Og der vil formentlig være en del programmer, som er skrevet til M$, du ikke kan transformere eller substituere.
« Senest Redigeret: 29, Maj 2016 - 16:22 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!
« Svar #5 Dato: 29, Maj 2016 - 16:41 »
Jeg bør vel også lige tilføje, at jeg først blev glad for Windows 10, da jeg genfandt mine gamle Windows 7-spil.
Det bras, de leverer sammen med Windows 10, kan ikke bruges til noget!

Min private IT-ekspert (barnebarn) fandt dem på nettet, og så vidt jeg ved, kan de stadig hentes:

http://winaero.com/blog/get-windows-7-games-for-windows-10/

Jeg spiller ikke poker eller andre pengespil over nettet mod andre - men Chess Titans eller Hjerterfri mod computeren er ideelt til at udfylde en nødvendig pause!!!
Mvh. Morten Jødal

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.104
    • Vis profil
Sv: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!
« Svar #6 Dato: 02, Juni 2016 - 18:39 »
Der er tilsyneladende nogen, som har store problemer med MS automatisk opdateringer i Win10?

Windows 10 Rage
https://www.youtube.com/watch?v=OMKnMvwc3qs

Forced Microsoft Windows 10 Upgrade Explained - Why?
https://www.youtube.com/watch?v=TXTWCqTRIag

The Invasion of Windows 10
https://www.youtube.com/watch?v=f2vnBKMDdqc

Fight Windows 10 'Upgradegate' with Never10
https://www.youtube.com/watch?v=Q5Dy_uGW6iI

Bør du opgrade Windows 10 eller ej  Her er eksperternes råd - Computer - Digitalt - Livsstil.
http://jyllands-posten.dk/livsstil/digitalt/computer/ECE8723737/boer-du-opgrade-windows-10-eller-ej-her-er-eksperternes-raad/

Mvh jj

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!
« Svar #7 Dato: 02, Juni 2016 - 19:29 »
jj's link til en JP-artikel giver mig anledning til at kommentere et par citater:

Citér
Microsoft har været meget offensive i deres strategi, for Microsoft vil gerne have så mange til at bruge Windows 10 som muligt. Men det har også skabt en negativ diskurs omkring det. Man har for eksempel hørt om skoleelever, hvor computeren er begyndt at opdatere til Windows 10 midt under en eksamen, og ældre mennesker som ikke har forstået, at computeren pludselig ser anderledes ud
Jeg havde selv den oplevelse, at opdateringen af min bærbare til Win 10 gik i gang kort før jeg skulle til et vigtigt møde, hvor jeg skulle være sekretær!
(jeg nåede det med 5 minutters respit)

Det er ikke godt nok! Og jeg tvivler på følgende:
Citér
- Vi kan se gennem vores feedback, at nogen ikke har fået tilstrækkelig information om denne opdatering. Det må betyde, at vi ikke har fået kommunikeret det godt nok, og det har vi også taget til efterretning nu, fortæller Martin Thorning Hansen
- eftersom jeg fortsat oplever, at nye opdateringer kommer på ubelejlige tidspunkter, hvor jeg netop ar brug for, at computeren er hurtig, eller når den skal slukkes for at flyttes, men insisterer på, at det må jeg ikke under en opdatering!
Muligheden for at udsætte eller selv vælge forsvandt jo netop med Windows 10 og er ikke kommet tilbage!  >:(
"Politikersvar" kan åbenbart også leveres af Microsoftchefer ... :o
Mvh. Morten Jødal

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!
« Svar #8 Dato: 02, Juni 2016 - 21:51 »
Den nyeste opdatering til W$ heder UBUNTU. ;D

Brænd en Ubuntu live cd.
Pil harddisken ud, så er det idiot sikret og nemt.
Stik den en fri 32Gb usb-stik.
Installer på den.
 
Det var det. ;)
« Senest Redigeret: 02, Juni 2016 - 21:57 af chrismark »

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.104
    • Vis profil
Sv: PAS PÅ! Microsoft vil snyde os alle over på Windows 10!!!
« Svar #9 Dato: 03, Juni 2016 - 18:58 »
Citat fra: Morten Jødal
Muligheden for at udsætte eller selv vælge forsvandt jo netop med Windows 10 og er ikke kommet tilbage!

Jeg kan kun udsætte tidspunktet for installation af opdatering og jeg har hidtil været heldig at undgå problemer. :)
På Android smartphone kan jeg selv vælge hvilke programmer jeg vil opdatere og kun system opdateringer kræver installation efter genstart. :)
Citat fra: Morten Jødal
"Politikersvar" kan åbenbart også leveres af Microsoftchefer ... :o

Med dette svar lover de ingen ændringer :(
MS sælger nok mest til virksomheder :)
Resistance is futile -- Windows 10 will take over the PC market (eventually).
http://betanews.com/2016/03/02/do-not-resist-windows-10/
Jeg vil måske prøve chrismark's ide med at installere UBUNTU på en' 32GB-USB-stik? :)

Mvh jj

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk