* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1406
  • Flest online idag: 88
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 90
I alt: 90

Forfatter Emne: Stråling  (Læst 21073 gange)

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Stråling
« Svar #15 Dato: 20, Marts 2017 - 20:43 »
Efter mange øl, er jeg kommet til denne konklusion; sølvfolie kan sagtens hjælpe, men køb hellere mange blomster til konen. Både dem i porte og afskårne. Ikke ,at synet hjælper (også) men ændrer luftfugtighed. Jeg husker som barn; nogle indretninger med vand der hang på radiator. Din voltmeter bliver også glad. ;)

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Stråling
« Svar #16 Dato: 28, Marts 2017 - 16:37 »
Helt klart Marek.
Tør luft fremmer statiske elektricitets fænomener...især hvis man har nylonbaseret nålefilt på gulvene.
Helt specielt kan kvinder der har gummisåler og som er iført nylon eller uld beklædninger, give nogle kraftige stød når man giver hånd til dem i for tørre omgivelser ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Stråling
« Svar #17 Dato: 30, Marts 2017 - 07:48 »
Hej Bjarke
Her har du 4 almindelige misforståelser om statisk elektricitet.

1 Syntetiske materialer, generere mere statisk opladning end naturmaterialer.
2 elektrostatisk opladning er kønsafhængig.
3 personers påklædning har betydning. Det har dog betydning hvad man har under fødderne, eller hvad man sidder på.
4 biler der kører på almindelig vej og på gummidæk, kan blive opladet.   
Jørgen Harbst

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Stråling
« Svar #18 Dato: 30, Marts 2017 - 09:54 »
Harbst, hvad er misforståelserne? Er dine punkter korrekte i forhold til gængs opfattelse, eller er punkterne den gængse opfattelse og forkerte?

Pkt. 2 indikerer at udsagnene er ukorrekte, men pkt. 4 er da rigtig nok - i hvert fald har jeg tit oplevet at få stød når jeg rører min bil efter at have kørt i den (derfor holder jeg altid fast på dørens metal mens jeg stiger ud).
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Stråling
« Svar #19 Dato: 30, Marts 2017 - 10:31 »
Hej Mads.
Mine punkter gælder gængs opfattelse,som er forkert.
Desværre kan man læse påstandene mange steder.

Vedrørende biler 

Biler på almindelig vej og med gængse dæk er jordforbundet på grund af dækkenes gode ledningsevne.
Mål selv efter. 
Når nogen får stød efter at være steget  ud af bilen , er det fordi de selv er ret kraftigt opladet af at sidde og gnubbe sig på  uldbetrækket i bilsædet.
Du danner selv en pæn stor kondensator i forhold til bilens chassis, så din spænding er lav i forhold til ladningen, så længe du er i bilen.
Men når de stiger ud går spændingen i forhold til bilen voldsomt op, og energien også. Hvis de står på godt isolerende sko, vil de kunne få et pænt stød, ved at røre ved den jordforbundne bil.
Hvid du holder på en metaldel på bilen medens du stiger ud ,forsvinder ladningen i takt med at du forlader bilen. Denne langsomme fordeling,giver så svag strøm, at du ikke mærker den.

Det er altså ikke bilen, som bliver opladet af at køre på vejen. Der er gennem tiden lavet adskillige målinger som viser at biler ikke oplades.
Eneste tilfælde jeg kender til var indendørs, hvor man havde lavet er nyt epoxybelagt gulv. Så kunne bilen oplades ved tankning. 
Jørgen Harbst

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Stråling
« Svar #20 Dato: 30, Marts 2017 - 10:54 »
Hej Harbst

Okay, det lyder umiddelbart rigtigt.

Men jeg læste engang noget om en problematik omkring antændelse af benzinen ved tankning: Det var fortrinsvis yngre mennesker som kom ud for det, fordi de ældre normalt støttede sig mere til bildøren når de steg ud af bilen.
Grunden til branden var statisk elektricitet, som udløste en gnist når benzinslangens mundstykke rørte ved bilen.

Det giver mening hvis bilen er opladet, men hvis det er personen som er opladet, så ville han/hun jo blive afladet allerede når han tager pistolen fra pumpen. Pistol og holder er jo af metal, og jeg gætter på at det også er jordforbundet.

Men den historie om brande ved optankning er måske bare vrøvl. Jeg kan ikke længere huske hvilken avis jeg læste om det i.
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Stråling
« Svar #21 Dato: 30, Marts 2017 - 12:40 »
Når pumpestander og slange er korrekt installeret er pistolen jordforbundet. Det er bilen også. Så uanset hvordan benzinen måske oplades vil det ikke kunne give en gnist mellem pistolen og bilen.
Eneste undtagelse var med bilen på det specielle gulv, så bilen ikke var jordforbundet.
Strømning af kulbrinter i rør og slanger kan give en voldsom opladning, Det uanset om røret er jordforbundet.
Kulbrinterne er så ekstremt godt isolerende at ladninger simpelthen ikke kan finde ud til den jordforbundne del, ligeså hurtigt som de opstår.
Jørgen Harbst

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Stråling
« Svar #22 Dato: 30, Marts 2017 - 16:31 »
Du ved meget mere om strøm end vi andre Harbst. Og mange myter er myter med forskellige nuancer og mange uden hold i virkeligheden.

Men jeg skriver udfra det jeg selv har oplevet
 

Af og til, når jeg udefra kom hen til min bil, hvor min kone var kommet for, at hente mig op fra stranden...lad mig nævne min gamle bil, en sort Citroen BX med hjulophæng der er lejret i gummi og jeg i bare fødder, har jeg adskillige gange fået nogle gevaldige stød.

Ligeledes i flyvevåbnet, steg man ikke ud, før end flyet havde fået en jordforbindelse, med en dertil beregnet ledning. Og korrekt, brændstofhanen/ slangen  var også jord forbundet og der hvor der var tankbiler blev de også jordet inden påfyldning af brændstof.

Men din oplysning om dækkenes manglende isolerings evne, var overaskende. Jeg prøvede med et multimeter fra fælg til jord. Du har ret, og derfor forklarer det også hvorfor man ikke altid får stød.

Jeg skulle nu nok have sagt mennesker, i stedet for kvinder ;)

Men mine oplevelser med stød, når man rørte ved andre personer har for mig altid haft forbindelse til kolleger af hunkøn, der ikke bare gav mig stød, men også gav et større antal andre kolleger stød.
Jeg er fuldstændigt energiforladt og støder ikke folk ;D

I forbindelse med plastikfolie og papirark, der har været igennem en tørreproces efter trykning ,har jeg oplevet at få nogle kraftige stød, selv om der var gjort alt for fjerne statisk elektricitet. Specielt når disse nytrykte ark var samlet i en bunke og man løftede det øverst ark for hurtigt.




Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Stråling
« Svar #23 Dato: 31, Marts 2017 - 07:34 »
Rågummi.

Jeg fik en gang et par sko med rågummisåler. Gudfader for et helvede, jeg fik stød af alt.
I desperation lavede jeg et jordforbindelse af noget kobberledning, som jeg lagde under hælen og op langs siden og ned i skoen. Det virkede fint, bortset fra at kobberet blev slidt i stykker på rekordtid.

Jeg overvejede hvordan jeg kunne lave en slidstærk løsning, men jeg blev træt af problemet og smed skoene ud.
I tidens løb har jeg oplevet mere eller mindre statisk elektricitet med forskellige skosåler, og jeg kan udmærket forestille mig at kvinder (som jo generelt har sko på hjernen, tænker mere i udseende end i funktionalitet, har hang til høje hæle som mindsker kontakten til underlaget, etc.) vil have større risiko for at blive 'ladet op' end mænd.

Undskyld dette mandschauvinistiske indspark, men jeg vil holde på at kvinder gennemsnitligt har flere forskellige par sko end mænd - specielt højhælede sko...!
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Stråling
« Svar #24 Dato: 31, Marts 2017 - 08:30 »
Hvis man går på isolerende gulv  med isolerende skosåler og luften er tør vil man blive opladet.
Der fås antistatiske sko og støvler, hvor sålerne har fået ledende felter (af gummi med carbon black som i bildæk).

Man kan højest få en ladningstæthed så  feltstyrken i omgivende luft overskrider dens holdfasthed.  Menneskets samlede ladning afgøres så af kapaciteten overfor andre ledere. Det vil som oftest være kapaciteten til jord, som ved en grov regel er proportional med skosålernes areal.  en kvinde på stilethæle har mindre sålareal, og derfor mindre ladning end på almindeligt formede sko.

Jeg kan anbefale at man læser Niels Jonassens lille bog om statisk elektricitet. Polyteknisk forlag. ISBN 87-502-0518-8
Biblioteket burde kunne skaffe den.
Der findes EU normer om emnet, men de er svære at læse og har ingen forklaringer på anvisningerne.
Jonasens bog er let at forstå og kræver kun et minimum af kendskab til matematik og elementær elektricitetslære.
Jørgen Harbst

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk