Jeg kan nu ved genlæsning se, at "tjæreprodukter" og "ganske giftige fungicider" i min tekst kan opfattes som det samme. Det var ikke ment sådan - der var tale om to forskellige tiltag.
Mht. tjære, så er sagen den, at EU for en del år siden forbød al brug af tjære til en række formål, herunder træbeskyttelse, på grund af indholdet af kreosot, som er et kræftfremkaldende stof. Det medførte et ramaskrig blandt konservatorerne, der absolut ikke kunne ndvære deres tjære! Protesten førte til, at man ikke tilbagekaldte forbudet, men "opdagede", at den tjære, man havde brugt som grundlag for det, var stenkulstjære, så der blev givet plads til de ønskede anvendelser af trætjære. I Uffes link nr. 2 står der: Trætjære er ikke et biocid, d.v.s et stof, der anvendes til bekæmpelse aflevende organismer, herunder bakterier, svamp eller insekter. Det blev eftervist ved en større officiel undersøgelse i 2006. Det er derfor ikke forbudt at sælge eller anvende trætjære, men det må ikke markedsføres som et biocid. Jeg går ud fra, at den omtalte undersøgelse var den, der fulgte i kølvandet på EU-balladen.
Uffes første link omtaler en række risici ved trætjære, herunder er der PAH i den. Sjovt nok er dette ikke udspecificeret - kreosot er faktisk en PAH, men netop dette må endelig ikke påvises - det vil tvinge EU til at fjerne et miljødirektiv og tabe ansigt.
Jeg er sikker på, at Uffes to gode links dækker retstilstanden, og det vil sige, at ikke kun museumsfolk må bruge trætjære. Jeg anbefaler private at bruge engangshandsker under brugen - og fjerne tilfældige stænk på huden med smør. Det er et gammelt husråd, som er fuldt på højde med diverse kemiske emulgatorer til lignende formål.
bovbjerg:
Bonusinfo: Trætjære kan købes i Biltema: http://www.biltema.dk/da/Byggeri/Kemikalier/Ovrigt/Agte-tratjare-2000019304/
B Mønnike:
Det var DSB´s anvendelse af Kreosot til deres bøgesveller der i dag giver problemer og det meste PAH der findes i grundvandet stammer herfra. Det speciellee er at de brugte sveller ofte ses som erstatning for Knækfliser og til kanter om sandkasser! I dag bruger DSB betonsveller(der ikke har rådproblemer ;) )
Men også hegnspæle til lamelflethegn var tidligere kreosot behandlet, Jeg har et hegn der stod der, da jeg købte huset for 32 år siden. Stolperne er gode som nye stadigvæk.
Men trætjære destilleres ud af træ i miler som så tappes. Vil det sige at træ er kræftfremkalddende ? Hvorledes er kemien ?
Morten Jødal:
--- Citat fra: B Mønnike efter 12, Juni 2018 - 17:59 ---Men trætjære destilleres ud af træ i miler som så tappes. Vil det sige at træ er kræftfremkalddende ? Hvorledes er kemien ?
--- Afslutning på citat ---
Mht. sammensætningen af kreosot - som ikke et et veldefineret stof - henviser jeg til en udmærket artikel i norsk Wikipedia.
Hovedindholdet er - uanset om kreosot er udvundet af træ eller stenkul - PAH, der er en forkortelse for PolyAromatiske Hydrocarboner.
Hydrocarboner er den faglige betegnelse for, hvad lægfolk kalder kulbrinter og er forbindelser af alene kulstof (carbon) og brint (hydrogen). Naturgas, flaskegas, benzin og diverse olier er alle hydrocarboner.
Aromatiske vil sige, at de pågældende forbindelser er afledt af benzen - tidligere også kendt som benzol eller stenkulsnafta, som er et meget specielt molekyle med ringstruktur og derfor meget lidt hydrogen i forhold til carbon. En grundbestanddel i benzin er hexan, som har formlen C6H14. Benzen derimod har formlen C6H6 - altså samme antal C, men under det halve H. De 6 C-atomer sidder i en regulær sekskant. Når kemiske formler af aromatiske forbindelser tegnes, gengives C-atomerne ofte blot som en sekskant
Poly betyder jo mange, og forbindelserne indeholder flere sekskanter. De kan være samlet hjørne mod hjørne, hvor en C-H-binding fra hver sekskant er erstattet af en enkelt fælles C-C-binding, eller kantvis, hvor en kant med 2 C-atomer er fælles for to sekskanter. Den simpleste forbindelse af denne type er naphtalen (tidligere meget anvendt som mølkugler), der har formlen C10H8 og altså indeholder endnu mere C i forhold til H end benzen. Disse sammensætninger kan fortsætte "uendeligt", og den ultimative PAH indeholder slet ikke noget H! Det er kulstofvarianten grafit, der findes som geologisk dannelse i naturen i tidligere vulkanske områder og er velegnet som smøremiddel til tunge formål og til blyanter. Vel omkring halvdelen af samtlige kendte PAH'er er kræftfremkaldende og rigtig mange er akut giftige.
Til jernbanesveller og trætjære: Ved opvarmning af organiske forbindelser - der kan være hvadsomhelst, men for eksempel træ - under forhold, hvor der ikke er ilt nok til en fuldstændig forbrænding, er der tilbøjelighed til, at H-atomerne "stjæler" den tilgængelige ilt og bortgår som vand. Tilbage er et produkt med mere C. Dette består af mange forskellige forbindelser, dels trækul, som er forholdsvis rent kulstof, men også en del PAH (tjærestoffer), som altså dannes ved kemiske reaktioner under opvarmningen. Stenkul er gammelt - MEGET gammelt - træ, som af geologiske processer er blevet udsat for en forkulning, hvor en stor del af brinten er forsvundet andre steder hen. Men stenkul er ikke ren carbon, og ved yderligere opvarmning frigøres flere kemiske forbindelser. Gammeldags bygas (retortgas) består især af H2 og CO, men i bunden af retorterne kan man opsamle en tjære, hvis hovedbestanddel er PAH, og herfra får man stenkulskreosot. Trætjære dannes på tilsvarende måde i trækulsmiler, men fordi træets sammensætning er anderledes, bliver tjærens det også. Retfærdigvis er det rigtigt, at indholdet af kræftfremkaldende stoffer faktisk er lavere i trætjære end i stenkulstjære, men ikke nul. Så tjære bør omgås med forsigtighed.