HP:
Næsten fra begyndelsen af 2. Verdenskrig blev mange benzinbiler forsynet med gasgenerator af både dansk og udenlandsk oprindelse. Benzin var kun i meget begrænset omfang til rådighed til særlige anvendelser. En Bedford 3½ ton lastbil, som jeg kendte, blev også monteret med et gengas anlæg. Der var store vanskeligheder forbundet med at starte motoren fra kold tilstand. Optænding af tørt træ i brændkammeret med anvendelse af talløse tændstikker for at fastslå når der var brændbar gas til stede så man kunne gå i gang med startsvinget for at starte motoren. El-anlægget på køretøjet var kun 6 V og derfor kunne hverken batteri eller startmotor gøre ret meget gavn ved starten. Til hjælp ved vanskelige vinterstarter kunne bilisten "skaffe" noget, som kaldtes Benzen (Benzol?). Benzenen opbevaredes i en liggende 200 l ståltromle forsynet med en aftapningshane. Ved aftapning brugtes ofte et litermål så man med den ene liter Benzen kunne hjælpe motoren i gang og derved gøre det lettere at få motoren til at køre med gas. Senere har jeg hørt, at Benzen er stærkt giftigt at omgås. Skete der mon forgiftningsulykker ved anvendelsen af væsken som startmiddel til biler?
Nostalgi får mig til at spørge. Hilsen HP
Morten Jødal:
Benzen (som tidligere ofte populært kaldtes benzol eller stenkulsnafta), kan fremstilles som biprodukt i et gasværk - den dengang meget udbredte type, der glødede stenkul i retorter og fik koks, bygas og nogle biprodukter ud. Der var under krigen mangel på alt, men Tyskland havde stenkul, så det manglede man mindre end benzin.
Stenkulsnafta købte man tidligere hos farvehandleren uden videre. Det brugtes bl.a. som pletfjerningsmiddel og er forøvrigt uovertruffent til at fjerne tyggegummiklatter fra malede flader.
Giftigheden er moderat, når vi taler om den akutte virkning. Selvfølgelig skal man ikke drikke det, men det gælder de fleste flydende kemikalier. Nu om dage er benzen udfaset til stort set alle anvendelser på grund af dets kræftfremkaldende egenskab.
Med andre ord: Hvis en bilejer har valgt at tage livet af sig med benzol under krigen, har det givet en lille notits i avisen, men ingen store overskrifter. Jeg har også kendt ham, der (længe efter krigen) ville undersøge om der var mere benzin tilbage i tanken og skaffede lys med en tændstik. Han overlevede, men med alvorlige brandskader i hovedet ...
Det vil kræve grundig forskning at afgøre dit spørgsmål præcist, men mit gæt på svaret er et encifret antal ulykker af den art du spørger om - eventuelt nul. Om nogle af brugerne senere er døde af kræft udløst af benzen, lader sig ikke afgøre.
harbst:
Det er en almindelig skrøne at en benzintank på en bil kan give eksplosion.
Damptrykket fra motorbenzin er så højt at benzin/luft forholdet i tanken er langt uden for eksplosionsintervallet.
Hvis man i Danmark skulle opleve -40° , kunne der være en teoretisk mulighed for at fremkalde en benzintankeksplosion.
I arktis, hvor den slags temperaturer forekommer, har motorbenzin en anden sammensætning, så der heller ikke der skulle være risiko.
Man kan i visse tilfælde få en rolig flamme lige udenfor tankåbningen hvis man antænder medens låget er af.
Morten Jødal:
Harbst, din redegørelse for damptryk i benzintanken er selvfølgelig korrekt. Jeg har også mødt ham, der som demonstrationsforsøg smed en tændt tændstik ned i en glasskål med æter, som havde stået med låg på i lang tid - den gik selvfølgelig ud. Jeg har aldrig selv turdet lave dette forsøg, for det skal udføres meget præcist, hvis der ikke undervejs skal være et område med de rette betingelser for antændelse. Derimod må du ikke kalde det en "skrøne", at man kan komme til skade ved at lyse ned i bilens benzintank med en tændstik! Og manden jeg talte med, ville bestemt ikke kalde det "en rolig flamme", der forbrændte ham alvorligt, men vi er da enige om, at det ikke definitionsmæssigt er en eksplosion - det ord brugte jeg heller ikke!
Forøvrigt glemte jeg i mit første svar at anføre, at en yderligere grund til at udfase benzen er, at stoffet giver hjerneskader ved længere tids påvirkning. Det var en væsentlig bidragyder til det såkaldte "malersyndrom". Men også dette er jo en langtidsvirkning, som ikke vil kunne ses i ulykkesstatistikker fra krigens tid.
harbst:
Vi er ved at komme lidt væk fra emnet, og dog har det det tilfældes med gengas til biler, at det drejer sig om at kunne -eller ikke kunne- lave en antændelig blanding.
Der er fremgang for dig. Du kunne skrive diætylæter helt uden h.
Nu er samme æter noget djævelskab. Eksplosionsintervallet er meget bredt. Når en bil er druknet i benzin, så kan man bare given den en snaps æter og den kan starte.
Det sælges på spraydåse som startgas, eller dieselstart. Et fint middel til en genstridig motorplæneklipper . De modrene elektronisk regulerede indsprøjtningsmotorer som er i alle biler nu, drukner ikke så nemt.
Jeg ville heller ikke turde forsøget med skålen med æter.
Men en brændende tændstik ned i benzintanken , er kun farligt med hensyn til risikoen for senere forstoppelse i trykvakuum systemet ,eller i benzinpumpen.
Diffusionsflammen ved benzintankens åbning kan man måske nok bliver forbrændt af hvis man har ansigtet meget tæt på.