* * *
Medlemmer
  • Total antal medlemmer: 596
  • Sidste: Gastroand
Statistik
  • Total antal indlæg: 14713
  • Total antal emner: 1457
  • Flest online idag: 34
  • Flest på samme tid: 179
  • (26, Januar 2011 - 01:35)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 15
I alt: 15

Forfatter Emne: IFÖ toilet med små blå pinde  (Læst 1712 gange)

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 249
    • Vis profil
IFÖ toilet med små blå pinde
« Dato: 26, September 2017 - 20:00 »
For nogen tid siden havde jeg en vandskade i badeværelset i mit hus.
Forsikringsskaden blev udbedret - herunder blev også det gamle IFÖ toilet (fra 1966) erstattet med et nyt.

Det nye toilet fungerer fint - som også det gamle gjorde - men det nye skal med mellemrum forsynes med en lille blå stav af kunststof (?) til anbringelse under betjeningsanordningen ovenpå vandbeholderen.
Nu kommer jeg til at tænke på, om de små blå stænger tjener et reelt teknisk formål.
Det er jo ikke første gang at nogen har fundet på at introducere helt overflødige serviceanordninger, som kun har til hensigt at stimulere omsætningen uden egentligt praktisk formål.
Jeg er nysgerrig.
Hilsen HP

Kan nogen her give en forklaring på den positive virkning af de små blå stave?
p

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 482
    • Vis profil
Sv: IFÖ toilet med små blå pinde
« Svar #1 Dato: 26, September 2017 - 21:40 »
vh.
Claus

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 249
    • Vis profil
Sv: IFÖ toilet med små blå pinde
« Svar #2 Dato: 27, September 2017 - 07:44 »
Ja, præcis dem mener jeg.
De små tingester er jo ikke dyre at købe. Men hvis de kun skal udsende dufte og ikke har anden funktion, er det kun sælgeren som har glæde (af fortjenesten) og forbrugeren, som ikke mærker andet end udgiften og ulejligheden.
Men de små blå kan jo måske gemme på ukendte evner?

Hilsen    HP
p

bovbjerg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 111
    • Vis profil
Sv: IFÖ toilet med små blå pinde
« Svar #3 Dato: 27, September 2017 - 09:42 »
Jeg har aldrig brugt disse og jeg er overbevist om, at deres fornemste formål er at øge leverandørens indtjeninghttp://ingeniordebat.dk/Smileys/default/smiley.gif

Bent Andersen

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 556
    • Vis profil
Sv: IFÖ toilet med små blå pinde
« Svar #4 Dato: 27, September 2017 - 20:38 »
De nye WCer skal jo bruge så lidt vand at det kun kan måles med en skotsk dråbetæller. Da nu den ordentlige gennemskylning mangler, bilver det løst med små blå duftesticks. Ak ja.

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 249
    • Vis profil
Sv: IFÖ toilet med små blå pinde
« Svar #5 Dato: 09, Januar 2018 - 10:47 »
Gennem nogen tid har jeg (når jeg huskede det) udskiftet de små pinde Jeg havde jo købt dem såhhh.
Undervejs blev jeg opmærksom på noget, som lignede rustaflejringer under vandoverfladen på den glatte porcelænsoverflade. "Rusten" kunne ikke fjernes selv med ihærdig bearbejdning med toiletbørsten.
Jeg overvejede om der kunne være tale om et groft / ru område i porcelænsoverfladen. Produktionsfejl?
Reklamation blev overvejet indtil et rengøringskyndigt familiemedlem fyldte 1/4 liter (eller mere) stærkt toiletrens ned i vandet uden at skylle bagefter.
Derefter stod toilettet ubenyttet en del timer.
Efter denne behandling fik børsten fjernet "rusten" i en ruf.
Altså ingen produktionsfejl.
Den modstandsdygtige "rust" sad meget fast før den blev udsat for det kraftige angreb med kemikaliet.
Jeg tror ikke de små blå havde indflydelse på fænomenet - men hvor ligger så forklaringen?

Er der en specialist-forklaring?

Hilsen   HP
p

Morten Jødal

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.491
    • Vis profil
Sv: IFÖ toilet med små blå pinde
« Svar #6 Dato: 10, Januar 2018 - 09:56 »
Jeg er ikke toiletspecialist, men "rusten" kan meget vel være rust, evt. også mangansalte, og kilden er sandsynligvis dit drikkevand.
Nu skriver du ikke noget om, hvor hurtigt det sker, og heller ikke noget om dit vandværk. Så jeg kan kun sige generelt, at jernsalte er ganske almindeligt forekommende i grundvand, men rutinemæssigt fældes ved iltning på vandværket, inden vandet sendes ud i ledningsnettet. Det betyder dog ikke, at alt drikkevand er 100% jernfrit - og det er normalt uden praktisk betydning (sundhedsmæssigt nærmest en fordel).
Mangan er mere spredt forekommende, men også en relativt almindelig bestanddel i drikkevand.

Jeg tror heller ikke det er sandsynligt, at de blå pinde har nogen betydning for fænomenet, men da jeg ikke kender deres kemiske sammensætning, kan jeg heller ikke udelukke det.

Mht. fjernelse, så har dit rengøringskyndige familiemedlem grebet sagen helt rigtigt an. Rust opløses over lang tid i syre, og da klassisk toiletrens indeholder svovlsyre (kemisk-teknisk er der tale om kaliumhydrogensulfat, som ved opløsning i vand frigiver syre). Der er siden fremkommet mindre sure varianter med citronsyre eller andet, som går for at være mere miljøvenlige ("citron" lyder da også mere "naturligt" end "svovl", ikke?  ??? - fuldstændig ligegyldigt i kloaksystemet, men citronsyrevarianten er mindre effektiv til rustfjernelse).

Jeg bør vel lige tilføje, at toiletrens kun bør bruges i porcelænskummer og ikke andre steder! I resten af huset bruger man organiske eller basiske rengøringsmidler.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.266
    • Vis profil
Sv: IFÖ toilet med små blå pinde
« Svar #7 Dato: 13, Januar 2018 - 13:43 »
De blå pindes opgave er at skjule de belægninger der opstår mellem rengøringerne.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.491
    • Vis profil
Sv: IFÖ toilet med små blå pinde
« Svar #8 Dato: 13, Januar 2018 - 16:48 »

De blå pindes opgave er at skjule de belægninger der opstår mellem rengøringerne.

Vil du godt forklare det nærmere?
Jeg har svært ved at tro, at de blå pinde indeholder så meget farve eller blegemiddel, at de kan skjule de belægninger, der normalt forekommer i et toilet!
Hvorimod duftstoffer eller muligvis desinfektionsmidler er rimelige bud.
Jeg bruger ikke selv nogen form for tilsætning til mit toiletvand og har aldrig gjort det, så jeg er helt på bar bund!
Dog ikke helt uden faglig viden ...
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.266
    • Vis profil
Sv: IFÖ toilet med små blå pinde
« Svar #9 Dato: 14, Januar 2018 - 15:50 »
 Jeg kunne ikke drømme at anvende disse pinde. ;D

Pindene giver den samme farve blå som mange toiletrensemidler er forsynet med, og de toiletter hvor jeg set dem anvendt har intet at skjule....for kraftige aflejringer af rust fra utætte cisterner eller "bremsespor" kan denne farve ikke skjule, men kalk og slid fra rengøring kan de sløre ..


Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:


DR-Nyheder

Nyt fra ing.dk