Ingeniørdebat > Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation

Stegepande med teflon (eller anden slip-let teknik) som holder?

(1/3) > >>

Mads Aggerholm:
Godav,

For ikke så længe siden blev jeg træt af at alting brændte på vores pander, så jeg kylede dem ud og købte en ny uden at skæve for meget til prisen.
Ikke at det var det dyreste 'state of the art', men bare sådan en teflon-een fra Kvickly.

Lang historie kort, den fungerede fint i begyndelsen, og nu et par måneder efter er den lige så håbløs som det jeg havde før. Jeg skal lige bemærke, at vi har sådan en plastic-spade (paletkniv hedder den vist) til at vende bøfferne og spejlæggene med, så ikke noget med metal. Den er heller ikke blevet skuret.

Så nu et spørgsmål til eventuelle eksperter: Kan jeg / hvad skal jeg købe for at få en stegepande hvor belægningen holder?
Og en paletkniv som også har slip-let nu vi er i gang. Den klistrer også til hele tiden...!

Jeg kan lige nævne at jeg har prøvet sådan en keramisk stegepande, men det gik også galt. Det skal så lige nævnes, at det var noget billigt &%¤&!

Bent Andersen:
Problemet med Teflon er, at det ikke kan tåle høje temperaturer (ingen joke).
Til spejlæg er det helt fint, men til bøffer som gerne skal have ordentlig varme i starten holder det ikke.

Jeg ville foreslå en støbejernspande til bøfferne. Rengøres kun med varmt vand (ingen opvaskemiddel!) og olieres efter brug.

Uffe Kaagaard:
Godaw do!

Efter at have "ødelagt" 2 stk. Teflonpander, hvoraf den sidste var testet "bedst i test" købte jeg, vel vidende at den ikke er ideel til induktion, en støbejernspande.
Når den ikke er ideel til induktion er det fordi, at den tager længere tid om at blive varm.
Fordel: Når jeg lægger et stykke kød på panden, bliver den ikke afkølet, hvilket betyder at det hurtigt får en god stegeoverlade.
Ulempe: Støbejern holder betydelig længere på varmen, så man skal tage kødet af panden når det er færdigstegt. - Fordelen ved hurtig temperaturskift er ikke tilstede, men det er til at leve med.

Jeg valgte nedenstående med metalhåndtag og høje sider, da jeg vil have en stegepande, som også kan sættes i ovnen. - Findes også i en lidt billigere udgave med træhåndtag.

- Jeg ser frem til mange års glæde ved mit valg.

https://velltra.dk/produkt/stekpanna-skeppshult-gjut-rak-28cm/?utm_source=pricerunner&utm_medium=cpc&utm_campaign=pricerunner

Morten Jødal:
Jeg er også blevet træt af teflon (af samme grund som Bent Andersen anfører), og det ser jeg ud til ikke at være ene om, for da jeg søgte en pande med keramisk belægning, var der fint udvalg i Kvickly, og prisen var ikke afskrækkende.
Foreløbig har jeg kun gode erfaringer det første halve år - og da jeg ikke vil give afkald på den hurtige regulering af varmen jeg opnår med mit induktionskomfur, tror jeg ikke jergeksperimenterer med støbejern

Bent Andersen:
Uffe, den ser godt nok lækker ud. Og prisen er OK.
At støbejernspander er langsomme (termisk set) synes jeg er en fordel.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version