Kalk på varmelegeme.

[Mikker]

Hej. Jeg har idag måtte udtage varmelegeme i vores solvarmebeholder for at afkalke det, det slog termosikring fra. Det har længe irriteret mig at hvis jeg satte temp på 50 grader som jeg gerne vil have når solen ikke gider, så skal den ned på 45 før den tænder og slukker så ca en ½ time senere når 50 er nået. Nu har jeg i serie sat en termostat med kun 1 grads "diff" så 51 grader= on 50, off 51, køretid på varmelegeme er nu ca 8 minutter istædet for ca 30. Endelig kommer jeg til mit spørgsmål: Vil varmelegemet kalke til ligeså hurtigt som før når "køre" tiden er kortere?

[Bent Andersen]

Hvorfor skulle der dog være forskel? Godt, temperaturen på varmelegemet er lidt højere, men jeg kan kun se at forskellen er minimal til ikke-målbar.

[Mikker]

"Hvorfor skulle der dog være forskel?"

Ja det er jo ligesom det jeg spørger om??? Lad være at udstille mig som en uvidende tumpe. 

[Morten Jødal]

Nu kender jeg ikke dit anlæg, men der kan godt være lidt kemi på spil her.

Kalk i hårdt vand (calciumcarbonat) udfældes mest ved høj temperatur, fordi CO₂ fordamper, hvis der er en fri overflade - og hurtigere ved højere temperatur. Det er den korte version - der er ingen grund til at fabulere over permanent og blivende hårdhed.
Det vil være en fordel ikke at tømme anlægget for vand, men bevare mest muligt af det gamle vand, fordi der kun er en given mængde kalk i fra starten. Alternativt efterfyldning med så blødt vand som muligt.

[harbst]

Nu skriver du ikke klart hvad din solvarmebeholder er for noget.
Jeg gætter på at det er en beholder til brugsvand, som kan opvarmes enten med en kreds med solopvarmet vand, eller med et elvarmelegeme.
Hvis der er rigtigt tilføres beholderen hel tuden frisk koldt  brugsvand i takt med at du aftapper.
Som Morten skriver vil kalk udfældes på de varme flader, fordi CO₂ er mindre opløseligt i vand ved stigende temperatur. Kalk kan holdes opløst i vand så længe der også erCO₂.   Kalkudfældningen sker på de varme flader og der hvor vandet forlader tryksystemet.
Ved sædvanligt vandværkstryk sætter kalkudfældningen først rigtig fart på ved over 60° C .
På den anden side skal vandet helst holdes over 50° C for at legionella bakterierne ikke skal udvikle sig. . Hold din elpatron på lav effekt, så overflade temperaturen ikke bliver høj ( det giver kalk) ,men stil ikke termostaten lavere end 55°C.

Der er flere måder at sænke effekten på varmelegemet. en reaktor i serie, eller en lysdæmper er nogle af mulighederne. 

[Morten Jødal]

Det er sandsynligvis som harbst skriver.
For mig er ordet "solvarmebeholder" meget tvetydigt, og jeg opfattede det som et varmelager i et solvarmeanlæg med cirkulation.
Harbsts beskrivelse passer til en varmtvandsbeholder med brugsvand, der solopvarmes via et lukket kredsløb - som ikke er tilkalket, det er varmeveksleren i beholderen, der kalker til udvendig.
I det tilfælde kan man jo ikke undgå at tilføre frisk vand hele tiden - og så er hans råd 100% det rigtige.

[Mikker]

Tak Harbst.

Men vil det sige at hvis jeg sænker effekten fra 2kw til 0,5 kw, vil der afsættes mindre kalk? Varmelegemet vil i den tilstand så være tændt 4 gange så længe, går det så ikke lige op?

"en reaktor i serie" Hvad er en reaktor?

[Morten Jødal]

Langsom og hurtig opvarmning går ikke nødvendigvis lige op.

Jeg har nu efterhånden fået den opfattelse, at dit anlæg består af en solcelle på taget, som forsyner en elpatron i varmtvandsbeholderen på loftet. Er det rigtigt?

I så fald er problemet, at det vand, der er lige omkring elpatronen bliver ganske varmt - mere end hvad du sætter termostaten til - i den periode, da du lige har tappet og skal genopvarme beholderens indhold. Der er i den situation IKKE ligtevægt.
Derfor er harbsts råd rigtigt, hvis du ikke har et højt løbende forbrug.

[Mikker]

Jødal: Mit anlæg er traditionel solvarme med væske, el-patronen kommer i brug når solen ikke kan magte opgaven.

Men jeg kan forstå at en sænkning af effekten i varmelegemet vil give mindre kalk.

[harbst]

Mængden af kalk der udfældes afhænger af temperaturen(og trykket). Da det varmeste sted i din beholder er på overfladen af varmelegemet, er det der kalken udfældes, og sætter sig fast.

Ved at sænke effekten af varmelegemet  vil dets overtemperatur også falde: men det tager så selvfølgelig så også længere tid at varme vandet op.

Lavere effekt giver lavere temperatur på varmelegemets overflade, og derfor mindre kalk på det.
En reaktor er et finere ord for det man i gamle dage kaldte en drosselspole. Sat i serie med modstanden (varmelegemet) giver den et spændingsfald, som reducerer strømstyrken, næsten uden energispild.

Beregningen af den forudsætter at man kan huske sin elementære elektroteknik, så man kan regne med impedanser.  Hvis du kan opgive varmelegemets effekt ved 230V , kan jeg give dig data for spolen.
Hvis du vil lave den selv ud fra en gammel transformator, skal du også opgive tværsnittet af jernkernen, så kan jeg beregne vindingsantal og trådtværsnit.

[Morten Jødal]

Kære harbst.

Du har før været ude efter "besynderlige" fagsprog, men her falder du selv i fælden!
En reaktor er i folkesproget lig med en kernen i et A-kraftværk. For en kemiker er det den beholder, hvor en reaktion forløber - hvilket jo i princippet er samme betydning som A-kraftfolkenes. De mener blot kernereaktioner, og deres betydning er blevet udbredt gennem 70'ernes og 80'ernes politiske debat.
Udviklingen i elektronik og digitalteknik har gjort at det ikke længere er en folkesport at arbejde med impedanser, og skønt jeg gjorde det i min ungdom, kom jeg slet ikke til at tænke i din specielle retning. Dengang hed virkningen af en drosselspole reaktans, men spolen var en spole!
Mikker forstod tydeligvis heller ikke din mening!
Men jeg anerkender fortsat, at du tidligere end jeg har erkendt anlæggets karakter, og at vi er enige om problemets art og mulige løsning.

[chrismark]

Hvad med en alm. lysdæmper i stedet for de der reaktorer? Eller hvis det er 380V giv den 240V ?

[Mikker]

Tak for hjælpen, har bestilt 230V 4000W spændingsregulator på Ebay til 36 kr, incl fragt.

[chrismark]

@Mikker.
Husk nu, at den har ikke støjspoler og derfor ulovlig i DK.
Har også købt nok samme.

[harbst]

Jeg indrømmer gerne at ordet "reaktor" er alt for nørdet. Man skal lede længe på nettet for at finde nogen, som bruger ordet i samme mening. https://www.yousave.dk/shop/reaktor-hf-p-249-8050p.html?gclid=EAIaIQobChMIi-3igNnA3QIVS7TtCh1jTwqAEAQYAiABEgJPofD_BwE.

Selv om jeg ikke kender effekten på varmelegemet vil jeg tro at de almindelige billige og støjdæmpede  lysdæmpere ikke kan klare så stor en strøm som elvarmern bruger.

Hvis den spændingsregulator du har købt blot består af en snitvinkel styret triac vil den give urimeligt meget elektrisk støj. Prisen indikere at der næppe er støjdæmpning.