Ingeniørdebat > Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation

Vaskemaskine - reparation

(1/4) > >>

HP:
For nogle uger siden begyndte min (i øvrigt fortræffelige) vaskemaskine at larme og hoppe betydeligt under centrifugering. For at dæmpe urolighederne skruede jeg gradvist centrifugeringen ned omkring 400 til 600 o/min.
Det var ikke holdbart fordi vasketøjet var temmelig vådt når vasken var færdig.
Der måtte en specialist (montør) til. For god betaling blev undersøgelsen efterfulgt af en skrotnings-meddelelse! Surt. Tromlen var skæv. Hvorfor mon?
Den tilkaldte specialist kunne ikke udtale sig om årsagen til den kraftige larm og bevægelse.
Han nævnte i forbifarten, at anvendelse af et "skvæt" eddike generelt var godt for at undgå tilkalkning af maskinens indre dele.
Det har jeg ikke tidligere gjort - og jeg er lidt skeptisk overfor brug af eddike. Indeholder almindelig godt vaskepulver ikke ingredienser, som har til opgave at undgå kalkaflejringer?
Blødgøringsmiddel bruger jeg ikke fordi jeg anser det for unødvendigt.

Behandler jeg vaskemaskine og vasketøj på en forkert måde?

Hilsen    HP

harbst:
Vakepulver alene kan ikke modvirke tilkalkning. Så skulle der bruges urimeligt meget.
Men der findes på markedet forskellige "kalkbindere" som det betaler sig at tilsætte ved hver varm vask. et af midlerne går under handelsnavnet Calfort.
Med det kan man bruge mindre sæbe og undgå sæbelus i tøjet og også tilkalkning af varmelegemet mv.

Det lyder underligt at tromlen  skulle være blevet skæv. Hvis den rusker meget under centrifugering, er det ofte på grund af slidte støddæmpere , især i kombination med at man vasker enkelte store ting så fordelingen i maskinen bliver skæv.
Et slidt løst leje er mere sjældent. Det kan være ret besværligt at skifte. 

Morten Jødal:
Eddike er ikke en god ide i vaskemaskinen.
Eddikesyre kan opløse kalk, fordi syren er stærkere end kulsyre, der da spaltes til CO2 og vand - hvorpå calciumionerne efterlades i opløselig form.
Det fungerer fint i kaffemaskiner m.v., men er uforeneligt med det stærkt basiske vaskemiddel.
D.v.s. skal man afkalke med eddike skal det ske i et separat vaskeprogram efter at alt vaskemiddel er skyllet ud. Og der går mere end "et skvæt" til.
Der ER kalkbindere i almindelige maskinvaskemidler, men de virker anderledes, nemlig ved at kompleksbinde calciumioner, så de ikke kan bindes til carbonat.
Calfort og lignende midler er typisk baseret på phosphat, og de er effektive.
Har man hårdt vand, er det billigere at supplere vaskemidlet med en kalkbinder end at tilsætte ekstra vaskepulver, hvad der ellers ofte er angivet i doseringsvejledningen.

Kobbernagel:
Min hustru er Matas Materialist, og har altid insisteret på, at vi anvender Hexaphosfat i vaskemaskinen. De gange jeg har haft lejlighed til at skille husstandens vaskemaskiner ad, har de været fuldstændigt fri for kalk på varmelegemerne. Den nuværende vaskemaskine er fra 2003, og er helt kalkfri (men træt i lejer m.v...)

harbst:

Hvis lejet er dårligt , kan det være på grund af en utæt pakning, så der er løbet vand ud i lejet.
Men du kan være heldig så det er et konisk lej hvor du  kan stramme det op til mindre spillerum så det kan virke en tid endnu.

Jeg har adskillige gange repareret både vores vaskemaskiner og opvaskemaskiner.
Reservedele kan være ret dyre , så det betaler sig at reparere så meget som muligt uden nye dele. Det kan man  med en vis fantasi.
Men der kommer et tidspunkt hvor større reparationer ikke betaler sig fordi der er for mange dele som svigter hurtigt efter hinanden. Når først lejer gummislanger , pakninger og gummibælge bliver dårlige, kan det være en god idet at udskifte maskinen.
 Siden 2003 er der også sket en væsentlig udvikling i maskinerne i retning af mindre el og vandforbrug. Så det alene kan tale for udskiftning.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version