Ingeniørdebat > Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation

AEG tørretumbler skramler

(1/2) > >>

Sophiante:
Jeg bliver nok nødt til at gå den hårde vej, men inden da vil jeg lige høre om nogen har haft lignende fejl:

AEG tumbler, næsten 3 år gammel, pludselig skramler den når den kører. Lyden kommer også når man drejer tromlen manuelt. Uden at vide nogetsomhelst om tumblere forestiller jeg mig at motoren trækker tromlen via en rem med en vis udveksling. Da lyden kommer med en højere frekvens end tromlens rotation, tror jeg det er motoren der fejler.

Kan man selv adskille den ad, bestiller jeg en reparatør, eller køber jeg en ny?

HP:
Du kan sikkert relativt nemt fjerne noget af den ydre beklædning og på den måde få adgang til at se / føle (husk at tage stikket ud først) dig til hvilke bevægelige dele lydene kommer fra.
Motoren og tromlens lejer er nok relativt dyre og ret utilgængelige. Men når du når så langt, er løsningsvalget sikkert blevet nemmere.
Hvis du Googler de mistænkte komponenter og kan se deres oprindelse kan du sikkert få dem i original version til rimelige priser.
Min erfaring er, at den autoriserede montør koster lidt over 1000 kroner for at stille diagnosen.
God jagt.
Hilsen   HP





E. Tranberg:
https://www.youtube.com/results?search_query=aeg+trockner+poltern

SuperClaus:
Jeg havde lign. problem med en aftrækstørretumbler. Desværre var jeg ikke hjemme til selv at undersøge sagen, så ringede til noget lokalt hvidevareservice.

De havde god erfaring med at det kunne være nogle "ruller" ved døren og at det godt kunne betale sig at skifte.

Problemet viste sig så at være en "rest" af en lynlås der var røget af tøjet og ud i rullerne. Jeg var der ikke selv, men går ud fra at det er i bælgen mellem døren og tromlen. Det tog ca. 10 sekunder for en reparatør at fikse det, men prisen for mig var selvfølgelig en hel håndværkertime +  noget kørsel. Trods alt bedre end at købe en ny tørretumbler..... Har vist en video af det hvis nogen skulle være interesseret!

Så tjek lige for fremmedlegemer inden du skifter dyret eller hyrer en med erfaring.


harbst:
Min erfaring med millyde fra vaskemaskine eller tørretromler er at de skyldes BH stiver eller et søm ( fra en lomme) som kan komme ind i hullerne i tromlen og skrabe imod yderdelen.
I vakemaskiner kan de også sætte sig fast i pumpen, så maskinen ikke tømmes .

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version