Røgalarm

[Morten Jødal]

I 2007 fik mit nybyggede hus naturligvis installeret en røgalarm i stuen, lige uden for soveværelsesdøren.
Af den moderne (vistnok nu lovpligtige i nybyggeri) type, der er tilsluttet lysnettet, så man ikke hele tiden skal tænke på batteriskift.
Ikke desto mindre har den også et backupbatteri, og det er jo godt, hvis nu en brand starter i elinstallationerne ...
Det er heldigvis ikke sket, men idag begyndte alarmen at give små røde glimt og bip-lyde.

Min kone siger, at det er almindelig kendt, at det er uden værdi at sætte røgalarmer op hos ældre mennesker, for de kan ikke finde ud af at holde dem vedlige - og min oplevelse af alarmen  får mig til at give hende ret!
Først skal man  - stående på en stige - finde det sted, hvor en lille tap skal trykkes ind med en skruetrækker, før alarmen kan drejes fri af loftbeslaget, derpå skal yderligere et meget fastsiddende stik afmonteres, før man står med selve alarmen i hånden.

Nu kom overraskelsen: Den er forsynet med et lille skilt, hvor der står: "Replace alarm before 2016", men til gengæld ingen indikation af, hvor batteriet befinder sig.
Det øvede øje kan nu godt se et plastdæksel, som kan vippes af og afslører et 9V-batteri, som altså har holdt i imponerende 11 år, men nu ikke kunne mere.

Jeg vovede at skifte batteriet, men genmontere selve alarmen - med en lille mærkat på om tidspunktet for batteriskift.
Og nu kommer så mit spørgsmål:
Er der nogensomhelst rimelighed i, at selve alarmen kan blive uvirksom?
Jeg husker nogle tidlige typer med en lille radioaktiv kilde, som kan tabe ioniseringsevnen over et antal halveringstider. Men gælder det stadig?
Eller er det bare fabrikantens forsøg på mersalg?

[Bent Andersen]

Røgalarmer til hjemmebrug med iondetektor har jeg ikke set i mange, mange år, jeg gætter på at de er for dyre at producere.
Næsten helt enerådende er typer med optisk detektor.
De indeholder et lille røgkammer med en IR-LED og en IR fotodiode, som ikke kan se hinanden. Hvis der er røgpartikler i luften, afbøjes lidt af lyset fra lysdioden og rammer fotodioden, hvorved alarmen går.

Der er ikke noget der kan blive slidt, så jeg gætter på at udløbsdatoen er bestemt af batterilevetiden.

Mine egne indeholder yderligere en CO-detektor, og dén har en begrænset levetid.

[harbst]

Den Am 241 isotop som anvendes i de såkaldte iondetektorer har en halveringstid på 432 år. Alarmen fremkommer ved en ubalance mellem to kamre, som begge ioniseres af samme kilde. Derved er der kompenseret for mindre ændringer af kildens aktivitet. 
Med hensyn til kilden vil de derfor virke i flere menneskegenerationer.

Navnet iondetektor er godt indarbejdet på trods af at det er aerosoler og ikke ioner som detekteres. Aerosoler dannes i rigt mål ved flammer. Parkiklerne kan være små og usynlige.   
Iondetektorerne er derfor den bedste type  til regulær flammebrand, medens de optiske røgdetektorer vil være bedre til en lille ulmende glødebrand. Der er problemet dog også at varmeudviklingen kan være for lille til at bringe partiklerne op under loftet til detektoren . Luftbevægelserne i et rum uden anden ventilation vil være bestemt af den største varmekilde. Det kan være en radiator eller et andet apparat.
Det er ikke prisen på produktionen som har slået iondetektorerne ud af markedet. Det er forbedringen af de optiske, og at det er blevet muligt at lave dem med et ganske lille strømforbrug.

I profesionelle brandalarmanlæg mixer man ofte de to typer, for at få glæde af begge egenskaber.