* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1406
  • Flest online idag: 88
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 60
I alt: 60

Forfatter Emne: Hvad synes I om en Kattegatbro  (Læst 6641 gange)

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Hvad synes I om en Kattegatbro
« Dato: 25, December 2018 - 15:09 »
Personligt er jeg imod men hvad synes i?
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Hvad synes I om en Kattegatbro
« Svar #1 Dato: 25, December 2018 - 17:27 »
Måske er en Kattegat-bro en god ide.

Men af hensyn til miljøet bør den være tunnel under Samsø!

Oplægget fra LA's trafikminister er en bro kun for biler.

I Kina har de bygget en 50 km lang bro der forbinder Hongkong med Macao, hvor privatbilisme er forbudt. Broen reducerer vej-afstanden mellem de 2 steder med 80%.

I Sverige har kineserne givet et tilbud på at bygge en  højhastigheds-togbane mellem Gøteborg og Stockholm som en bro-konstruktion 1 m (og mere) over jorden.
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvad synes I om en Kattegatbro
« Svar #2 Dato: 25, December 2018 - 22:26 »
Dit oplæg handler jo i virkeligheden både om kattegatbro og kinesisk kontra vesteuropæisk trafikpolitik.

Bro først:

Der er ingen tvivl om, at en kattegatbro kan binde Øst- og Vestdanmark sammen - langt mere end den store omvej over Fyn. Så broen er grundlæggende en god ide.

Jeg kan underbygge den med en personlig historie, som er næsten 50 år gammel, fra da jeg netop havde fået arbejde og bopæl i Aalborg:
Jeg havde været på kursus i København, og jeg havde bestilt en flybillet hjem - reglerne dengang var, at det måtte jeg, hvis det var billigst for staten, og det var det, fordi jeg sparede diæter på at undgå den langsomme jernbane og storebæltsfærgen.
Men vejret var ikke godt, så jeg frygtede en flyaflysning og ringede derfor til lufthavnen fra Københavns hovedbanegård: Aalborg Lufthavn er åben, lød meldingen.
Jeg og en kollega tog så en taxa til lufthavnen - som ved ankomsten meldte, at nu lukkede Aalborg lufthavn - øv!
Jeg havde imidlertid undersøgt togforbindelserne i forvejen:
20 minutter efter det tog, som jeg havde tænkt som reserve, men ikke længere kunne nå, kørte et andet til Kalundborg, og det nåede vi - mod at betale en taxachauffør gode drikkepenge for at køre som lyn og torden.
I Kalundborg korresponderede toget med færgen, så jeg kom til Århus Havnestation og kunne tage havnetoget til Århus H tidsnok til at hoppe på det tog, jeg havde misset i København - på trods af, at der lå en 3 timers færgesejlads imellem. Vel at mærke en færge, som man skulle gå ombord i til fods og selv forlade til fods, og der var afsat tid i begge ender til, at også de langsomtgående kunne nå det!
Hvilket siger noget om, hvor mget kortere ruten egentlig er.
Men planlægning i Danmark har altid gået på, hvor hurtigt københavnere kunne komme til den nærmeste grænse (Rødbyhavn, Flensborg, Esbjerg, alternativt over til Malmö) og ud af landet - ikke på at binde landsdelene sammen, hvilket er formålet med en kattegatbro.

Den anden del - kinesisk planlægning - handler om, at Kina er et nyt industriland.
Da jeg besøgte landet i 1995 var cykelstierne i Beijing endnu dobbelt så brede som bilkørebanerne!
Nu er der flere biler - men kineserne planlægger allerede med, at køber man en elbil, kan man få den registreret med det samme, hvorimod en benzin- eller dieselbil er der ca. 4 års ventetid på registerring af - og så er de altså vidt foran Europa med kollektiv langdistancetransport!

Om danske politikere kan lokkes til at planlægge for fremtiden i stedet for at analysere sig frem til, at "det kan ikke betale sig idag, så det kan det nok heller ikke i morgen" mangler jeg endnu at få bevist.
Så jeg tvivler stærkt på en kattegatbro med højhastighedsbane i min levetid. Men jeg er ikke i tvivl om, at den ville gavne sammenhængskraften i Danmerk.
Mvh. Morten Jødal

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.104
    • Vis profil
Sv: Hvad synes I om en Kattegatbro
« Svar #3 Dato: 26, December 2018 - 20:46 »
Citat fra: B Mønnike
Personligt er jeg imod men hvad synes i?
Hvorfor er du imod?

Glæde og bekymring  Kattegat-bro splitter borgmestre _ Østjylland _ DR.
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/glaede-og-bekymring-kattegat-bro-splitter-borgmestre

Minister  Kattegatbro er kun realistisk som vejforbindelse - Politik.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10713516/private-vil-betale-for-bro-over-kattegat/

Kunne man ikke bygge broen så der var mulighed for at etablere togforbindelse senere, hvis fremtidige politikes flertal måtte ønske det?

Mvh jj

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Hvad synes I om en Kattegatbro
« Svar #4 Dato: 26, December 2018 - 23:50 »
Hvis vi vi skulle bygge en traditionel vejbro over Kattegat, ville det blive at spilde store ressourcer på forældet teknologi, inden den er færdig.

Ingen ved med sikkerhed hvad fremtiden bringer, men jeg tror på at vi med et enkelt rør plus et sikkerhedsrør; over vandet, eller ved bunden, vil kunne sende køretøjerne igennem med ekstrem høj hastighed, uden førerens medvirken. København Århus på under 30 minutter. Nemt og bekvemt og med vedvarende energi, som man siger.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvad synes I om en Kattegatbro
« Svar #5 Dato: 26, December 2018 - 23:54 »
Glæde og bekymring  Kattegat-bro splitter borgmestre _ Østjylland _ DR.
Læser man lidt bagom DRs nyhed, drejer den sig om at Samsøs politikere i virkeligheden befinder sig godt ved at være "udkant" og er bange for, at en for nem adgang til øen vil svække turismen.
Det tror jeg ikke er rigtigt, men det er en trossag.

Til jj-s øvrige argumentation kan jeg kun sige, at det givetvis er rigtigt, men min personlige opfattelse er, at DK er fodslæbende med højhastighedsbaner, og teknologien er udviklet, så de burde opprioriteres. En bane København-Aarhus med et enkelt stop i Kalundborg undervejs ville gøre Vestsjælland til mindre udkant end området har været i de senere år og gavne sammenhængskraften i landet. Måske kunne den endda med fordel udvides med en højhastighedsbane videre  til Hamborg?
Men igen: en sådan prioritering ville være til større gavn for andre egne end hovedstadsområdet, og det er i dansk politisk planlægning en hindring.
Mvh. Morten Jødal

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 217
    • Vis profil
Sv: Hvad synes I om en Kattegatbro
« Svar #6 Dato: 27, December 2018 - 01:13 »
Er det ikke sådan, at hver gang vi får en ny trafikminister, skal der etableres nye motorveje, togforbindelser eller broer med henblik på at sikre den siddende ministers eftermæle?  ::)
« Senest Redigeret: 27, December 2018 - 01:41 af Uffe Kaagaard »
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvad synes I om en Kattegatbro
« Svar #7 Dato: 27, December 2018 - 11:24 »
Tjah ... nu er det jo sådan, at trafikinisteriet/transportministeriet er et område med meget stort gennemtræk, så det er de færreste det lykkes at sætte sig et varigt minde med en bro/tunnel/motorvej.
Jeg har talt efter: I de seneste 50 år har 40 personer siddet på dette ministerium.
Til sammenligning har vi i samme periode haft 18 finansministre og 9 statsministre  ;)
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk