* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1406
  • Flest online idag: 88
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 88
I alt: 88

Forfatter Emne: Miljøbelastning fra en kaffeske  (Læst 8070 gange)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Miljøbelastning fra en kaffeske
« Dato: 01, December 2019 - 14:30 »
I mit seneste projekt arbejder jeg med affald og cirkulær økonomi.
og på konteret forleden snakkede vi om kaffeskeer og deres miljøbelastning.

Vi kan hurtigt blive enige om at kaffe nok er en de store klimasyndere især sammenlignet med frugt-te baseret på æbleblade og bær fra egen baghave, så det er ikke det vi skal diskutere.

Vi skal heller ikke diskutere hvidt eller brunt sukker og dets indpakning, men redskabet vi rører med. (se billedet)

Først er der en plastik pind, vægt:  6 stk=1 g
Så er der en træpind i birk, vægt: 0,4 g / stk
og til sidst en klassisk teske i rustfrit stål, vægt 15 g.

Vi diskuterer danske forhold, Så engangs-skeerne ryger i et forbrændingsanlæg efter brug, den klassiske teske ryger i opvaskemaskinen.

Hvilket redskab er mest miljøvenligt at bruge, hvilken vil du bruge?
Ha en god dag

Mikael Boldt

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #1 Dato: 03, Januar 2020 - 12:08 »
Man skal jo sammenligne miljøaftrykket med produktion og tilintetgørelse af mindst 50 års dagligt forbrug af hhv. en plasticpind og en birketræs-ditto, med produktionen af én metalske, plus 50 års daglig opvask.

Min egen 'opvask' af en metalske foregår ved at skylle den i varmt vand fra hanen og tørre den af.

Så umiddelbart vil jeg mene at metalskeen er langt mere mijørigtig at anvende. Derefter kommer muligvis birkepinden, da den dybest set produceres af CO2-neutrale materialer.

Et af de punkter som burde stå meget højt oppe på miljø-listen er fuldstændigt ophør med afbrænding af plastic - alt skulle genanvendes.
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #2 Dato: 03, Januar 2020 - 17:51 »
Afskyl med varmt vand og aftørring Indebærer brændsel til vandopvarmning,rRensning af spildevand, og vask af viskestykke.
Uden at kunne give et detaljeret miljø-eller energiregnskab, er jeg overbevist om at det er processen med langt der største miljøaftryk. 
Jørgen Harbst

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #3 Dato: 04, Januar 2020 - 12:45 »
Afskyl med varmt vand og aftørring Indebærer brændsel til vandopvarmning,rRensning af spildevand, og vask af viskestykke.
Uden at kunne give et detaljeret miljø-eller energiregnskab, er jeg overbevist om at det er processen med langt der største miljøaftryk.

Hmm, jeg skal vaske hænder alligevel.

Birkepinden og plasticpinden skal fremstilles hver gang, og det kræver også både vand og strøm og olie. Fremstillingen af metalskeen sker kun én gang, så miløomkostningerne for den er forsvindende over en periode på >50 år.
Så det er fremstilling af plasticpind og birkepind overfor en skylning?
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #4 Dato: 05, Januar 2020 - 20:06 »
Nu drikker jeg slet ikke kafffe - og min the er uden sukker, så mit forbrug af røreskeer er beskedent.
Men generelt ryger alle slags bestik i opvaskemaskinen, og jeg erindrer endnu ikke at det er et overfyldt bestikrum, der bestemmer hvornår maskinen skal køre.
Så i praksis regner jeg teskeens miljøaftryk ved daglig brug til NUL.
Selvfølgelig bruges der energi til opvarmning under opvasken, men en ekstra teske holdt op mod vaskevandet, samtlige tallerkener og skåle samt kurve og den indre beholder i maskinen må der vist skulle et yderst fintfølende instrument til at registrere!
Mht. de to engangsanordninger, så er det klart, at produktion afplastpinden bruger olie, medens birkepinden er "grøn".
Jeg kan til gengæld ikke nære mig for at gøre opmærksom på, at danske affaldsforbrændingsanlæg er ganske miljøvenlige og sparer meget import af olie, fordi energien genvindes - en del endda som el.
Det er selvfølgelig uheldigt, at vi har fået opbygget en overkapacitet og derfor må importere affald fra mindre udviklede nabolande. Men grundlæggende er forbrænding fortsat en god og uundværlig del af affaldssystemet.
Der er lige nu en tendens til at biologer anser formuldning som den eneste ikke-forurenende metode til at fjerne affald, der ikke kan genanvendes. Men dels går der energi til spilde ved formuldningm dels bidrager processen med drivhusgasser. Så det er ikke en universalmetode!
Mvh. Morten Jødal

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #5 Dato: 05, Januar 2020 - 20:44 »
[...], medens birkepinden er "grøn".

Øh, jeg vil nok hellere sige at den kan være grøn - endda helt grøn.

Men dér hvor man producerer birkepinde, har man vel maskiner til at fælde og derefter forarbejde birketræet? De kan selvfølgelig køre på strøm fra vindmøller, men så er der jo mindre strøm til andre ting, og så vidt jeg ved 'fylder vi op' med strøm fra kul eller olie(?)

Og uanset hvad, så skal birkepinden transporteres rundt til forretningerne - og måske ligefrem til landet først.
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #6 Dato: 05, Januar 2020 - 22:15 »
Mads. du har nedskrevet alle de forbehold, der  lå i mine gåseøjne.
Der findes ingen genstand, der kan produceres og bringes videre til forbrugeren uden en miljøbelastnig.
Det er et minus for samtlige engangsprodukter.
Men jeg tør ikke gætte på¨omfanget!
Mvh. Morten Jødal

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 217
    • Vis profil
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #7 Dato: 06, Januar 2020 - 00:45 »
Mine tanker går tilbage til 1988, da jeg som backpacker rejste rundt i Indonesien.
Stort set alle måltider blev købt og spist ved de mange gadekøkkener. Maden blev altid servere på et friskplukket bananblad og bestikket havde jeg altid ved hånden. - Som det var skik og brug spiste jeg, som alle andre, med højre hånds fingre.
Eneste rest var et fedtet, lokalt plukket bananblad. - Ingen opvask.
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #8 Dato: 07, Januar 2020 - 13:26 »
Så i praksis regner jeg teskeens miljøaftryk ved daglig brug til NUL.
Selvfølgelig bruges der energi til opvarmning under opvasken, men en ekstra teske holdt op mod vaskevandet...
Selvfølgelig har opvask af teskeer en miljø-belastning - Vi kan ikke bare kigge på grænseomkostningen og sige at den er nul.

Der indgår i beregningen af om hvorvidt det er profitabelt for kaffebarer andet end blot miljøet (timeløn til opvasker, utilsigtet tab af teskeer i skraldespanden, osv.)

I Danmark bortskaffer vi plastaffald andet affald ved forbrænding!

Energiindholdet i 2 g birkepind = 1 g plastik-pind = 10 Wh
at opvarme 1 liter opvaskevand koster ca. 60 Wh
Der skal altså afbrændes mindst 36 plastikpinde  (+ 8 pinde i produktionstab ved fjernvarme) for at lave en liter opvaskevand.

Selvfølgelig skal der også ses på produktionsomkostningerne, levetid, osv.

Med undtagelse af arvesølvet, så tvivler jeg på at man kan regne med en levetid for metalskeer på 50år - det har jeg simpelthen set for meget krøllet bestik på forbrændingsanlæggenes elektromagneter til.
Ha en god dag

Mikael Boldt

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #9 Dato: 07, Januar 2020 - 14:32 »
Med undtagelse af arvesølvet, så tvivler jeg på at man kan regne med en levetid for metalskeer på 50år

Jeg har stadig nogle af de teskeer som blev brugt i mit barndomshjem - og de er købt før jeg blev født!

Hvis man behandler sit bestik ordentligt, hvordan skulle det så ikke kunne holde i langt mere end 50 år?

[...] det har jeg simpelthen set for meget krøllet bestik på forbrændingsanlæggenes elektromagneter til.

Nogen mishandler så også deres ting, jeg havde en onkel som faktisk ikke kunne grave et hul med en spade uden at ødelægge begge dele.

Andre bliver trætte af designet eller lignende, og smider det ud.
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #10 Dato: 10, Januar 2020 - 15:44 »
Kære Mikael.

Jeg har en fornemmelse af, at du med denne tråd er ude på at lokke os på glatis og indse, at engangsmaterialer måske alligevel er de mest miljøvenlige. Dit lidt hånlige svar på min fraregning af opvaskeudgifter tyder på det:

Selvfølgelig har opvask af teskeer en miljø-belastning - Vi kan ikke bare kigge på grænseomkostningen og sige at den er nul.

Men altså: Jeg drikker ALDRIG en kop kaffe på en café, så mit svar var baseret på hjemmeopvask. Jeg har googlet, at en hjemmeopvask i maskine bruger i gennemsnit 1,4kWh eller 5 MJ energi. Mine gode (arvede) rustfri stålteskeer vejer 20 g hver, så hvis jeg lægger 5 stk i maskinen (mere er det aldrig!), skal de varmes op fra 20 til 60 grader ca. 3 gange i processen. Det vil koste ca. 6 kJ – altså 1,2 %o af opvaskens energiforbrug. Det burde jeg selvfølgelig ikke have kaldt NUL, men ”forsvindende”.

Der indgår i beregningen af om hvorvidt det er profitabelt for kaffebarer andet end blot miljøet (timeløn til opvasker, utilsigtet tab af teskeer i skraldespanden, osv.)

Du tænker altså på en cafés beregninger, og de er selvfølgelig klart anderledes.
Dels er hygiejnekravene til opvasken højere (højere vasketemperatur), dels udgør bestikket en væsentligt større del af opvasken.
Og så kræver opvasken også en del arbejdskaft.

Mht, de to engangsmaterialer, så er det væsentlige vist sagt – bortset fra, at det jo er utroligt svært at lave vugge-til-grav-analyser, så ingne af os kan på stedet afgøre,m om en mængde olie, der går til at producere plastpinden, i virkeligheden er ”forsvindende” i forhold til de øvrige processer. Men er de to sammenlignelige  vil cafeen afgjort sende et grønnere signal med en birkepind end en plastpind.
Og vi er jo enige om, at ”graven” i begge tilfælde er et dansk forbrændingsanlæg med den delvise energigenvinding, der er i et sådant – og det er ikke så ringe.

Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Svar #11 Dato: 11, Januar 2020 - 15:38 »
Der er ca. 2000 årsiden de gamle grækere havde problemer med Achilleus og skildpadden og argumenterede sig til at Achilleus aldrig kunne overhale skildpadden.

Jeg er udmærket klar over det er mængden af handlinger der tæller.

Men for mig er det også størrelsen af de elementer de indgår i mængden som har betydning.

Jeg bruger ikke en liter varmt vand for at skylle en teske (Theske) af. Jeg må derfor tilslutte mig Mortens tvivl om Michaels hensigter  ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk