Engang for længe siden

[B Mønnike]

Blev dette sted skabt af Ebbe Tranberg, fordi han med flere var utilfredse med Ingeniørens debat politik.

Både Ebbe, Michael og jeg skriver igen på Ingeniørens debatsider, men jeg kan se at ingeniøren gemmer også her på dette sted gemmer sine artikler bag en betalingsmur i henvisningsafsnittet nederst .

Grunden for at vi fulgte Ebbe med herover var netop et betalingskaos på ingeniørens debat sider den gang.

Jeg skriver som sagt på debat siderne af teknisk politiske årsager indtil det totale kaos der bliver for meget......men jeg synes ikke at vi skal vise emner fra ingeniøren der er gemt bag en betalingsmur, men gerne dem som ikke er, så de som kommer her også kan læse de"frie"
artikler

[jj-]

Jeg har aldrig klikket på nogle af de omtalte links til ing-artikler, men jeg støder ofte på ing-artikler blokeret med plus-indhold og i nogle tilfælde er det let at finde en workAround
På ing.dk er f.eks.:
Elendigt indeklima i skoler kan blive fortid for 3 milliarder
blokeret med plus-indhold, men den kan istedet læses på:
Elendigt indeklima i skoler kan blive fortid for 3 milliarder - Building Supply DK.
https://www.building-supply.dk/article/view/744093/elendigt_indeklima_i_skoler_kan_blive_fortid_for_3_milliarder?ref=rss
Desuden kan ing-plus artikler muligvis også læses på biblioteket?

Mvh jj

[Mads Aggerholm]

"Ingeniøren" er blevet ødelagt af PLUS-sider, samt alle sine undersåtter såsom "Wastetech", "Watertech", "Mobilitytech" og alle mulige andre "-tech"-sider, som man skal abonnere seperat på.

Jeg har mere eller mindre opgivet at gå ind hos dem, for jeg kan kun læse overskrifter til en masse artikler jeg alligevel ikke har adgang til.

Jeg forstår ikke at det er nødvendigt med så høj en abonnemntspris. Net-abonnenter koster bogstaveligt talt ingenting at have, så ethvert beløb man kan få ind ad den vej vil være rent overskud.

[jj-]

MedieStøtte er måske blot et politisk ønske om en styrket MatæusEffekt?

Sådan fordeles mediestøtte-millionerne _ Medier _ DR.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/saadan-fordeles-mediestoette-millionerne

Mediestøtte-systemet i Danmark er sygt – det er en skamplet på journalistikken og en hån mod begrebet 'frie og uafhængige medier' _ Folkets Avis.
https://www.folkets.dk/node/2456

Afskaf mediestøtten.
https://180grader.dk/sektioner/leder/debat/artikel/afskaf-mediestotten

Ingeniørens mediestøtte bliver halveret _ Ingeniøren.
https://ing.dk/artikel/ingenioerens-mediestoette-bliver-halveret-213169

Mvh jj

[efry]

Jeg forstår ikke at det er nødvendigt med så høj en abonnemntspris. Net-abonnenter koster bogstaveligt talt ingenting at have, så ethvert beløb man kan få ind ad den vej vil være rent overskud.

Ovenstående citat forstår jeg slet ikke.
Hvis man i dag har et antal på A betalende abonnenter og nedsatte betalingen til 1/10 af den nuværende abonnementspris, så skal der da tilgå 9*A nye abonnenter, inden det bliver uden omkostninger at sænke prisen. Først herefter kan du tale om rent overskud, men det kræver så blot lige, at man kan finde disse 9*A nye abonnenter.

[B Mønnike]

Jeg forstår dit regnestykke så langt........indtil at du glemmer annonceindtægten der lige som her er baseret besøgstallet.
Det er korrekt at en fugl i hånden er bedre  end ti på taget, men hånden på hjertet. Man er nødt til at finde balancen mellem at være et tilgængeligt forum for alle eller kun for for få.

Man kan jo ikke referere til et forum der ikke er frit tilgængeligt og kommer med "nyheder" de har copy pastet andre steder fra......kan man konstatere

De fleste teknikere læser engelsk og en del både tysk, svensk og norsk, hvorfra iIngeniøren henter meget af deres betalingsstof.

[Mads Aggerholm]

Jeg forstår ikke at det er nødvendigt med så høj en abonnemntspris. Net-abonnenter koster bogstaveligt talt ingenting at have, så ethvert beløb man kan få ind ad den vej vil være rent overskud.

Ovenstående citat forstår jeg slet ikke.
Hvis man i dag har et antal på A betalende abonnenter og nedsatte betalingen til 1/10 af den nuværende abonnementspris, så skal der da tilgå 9*A nye abonnenter, inden det bliver uden omkostninger at sænke prisen. Først herefter kan du tale om rent overskud, men det kræver så blot lige, at man kan finde disse 9*A nye abonnenter.

Ingeniøren offentliggør ikke deres regnskaber, så det kan ikke lade sig gøre at lave en korrekt beregning.

Men mit gæt er, at de færreste lige hiver 1.550 kr. op ad lommen, for at kunne læse noget som de lige interesserer sig for. Især når man med lidt søgen kan finde artiklerne andetsteds - ganske gratis.

Og det er jo ikke nok. Vi skal tegne individuelt abonnement på 'Gridtech', 'Wastetech', 'Watertech', og alle de andre 'tech'-undergrupper som ingeniøren er blevet fraktioneret op i, til 4.295 kr. pr stk!

Derfor tror jeg ikke de har særlig mange abonnementer på Plus. Men det kunne de få, hvis de nu tog f.eks. 20 DKK/måned. Dét ville jeg - og sikkert mange andre -  betale med glæde.

Derfor må jeg konkludere, at et markant lavere abonnement ville give rigtig mange abonnenter. Mange flere end der skal til økonomisk at modsvare de ganske få de har i dag.

Og da mange abonnementer på netavisen er gratis at have, så kan de lige så godt sigte efter 'mange og billige' i stedet for som nu 'få men dyre'.

[efry]

Vi kan vel aldrig lave en korrekt beregning, da det ville inkludere en viden om, hvor mange nye abonnenter der ville komme til ved en ændring af prisen.

Hvis man har en professionel interesse i de emner, som Ingeniøren behandler, kan jeg ikke forestille mig, at der er ret mange firmaer for hvem 1550.- ville være en hindring, så jeg vil tro, at der er ret mange betalende abonnenter, men det er kun en trossag og ikke underbygget med konkret viden.

Generelt er der vel et problem i finansieringen af medier, idet de fleste har vænnet sig til, at så snart man læser noget på nettet, så skal det være gratis at læse det. Det er da rigtigt at selve distributionen af teksten er så godt som gratis, men skal der skrives noget seriøst, så er der en person, der gerne vil kunne leve af at producere teksten og deraf følger, at læseren skal betale på den ene eller anden måde.

Betaling for indholdet kan foregå via reklamer, men det svækker efter min mening indholdet, hvis siderne er spækket med reklamer for alt muligt irrelevant og til alt held har Ingeniøren i meget høj grad fravalgt reklamer.

[Mads Aggerholm]

Hvis man har en professionel interesse i de emner, som Ingeniøren behandler, kan jeg ikke forestille mig, at der er ret mange firmaer for hvem 1550.- ville være en hindring, så jeg vil tro, at der er ret mange betalende abonnenter, men det er kun en trossag og ikke underbygget med konkret viden.

Hvis man har en professionel interesse er man vel ingeniør og medlem af IDA? Og så har man helt automatisk et abonnement.

Det er da rigtigt at selve distributionen af teksten er så godt som gratis, men skal der skrives noget seriøst, så er der en person, der gerne vil kunne leve af at producere teksten og deraf følger, at læseren skal betale på den ene eller anden måde.

Ja, men da det er ligemeget omkostningsmæssigt om der er ti eller ti tusind abonnenter, så kan man lige så godt sætte prisen så latterligt lavt at alle ønsker at være abonnenter.

Betaling for indholdet kan foregå via reklamer, men det svækker efter min mening indholdet, hvis siderne er spækket med reklamer for alt muligt irrelevant og til alt held har Ingeniøren i meget høj grad fravalgt reklamer.

Ja, hvordan reklamefinansiering virker er mig for så vidt en gåde. Men reklamer virker, det er der solid evidens for.

[efry]

Jeg kender ret mange ingeniører med eksamensbevis etc., der ikke er medlem af IDA og jeg kunne godt forestille mig at en del netop er medlem af IDA for at få del i bl. a. Ingeniørens indhold. Hvis Ingeniøren pludselig blev gratis eller næsten gratis kunne det forlede nogen, der ikke har interesse i IDA som fagforening, til at melde sig ud. Det er jo ikke helt billigt at være medlem.

Finansiering via reklamer eller ej er næppe særlig relevant, med de meget få reklamer man finder på ing.dk.

Når man har adgang til de gamle udgaver af Ingeniøren, så slår det mig, hvor meget ingeniørmæssigt stof, der findes fra den tid. Som oftest er det skrevet af personer, der er involveret i et projekt og det er mit indtryk, at det er skrevet fordi forfatteren var stolt af det, som var blevet frembragt. Tilsvarende artikler kunne jeg godt ønske mig omkring nye projekter for eksempel inden for transportsektoren (Metro og Letbaner), fremstilling af medicin og artikler om overvejelser bag softwareudvikling. Ja næsten ethvert emne inden for ingeniørområdet ville være interessant og kunne måske også begejstre nogle unge mennesker. Når man sammenligner gamle dage med nutiden, så slår det mig, at da jeg var ung kunne man se og høre, hvorledes maskinerne virkede. Det var tydeligt at se funktionen i et damplokomotiv, hvor et dieselelektrisk lokomotiv blot er en kasse, der brummer lidt for slet ikke at tale om et rent elektrisk lokomotiv..