ingeniørdebat.dk

Min bemærkning om DataMatrix stregkoder, som Nordea anvender, var blot ment som et eksempel på, at stregkoder ikke behøver at være endimensionale. Stregkoden anvendes for øvrigt ikke på konvolutten men på selve brevet.

Hvis du ser på kodningen af PostNet, som angivet i dette link:

http://en.wikipedia.org/wiki/POSTNET

ser man, at koden må anses for at være ret sikker, idet der ikke blot er et simpelt checkciffer, men hvert enkelt tal er kodet ved hjælp af 5 bit. Ud af de 32 muligheder, som de fem bit giver, anvendes altså kun de 10. Dvs, at hvis en af de lange streger er forvansket, så den genkendes som kort, vil læseren være klar over, at der er en fejl.

Faktisk skal der indenfor samme ciffer være to fejllæsninger (kort til lang og lang til kort) for at få et genkendeligt tal, men her vil checkcifferet fange fejlen med mindre, der er to tilsvarende fejllæsninger i et andet ciffer og summen af de to fejllæste skal være lig summen af de korrekte cifre.

Det virker meget bedre nu !!

Hvis jeg nu slog alle farverne fra ved at bruge en sort/hvid monitor eller evt. en monokrom skærm, så ville jeg kunne definere en god hjemmeside som en, der også blev præsenteret ordentligt ud fra mine valg.

Der bliver vist ikke meget tilbage på siderne, hvis alle sådanne krav skal opfyldes.

Hvis du, muligvis på grund af en meget langsom internetforbindelse, ikke ønsker at se billederne, så må det efter min mening være dit problem og ikke et generelt problem.

Hvad gør du for øvrigt med billeder i PDF-dokumenter?

Enig med JMA.

Har aldrig haft problemer ved kopiering mellem flere computere. Har blot fulgt den vejledning, som jeg fandt på TDC's hjemmeside.

Jeg synes du i for høj grad lægger vægt på de eventuelle negative sider.

I praksis har jeg altid oplevet jobløn (før dette begreb blev indført i dansk) som at man i fællesskab med kollegaer og chefen aftaler, at et givet stykke arbejde skal være færdigt på en bestemt dato, f. eks fordi det skal leveres direkte til en kunde eller det skal bruges af andre grupper i virksomheden for at få et projekt færdigt til tiden. I stedet for at male overtid og hjemmearbejde på væggen, så kan du jo også se sådan på det, at hvis der er tid nok til at udføre arbejdet, så har du lidt tid, hvor du kan lave, hvad du selv finder interessant. Jeg har aldrig oplevet overarbejdsbetaling (har hovedsageligt været ansat i staten og i store firmaer) for som ingeniør kan man næsten bruge uanede mængder af tid på et projekt, hvis man gerne vil det. Det er jo altid muligt at teste endnu en gang eller gennemgå manualen en ekstra gang for at finde kommafejl etc. og det er da helt klart, at det vil en arbejdsgiver ikke blot kritikløst betale for. Hvis du vil have friheden til selv at kunne tilrettelægge dit arbejde må du også tage de gener, der kan forekomme, hvis tiden viser sig at være for knap.

Selvfølgelig vil der findes firmaer, der vil udnytte medarbejderne til det yderste med hensyn til overarbejde uden betaling, men med mindre der er tale om et yderst vellønnet job, så tror jeg ikke, et sådant firma har mange chancer for at overleve ret længe.

Jeg har som statsansat været på mange tjenesterejser i tiden 1980-2000 og her havde vi en regel om, at en dag talte med det normerede antal timer, uanset hvor meget tid man brugte på arbejdet den pågældende dag. Normen var, at man såvidt muligt rejste uden for arbejdstiden dvs. at man var på arbejde indtil kl. 15 inden man så fløj til f. eks. Geneve eller London. Til gengæld var der jo så også dage, hvor der ikke var nogen møder eller kun et halvdagsmøde, idet resten af tiden gik med at værten skulle have nogle dokumenter mangfoldiggjort, eller at andre grupper først skulle være færdige, inden arbejdet kunne fortsættes.

Indenlandske rejser har altid været en pestilens. Et møde i den anden ende af landet fra 10-15 gav en lang arbejdsdag, når der var tre timers transport i hver ende af mødet.

Som absolut positivt ved rejser ser jeg også muligheden for at se og opleve, hvordan man arbejder i andre lande. Der er altså både positive og negative sider ved rejser, men det er ikke noget man bliver rig af rent økonomisk.

Under alle omstændigheder ønsker jeg dig held og lykke med jobsøgningen!

Det er nok i hovedsagen min skyld, at vi skriver forbi hinanden, måske fordi jeg bestemt ikke er alvidende på dette område, og derfor kun svarer på dele af dine spørgsmål. Jeg beklager, at jeg ikke har gjort dette helt klart tidligere.

Jeg tror dog ikke du bør være så omhyggelig i udlandet for end ikke der opkræves der noget for modtagelsen af SMS, i hvert fald ikke som jeg har oplevet. Et hurtigt check på TDC siger da også, at det er gratis overalt i verdenen, så det gælder nok for de øvrige operatører også.

De tre spørgsmål kan jeg ikke besvare med konkrete tal, men når du skriver udbyderen mener du vel det selskab, der leverer nummeret til f. eks. Aller. Denne udbyder må nødvendigvis have nogle aftaler med alle de øvrige udbydere, fra hvis telefoner SMS'erne kan sendes. Disse andre operatører skal jo vide, at der skal overtakseres på netop dette nummer. Uanset omkostningerne er jeg ikke i tvivl om at det kan betale sig for 'ejeren' af nummeret, for ellers ville de mange reklamemagasiner næppe bruge denne fidus så meget som de gør.

Det er lidt uklart, hvad du mener med at betale for et 4-cifret nummer. Alle numre 'ejes' af telestyrelsen, der sælger dem i serier til de enkelte teleselskaber, og her er prisen af gode grunde 10.000 gange prisen for et normalt 8 cifter nummer.

Nu kan jeg ikke forestille mig, at DR køber deres teleydelser som enkeltstående leveringer, men snarere, i lighed med andre store leverancer, får en samlet pris på alle de ydelser, som de ønsker. Derfor kan man næppe adskille regningen, så man kan se lige præcist hvad 1212 koster.