ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation => Emne startet af: bovbjerg efter 08, September 2009 - 13:29
-
Den ene brænder på mit gasomfur kan ikke længere holde sig tændt.
Flammesikringen slår fra, så jeg mistænkrer denne. Jeg har set et sted på nettet, at flammesikringen skulle være elektrisk og virke ved, at varmen fra flammen generere nogle få millivolt, som så aktiverer en magnetventil i gashanen. Selve sensoren ligner et 3 mm kobberrør men en spids ende i flammen og en omløber i den anden ende. Kan det virkelig passe, at den er elektrisk virkende??
m.v.h.
Jens
-
Ja det du kalder et kobberrør er et mineralisoleret elkabel. De fås også med termoelementtråd i . De er så loddet sammen og kappen lukket i den ene ende .
Lederne kommer ud via en forskruning i den anden ende.
Det er ikke spændingen termolelementet kan generre , som er så interessant. Men det kan give en betydelig strøm, når det forbindes via en elektromagnet med nogle få ret tykke vindinger.
Når man holder startknappen nede trykkes ankeret ind mod magnetens poler så den kan holde den der, så længe elementet er i en flamme.
Fejlen er sandsynligvis en af to
1. I brænderen så elementet ikke sidde direkte i toppen af en flamme mere.
2. I magnet /anker ,lidt snavs eller rust på fladen giver "luftgab" så magneten ikke giver holdekraft nok. Denne fejl har jeg selv haft. Ret let at ordne.
Hvis du skruer termoelementet af , så der er åbent til isoleringen, skal du passe meget på med fugt. Magniumoxydet er hygroskopisk.
Danske elektrikkere kan normalt ikke magte at installere med den slags kabler af samme grund. De skal termineres absolut vandtæt.
-
Det er ikke spændingen termolelementet kan generre , som er så interessant. Men det kan give en betydelig strøm, når det forbindes via en elektromagnet med noke få ret tykke vindinger.
Dengang jeg havde gaskomfur, var der ikke flammesikringer på blussene, så jeg må indrømme at jeg ikke ved så meget om sikringer af denne type (mit oliefyr bruger en fotomodstand!), men jeg ved da en lille smule om termoelementer; jeg forstår ikke den forklaring!
Termoelementer giver en spændingsændring af størrelsesordenen 50 mikrovolt/grad K og en temperaturstigning på fx 1000 K, resulterer altså en spændingsændring på ca 50 mV. Hvordan kan du mene at sådan en spænding kan give "en betydelig strøm"? (Egentlig mener du vel "strømstød"; det er jo ikke vekselspænding i termoelementet!
Der må være en anden type hjælpekredsløb der aftaster spændingsændringen!
-
John!
Hvis der sendes jævnstrøm gennem en spole omkring en jernkerne, så er det således, at hvis man holder omkring denne spole medfingrene i strømmens retning så peger tommelfingeren mod elektromagnetens nord.
Et thermo element giver som du selv påpeger jævnstrøm og hvis man afpasser sine komponenter efter de forhold som der tilstede foreksempel ved at lade at efterligne et tændingsystem i en bil og lade den svage strøm lade en kondensator op og dimensionerer komponenterne derfor så kan selv 50mV være tilstrækkeligt til at trække en ventil der kan lukke for et 0,5 mm hul.
Hvilket uden at jeg kender en pind til et sådant system, ville mene
at løse den slags ting ville være en smal sag.
Det er jo beviseligt at det kan lade sig gøre.
Da jeg hører til dem, som hader at opfinde dybe tallerkener, så ville jeg givet gøre tingene på japansk eller kinesisk, som består i at skille tingen ad og kopiere den
-
Magnetfeltet fra en spole afhænger kun af strømmen. Spændingen er ligegyldig. Der er naturligvis tale om en jævnstrøm i ordets egentlige forstand. Med konstant temperatur på termoelementet ( også den kolde side) bliver strømmen helt konstant.
Det med termoelementspændingen ( eller rettere EMK) er kun noget man bruger når termoelementer bruges til temperaturmåling. og forudsætter at der ingen strøm er.
EMK er lig spændingen, når strømmen er nul.
Det tal du opgiver er kun for en bestemt type, Der findes forskellige typer til forskellige temperaturområder.
I øvrigt er der forskel på termoelementer , til at give strøm, og termoelementer til at måle med . Til måling er linearitet vigtigere end spænding og strømstyrke.
Men selv hvis spændingen kun var på 50 mV ville den give en strøm på 1 A bare modstanden er 50 mOhm. Der bruges da også kun få vindinger med kraftig kobbertråd. sådan ca. 2 mm tråd.
Jo- termoelementer kan give en betydelig strøm. Jeg undlod med vilje at give et bestemt tal.
Det virker forbavsende at et termoelement kan drive en magnet, som kan holde en ankerplade mod en fjederkraft. Men sådan fungerer flammesikring på gaskomfurer.
Man kan endda på indendørs gasvarmeovne lave ilt/seoto- kontrol i rummet på den måde. Når luften bliver dårlig og inden der dannes kulilte løfter vågekoneflammen sig og termoelementet sidder så ikke mere i flammen. Der lukkes så for gassen.
-
Er det ikke nemmere at skrive CO2 fremfor ceoto ?
-
Jeg staver det præcis, som det udtales: Seoto.
Når man betænker kemikernes mærkværdige og til dels ulovlige måde at skrive kemiske navne på, synes jeg ikke det er så galt.
I øvrigt er det ikke noget jeg har fundet på, men jeg har taget det til mig med glæde.
Man er ved lov forpligtet til at skrive efter sprognævnets retskrivningen i al offentlig virksomhed, og i virksomhed understøttet med offentlige midler.
Men vi andre må gøre som vi vil.
-
Så må det da være Séoto ::)
-
Men vi andre må gøre som vi vil.
Jo, men der er nu ikke så megen mening ved at udtrykke sig, så at man ikke bliver forstået! ;-)
Forleden hørte jeg en arkitekt blive interviewet i radioen, hvor han hele udsendelsen igennem, mindst 15 min., talte om et nyt bygningsmateriale med "fisoelektricitet"! Efter at udsendelsen var overstået, gik det op for mig at han mente piezoelektricitet, der havde jeg koncentreret mig så meget på at forstå "fisoelektricitet", at jeg totalt gik glip af hans budskab, men det er måske dét nogle arkitekter, kunstnere og designere egentlig har det bedst med! ;-)
-
Ja John
At kunne tale sort er en kunst alle politikere magter,men min hørelse er ikke hvad den har været. Så det med at undre sig over hvad der bliver sagt kan af og til være rent gætteværk. Så også jeg må erkende at de pizzodannenede fimrehår har set deres bedste tid. Lidt irriterende når man skal stemme sin guitar.
Så nu er det der står tilbage at bestemme sig for høreapparatmærket ;D
-
Det burde være oplagt at seoto er ment som en provokation.
Den lykkedes jo meget godt.
Jeg ville aldrig bruge udtrykket udenfor denne debatside, hvor det blev født i en tidligere tråd.
For ingen kan være mere enig i, at man skal bruge de rette ord i deres rigtige mening for at blive forstået rigtigt.
-
Så også jeg må erkende at de pizzodannenede fimrehår har set deres bedste tid. Lidt irriterende når man skal stemme sin guitar.
[/quote
Absolut gehør, det med at høre om a'et er 440 +- 1% er der vist ingen der har, hvis man skal gå efter videnskabeligt udførte målinger, og jeg rammer i hvert fald heller ikke sikkert med den tolerance!
Men, nogen er bedre end andre, og hvis du har en stemmegaffel, kan jeg godt cykle forbi Allerød en morgen og hjælpe dig lidt med harmonien! :)
-
Jeg har en eletronisk stemme boks, netop i den erkendelse.
-
Elektronisk stemmeboks er da kun noget man bruger til valg i visse amerikanske stater. Hvad bruger du den dog til.
-
Jeg kan konstatere, at harbst i denne tråd endnu en gang lægger mere vægt på at genere kemikere ved ikke at skrive CO2 korrekt, end at forfølge trådens emne, hvor han endda har ret:
En "ubetydelig spænding" kan sagtens generere en betydelig strøm, hvis resistansen er passende lav. Og en betydelig strøm kan generere et kraftigt magnetfelt, hvis ledningen, den går i, er udformet i en passende geometri.
Og det er sandsynligvis flammegeometriske problemer (to forslag forekommer allerede i tråden), der er årsag til fejlen.
Da jeg for mange år siden gik i gymnasiet, demonstrerede min fysiklærer et apparat, der med et termoelement udformet som en enkelt vinding gennem en jernblok kunne løfte et lod på 1 kg, når den ene lodning blev opvarmet til 600° og den anden lodning var kold. En hurtig overslagsberegning viste, at den nødvendige strøm lå i nærheden af 100A.
Desværre betød en bekendtgørelsesændring, at jeg aldrig selv fik lejlighed til at anskaffe og demonstrere det pågældende apparat, men princippet er ganske det samme som i flammesikringen.
Dette er altså korrekt - hvorimod den politiske intrige, der gav Dansk Sprognævn forrang for Kemisk Forenings nomenklaturudvalg, som er Danmarks officielle myndighed vedrørende kemisk sprogbrug, intet har at gøre med kemisk formelsprog, men derimod med forskellige stavemåder af sproglige navne: carbondioxid eller karbondioxid (men under ingen omstændigheder seoto!). Kemikere skriver kemisk og vil altid bruge C i det pågældende ord, når de skriver til hinanden, men nogle af dem tvinges til at bruge andre stavemåder i det offentlige rum.
Harbst forfalder iøvrigt selv til "ulovligheder" ved i et af sine svar at skrive "magniumoxyd", når begge officielle myndigheder kalder stoffet magnesiumoxid.
Provokationen er dermed lykkedes - men tråden afsporet.
-
I følge ordbogen er magnium en helt korrekt stavemåde. Mig bekendt er stavemåden helt i tråd med Davys oprindelige navn for grundstoffet.
Du skulle prøve at gå på apoteket og spørge efter magnesiumtabletter. Hvad tror du så du får ?
-
Er det ikke nemmere at skrive CO2 fremfor ceoto ?
Jo det er nemmere med CO2, men knap så morsomt.
Mortens måde med sænket 2 tal er derimod ret besværlig.
Når jeg skriver professionelt, skal det selvfølgelig være korrekt, og slåfejlene bliver luget omhyggeligt ud.
Så ville jeg skrive CO2, for min word er indstillet til at sænke 2 tallet automatisk. Det samme med m2 og alle de andre besværlige enheder.
-
Jeg ved ikke helt, hvordan mit indlæg endte med at blive en diskussion om stavemåden på en bestemt gasart, men jeg kan tilføje, at blusset nu igen pludselig virker som den skal. Forinden fik jeg dog købt en ny flammesikring, som ganske rigtig ser ud til at være af elektrisk natur. Den må jeg jo så håbe på at få brug for en anden gang.
m.v.h.
-
bovbjerg:
Det er en af "charmerne" ved at skrive indlæg på ingeniørdebat !! Det er oftes svært at få folk op af stolene med alm. kedelig faktuel viden, hvorfor man må bruge de midler man ellers har......