* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1409
  • Flest online idag: 309
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 185
I alt: 185

Forfatter Emne: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet  (Læst 21089 gange)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #15 Dato: 24, Januar 2008 - 10:40 »
Læst i dagens MetroExpress 24-01-08:
"
Købebryster eksploderer
Silikoneimplantater giver problemer, når ejerne dør og skal kremeres. De må bortopereres

Kunstige brysters stigende popularitet blandt danske kvinder kan ende som en stor økonomisk belastning for både samfundet og kvindernes pårørende.

Erfaringer fra udlandet, hvor brystoperationer har været udbredt i længere tid, viser, at de populære implantater ofte eksploderer under ligbrændinger og derfor må bortopereres inden den sidste rejse.

»Det er et problem, der bliver talt meget om på internationale konferencer. Indholdet af implantaterne begynder simpelthen at koge, så de eksploderer og slynger silikone ud i hele ovnen,« siger professor Peter Bjerring, der er cheflæge på privathospitalet Mølholm.

Silikonen brænder først ved ekstremt høje temperaturer, og derfor bliver den ofte siddende som et klistret lag på ovnenes inderside. På sigt er det ødelæggende for de milliondyre anlæg, og derfor har blandt andet Storbritannien nu forbudt brænding af lig med silikonebryster. Med mindre der gives en særtilladelse, må de efterladte betale for at få implantaterne fjernet.

I Danmark har hverken krematorier eller myndigheder endnu taget officiel stilling til, hvordan afdødes silikonebryster skal håndteres, men det bliver nødvendigt, mener Peter Bjerring.

»Der er efterhånden temmelig mange ældre, der har fået indlagt silikone af den ene eller anden årsag, og efterhånden som de dør, vil problemerne også dukke op her. Hvis ikke vi gør noget ved det nu, kan det blive meget dyrt,« siger han.

Ifølge Danske Krematoriers Landsforening er der endnu ikke konstateret betydelige problemer med brænding af silikonebryster herhjemme. På baggrund af erfaringerne fra udlandet, vil foreningen  nu diskutere, om der er brug for danske regler på området.

»Alt, hvad vi kommer i ovnene, skal være egnet til at brænde, og det er der noget, der tyder på, at siliconeimplantater ikke er. Men der er meget etik at tage hensyn til, så vi farer forsigtigt frem,« siger Tom Olsen, formanden for foreningens tekniske udvalg.

"
Måske vi skal indføre miljø-afgifter på kunstige baller og bryster, ligesom på biler og køleskabe?

God debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #16 Dato: 13, April 2008 - 12:55 »
Dagens DR nyhed på Bornholm:
"
Rønne Krematorium slipper for kulfilter

Som det eneste i Danmark slipper Rønne Krematorium for at skulle bygges om efter nye skrappe miljøkrav.

Samtlige øvrige krematorier i Danmark skal have etableret kulfiltre, der skal rense røgen for giftige stoffer som dioxiner og kviksølv.

Men ikke Rønne, som bliver undtaget fra de nye krav på grund af den forholdsvis begrænsede mængde kremeringer, der foretages her, oplyser kirkegårdsleder Lars Elleby.

Rønne Krematorium er Danmarks suverænt mindste. Sidste år blev der foretaget 421 kremeringer i Rønne.

En beregning fra Miljøstyrelsen viser, at det ville koste fire en halv million kroner at få Rønne Krematorium bygget om til de nye miljøkrav - en udgift, som krematoriet nu altså slipper for.
"


god debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk