Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Morten Johansen

Sider: [1]
1
Jeg har brug for lidt ekspertise indenfor fluid dynamik til at forklare følgende:

Jeg fik for et par år siden opført et nyt vinkelhus, og har haft problemer med tagrenderne i vinklen som oversvømmes når det regner kraftigt. Jeg har talt med byggefirmaet om problemet, men vi er ikke enige i hvad der er skyld i problemet. Byggefirmaet mener at tagrenderne er dimensioneret korrekt, hvorimod vi mener at der ikke er taget hensyn til at der er en vinkel på tagrenden som bremser vandet (der er kun ét nedløbsrør).

Jeg har kigget på Lindabs hjemmeside for dimensionering af tagrender (http://www.lindab.dk/dokumenter/TR_Tekniskinfo_Rainline.pdf  side 4), og umiddelbart er størrelsen af tagrenderne indenfor de anbefalede retningslinier, men efter min mening gælder disse retningslinier kun for en lige tagrende – når der er en vinkel på tagrenden ændres forudsætningerne. Problemet er blot at byggefirmaet ikke er enig i at en vinkel betyder noget for dimensioneringen og jeg har derfor brug for lidt argumentation til at overbevise dem om det modsatte.

Lidt fakta:
Tagrenden der sidder i vinklen på huset er i alt 21,1 m lang, nedløbsrøret sidder 6,5 m fra den ene gavl, og længden af tagrenden på vinklen er 6,1 m. Dvs. på den ene side af nedløbsrøret er der 6,5 m tagrende, og på den anden side er der 6,1 m + 8,5 m i en 90° vinkel. Tagarealet er 150 m².
Tagrenden er fra Lindab og har en diameter på 123 mm. Nedløbsrøret har en diameter på 75 mm.

Jeg håber at der er en ekspert indenfor fluid dynamik der kan hjælpe med lidt guldkorn i argumentationen for hvordan der skal tages højde for en vinkel når man dimensionerer vinklede tagrender med kun ét nedløbsrør.

mvh
Morten Johansen

Sider: [1]