Ingeniørdebat > Computer

Nyt laptopbatteri fejler?

(1/2) > >>

Mikael Boldt:
Den gamle Lenovo laptop G780 har fået et nyt batteri.

Det var opladet til 60% og strømforsyningen vedligeholdt batteriet på dette niveau.
Jeg har så (gen)installeret en lenovo battery manager driver og batteriet blev opladet til 100%.

Nu skulle jeg så prøve det nye - og større - batteri's kapacitet og efter 7 timers arbejde kaldte pc'en på strømforsyningen. Nu har strømforsyningen været på i et døgn. PC'en virker, men batteriet oplader ikke.

Hvad er der galt?

jj-:

--- Citat fra: Mikael Boldt ---Hvad er der galt?
--- Afslutning på citat ---
Jeg ville antagelig starte med at måle batterispænding og evt. rense batteriTerminaler på computer og batteri, så jeg kan udelukke dårlig forbindelse på grund af rust?

Derefter ville jeg nok undesøge opsætning på computer?

Battery charge stops at 60% (plugged in, not charging) - Windows - ideapad - MN.
https://pcsupport.lenovo.com/mn/en/products/laptops-and-netbooks/lenovo-g-series-laptops/lenovo-g780-notebook/solutions/ht103159

Mvh jj

Mikael Boldt:
Tak for hjælpen jj.

--- Citér ---models with Lenovo Energy Management preloaded...
models with Lenovo Power Manager preloaded...
--- Afslutning på citat ---
Det er jo ikke til at vide hvilken der var på pc'en, når jeg har skiftet fra harddisk til ssd og lavet ny installation fordi win 10 ikke ville opdatere.

Jeg fik efter flere forsøg genstartet det installerede power management, og den er nu i gang med måle batteriets kapacitet. Efter 3 timer var batteriet opladet. Nu venter jeg blot på at batteriet bliver afladet. Det kan godt tage tid der er jo ingen harddisk der snurrer og derfor ingen ventilator der kører.
Pc'en har nu stået uden aktivitet og forsøgt at aflade. Efter 10 timer er der stadigvæk 24% tilbage.

Jeg købte et nyt batteri med 50% mere kapacitet da det kostede det samme som et original batteri.

Tålmodighed er en dyd.

harbst:
Efter min bedste viden er det hård kost for et batteri med gentagne hurtigopladninger og dybe afladninger.
Man kan selvfølgelig mene at batteriet på en bærbar er der for at blive brugt.
Alligevel er mit bedste råd kun at køre batteridrift, når der ikke er anden mulighed.
Afladning og opladeprocessen er ikke fuldstændig reversibel. Så for hver gang mister man en lille del af batterikapaciteten.

Mikael Boldt:
Oplade/aflade-processen jeg henviser til var for at Battery Manager kan lære det nye batteri at kende. Battery Manager i Lenovo'en virker ganske udmærket. Laptoppen befinder sig 95% af arbejdstiden på strømforsyningen, så batterisparefunktion med at holde batteriet på 60% opladning, er god.

Problemet er kun når jeg skal bruge batteriet på tur, så vil jeg gerne kunne oplade til 100% inden jeg går på batteri fordi det nye batteri kan holde liv i laptoppen i mindst 7 arbejdstimer ved fuld opladning,

Problemet med batteriet og styreprogrammet er nu løst.

Jeg tror dog ikke laptoppen klarer 10 år mere, det kaldes teknisk forældelse.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version