ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Konstruktioner => Emne startet af: Søren Basbøll efter 21, Februar 2008 - 01:49
-
I mine overvejelser over strømforsyninger til rør(effekt)forstærkere er et princip, som jeg synes virker meget besnærende, men næsten aldrig er set, at bruge en skilletrafo på den anden led som del af et Pi-led.
Det vil sige, at når man har en pulserende jævnstrøm sender man fasen ind i den ene vinding og 0 ind i den anden og output'et tages fra de andre poler af de respektive vindinger og der shuntes på vanlig vis med en kondensator. Pointen er, at der skal kobles således, at felterne udbalancerer hinanden således at jernet aldrig kan gå i mætning.
Er det en kendt og anerkendt teknik, og i givet fald, hvorfor er den så ikke mere udbredt? Den kunne også tænkes brugt til delefiltre i højttalere.
Hilsen
Søren Basbøll
-
Jeg kan ikke rigtig visualisere hvad du siger.
Kunne du evt. lægge en skitse ind?
Bent.
-
Det kan være godt nok tænkt, men din forklaring er ikke med de sædvanlige elektrotekniske termer og derfor svær at forstå. Især din angivelse af at sende fase og nul ind i transfornmatoren giver ikke mening.
En skitse ville hjælpe.
Man kan godt sende "pulserende jævnstrøm" ( som hedder ligestrøm) gennem transformatorviklinger hvis bare summen af strømmene regnet- med fortegn og relativt til viklingstal - er nul hele tiden.
Ellers kommer jernet i mætning, ved selv en ganske lille strøm.
Hvad vil du opnå ved det. Det giver ikke udglatning af strømmen.
Strømforløbet ind og ud af en transformator er eksakt ens.
Hvis du vil bruge en trafo som induktor til udglatning (filtrering) af forsyningsspænding, er den ikke særlig egnet.
Filtrering med induktor i et pi led er ikke specielt velegnet til forstærkere for lyd. Dimensioneringen er heller ikke for amatører.
-
Jeg er helt klar over den klodsede formulering, og vil se om jeg kan sende et diagram men har ikke prøvet det før. I mellemtiden er en anden sproglig formulering, at man benytter en symmetrisk transformator som to parallelle selvinduktioner, hvor man vel at mærke kobler dem i modfase, så det resulterende felt i kernen bliver nul.
Jeg har oprindelig idéen fra Hiraga, har siden hørt fra tilfældige kilder at det bruges, men mest til militære formål, og at man i givet fald skal sørge for en stor gensidig induktion.
Formålet er dels at få brugt noget af de store mængder ragelse indsamlet gennem et langt liv hvoraf der kan bygges fremragende ting, dels at se om nogle usædvanlige principper er så gode som jeg tror de er. For eksempel tror jeg, at meget af den såkaldte rørlyd i negativ betydning, svampet bas etc., i effektforstærkere skyldes for dårlige strømforsyninger, og det ville jeg gerne lade komme an på en prøve.
Ellers har jeg tænkt mig ganske enkelt at prøve mig frem og se på et scop hvad det giver.
Hilsen
Søren Basbøll
-
Nårh, nu er jeg med.
Det du foreslår er standard i netstøjfiltre. Se her, f.eks.:
http://www.epcos.de/web/generator/Web/Sections/ProductCatalog/EMCComponents/EMCComponents/Filters/PDF/PDF__ApplicationNotes,property=Data__nn.pdf;/PDF_ApplicationNotes.pdf
MvH,
Bent.