ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation => Emne startet af: HP efter 19, Maj 2009 - 09:55
-
En af yderdørene i mit træ-sommerhus skal udskiftes i den kommende weekend og jeg er i gang med de indledende øvelser.
Kan / bør man anvende almindelige karmskruer til befæstigelse mellem karm og hus eller er der specielle karmskruer til træ-træ montage?
Til efterfølgende tætning mellem karm og væg vil jeg bruge sten- eller glasuld. Er montageskum også anvendeligt til denne opgave eller er der risiko for, at karmen presses ud af form af skummet?
Er der nogen, som har øvrige gode råd i forbindelse med denne opgave?
HP
Rolig nu!
-
Du må ikke bruge skum !
Du skal bruge et fuge-bånd, det er en rund skumpølse som fås i forskellige diametre og det ruller på plads i falsen på dørkarmen.
indvendigt bruges bitumin-fugebånd.
yderst et diffusionsåbent fugebånd
i mellem de to bån kan du godt stoppe almindeligt mineraluld ind
fugematerialer på sprøjte kan også bruges - indvendigt.
-
Hvorfor ikke skum???
Her (i Canada) kan vi faa 2 forskellige slags skum, den ene er specielt til doere og vinduer. Den udvider sig ikke med saa staerke kraefter at den kan deformere doer/vinduesrammen som den anden type skum kan.
Naar jeg monterer et nyt vindue bruger jeg altid skum, det er saa staerkt at man faktisk ikke behoever skruer ;D
Men vigtigst af alt traekvinden, hun kan ikke komme ind.
-
...
Men vigtigst af alt traekvinden, hun kan ikke komme ind.
Træ-kvinden? er det hende konen, kællingen, madammen... du taler om ;)
Jeg har oplevet tømrere som bruger expanderende trælim, men så har de også sikret rammen godt og grundigt imod deformation. Den skum man normalt bruger er så stærk at den kan vride selv den stærkeste trækonstruktion, og derfor må derfor ikke bruges.
Opbygningen af isolering i hulrum mellem karm og bygning skal laves ligesom al anden isolering: inderst vandtæt, yderst vindtæt.
-
Her i Tasiilaq bygger vi vores huse af tagpap og gamle aviser, så det minder vel om dit sommerhus.
Her kan vi både have meget kraftig slagregn og ekstrem tørke for eksempel ved piteraq'er, og det får de bærende lodrette stolper i huset til at slå sig; de er så tykke, at de bøjer dørkarmen efter forgodtbefindende. Det fandt jeg ud af, da jeg havde fået installeret en ny og i øvrigt rigtig god yderdør i min tjenestebolig.
Tømreren havde nemlig installeret døren uden de nødvendige mellemrum mellem dørkarmen og stolperne, så når det havde regnet i længere tid kunne jeg ikke åbne døren, og i piteraq'er kunne jeg ikke holde den lukket uden at bruge den noget længere låsepal. Først da INI's fortrinlige vicevært havde fået savet nogle millimeter af stolperne (svært) lykkedes det omsider at få døren til at virkel under alle vejrforhold.
Moralen er, at man skal have en centimeters luft mellem dørkarmen og de lodrette stolper, og de skal kun fyldes ud med deformerbar isolering som for eksempel glasuld. Jeg tror afgjort, at skum er for hårdt. Skruerne der holder døren skal tilsvarende ikke spændes helt, de skal kun klare ubetydelige sideværts belastninger.
Det hele falder vist sammen med tidligere indlæg, og jeg tror at netop et sommerhus kan svinge særlig meget i klimabelastninger.
Hilsen
Søren Basbøll
-
Tak for hjælpen med døren - og de fine bemærkninger.
Især glæder jeg mig over sammenligningen mellem grønlandske huse - og mit sommerhus. Tagpap og gamle aviser! Det er længe siden jeg har moret mig så godt. Tak for det.
Jeg er sikkert på, at arbejdet i weekenden vil gå meget lettere og med større kvalitet med den opbakning!
HP
Rolig nu!
-
Jeg har en ven der har bygget sig et blokhus af massive bjælker og som har opdaget at loftshøjden varierer adskillige centimetre i løbet af et år.
Specielt hos ham, fordi han lod hånt om anbefalinger om et stort tagudhæng, har det kostet ham nye køkkenskabe, da de oprindelige blev deformerede af mødet med loftet ;D
Søren
Når der er en sådan forskel på træets opførsel i bygninger deroppe
påvirker det så også træ musikinstrumenter (celloer) negativt?
-
Det lyder ikke som om i kender den type skum jeg anbefaler for at holde traek-vinden ude http://www.youtube.com/watch?v=Mg8w4HvdLcA men her kan i se den. Saelges der virkeligt ikke noget tilsvarende i Danmark.
-
Man har flagremus, som ikke er mus. Hvad med at kalde dem flagrerotter?
Så kunne kalkminerne jo sige de bekæmpede rotter med osten.
-
Du er vist faret vild i grotterne Harbst.
Det her er skumdør tråden og ikke ostehandler tråden ;D
-
Er det ikke dejligt!
Jeg havde aldrig drømt om, at mit spørgsmål om karmskruer kunne udvikle sig til at handle om skumdøre og ostehandlere.
Ist dat nit schööön!
HP
Rolig nu!
-
Jeg ved ikke hvad der sker . Mit indlæg om flagredyrene var skrevet til tråden om osten. Gad vide hvor det her nu havner ???
-
HP, dit spørgsmål giver selvfølgelig afledning....
Men montage af en yderdør er jo en alvorlig sag!
Der findes skruer/montagemidler til montage af trækarme i træskelletter, de hedder f.eks TOPTEC/TOPROC (fra Berner)
og er en genial skrue med 2 gevind som har samme stigning på "kroppen" og på befæstigelsesdelen så den oprindelige afstand mellem befæstigelseselementerne fastholdes.
Let, elegant og alletiders hvis du har dem! - og hvis ikke så skru'e den forbandede dør fast med alm. skruer!
Monter din dør med kiler, vatter ud/lod ud/mål ud og anvend krydsfinerstykker til mellemlæg og giv din dør min. 4 skruer.
(lovkrav!) Brug også med god samvittighed PU-skum!
(- skummet alene kan SNILT holde!)
Støv fladerne af, fugt let med en vandforstøver (stænk med en pensel) så fladerne er let fugtige (PU-Skum er fugthærdene) og fyld sprækkerne med PU-skum (langsomt, skummet expanderer 30-40 gange).
Sørg for at du har en træklods/fast bagstykke lige bag låseblikket så langfingrede ikke kan presse karmen ud med et brækjern hvis de vil ind!
God latin (teori) er at du ikke skummer mere ud end at du kan have et fugebagstop både udv. og indv.! (fugebagstop=en rund PE skumpølse som giver "modlæg" til en elastisk fuge udv. og indv.
Denne runde profil sikrer at fugen får den rette profil; tyndest på midten og størst mulig forankringsflade i de 2 sider!
Øh, ja, men du kan også afskære overskydende skum og "kradse ud" så du kan applicere fugen, men fug ikke før skummet har "afgasset" min. 1 uge efter.
Fuge? , nåe jah, udvendig en silikonefuge med neutral hærdesystem
(alcohol/oxim) eller PU som har god vedhæftning og stor bevægelighed, og indv. en billig Acrylfuge!
- go' arbejdslyst... - efter arbejdet kan nydes en rotteost fra mønsted.. (gid jeg kunne få et par hundrede kilo derfra...)
Jesper
-
En gut jeg havde fornøjelsen af at være kollega med i mine unge år, har nu valgt at ernære sig som selvstændig i en lille niche branche: Fugemand.
Han har altid lidt af en ubønhørlig trang til at fortælle om sine gerninger.
Bla. belærte han mig sidst om at manien med at opfuge døre/vinduer etc. er noget fanden har skabt.
Hovedsageligt fordi at skummet har det med at ekspandere så meget at han ikke kan få plads til bagstop.
Men argumentet skulle også være at "i skummede" vinduer og døre får øget tilbøjelighed til at rådne, eftersom skummet gør at det berørte område ikke kan ånde.
Erhvervs og byggestyrelsen skulle have taget argumentet til sig og fraråder at man skummer yder døre og vinduer i.
-
Dødt træ har ingen form for ånding.
Fri os for den folkelige påstand her i ingeniørdebatten.
fugttransport er ikke ånding.
-
Helt korrekt Harbst.
Men det danske sprog er kendetegnet ved sine dobbeltydigheder og talemåder der gør det meget svært for udlændinge at lære sproget
Og at træet kan "ånde" er en talemåde der illustrerer at ligesom vi udånder en dampmættet fugtig ånde, så kan skaffet sig af med sin overskydende fugt
På sammem måde når kroppen er "indespærret" noget lufttæt tøj om sommeren så kan kroppen ikke ånde.
-
Dødt træ har ingen form for ånding.
Fri os for den folkelige påstand her i ingeniørdebatten.
Nuvel. Men det er nu altså en ganske indgroet vending brugt af selv ingeniører.
Som fx. også udtryk som "sætte sig" eller "slå sig".
Derudover mener jeg ikke et sprog skal forme sig efter om udlændinge har let ved at lære det.
Et sprog er en del af en kultur og medvirker til at gøre en kultur unik.
Min nuværende kone er Ukrainsk og har flest problemer med så noget som:
Holde ud, holde af, holde om, holde på, holde ved...
Hvad betyder holde egentlig, spørger hun ?
-
Det kan være det er en indgroet folkelig vending.
Men ingeniører bruger den ikke i faglig sammenhæng.
Vi skriver heller ikke om "at få spænding gennem sig" eller at der er strøm på ledningen, når der ingen strøm går men er spænding på.
Sådan er der så mange misforståede folkelige udtryk. De gør det kun sværerere for ukyndige, at forstå sagens rette sammenhæng.
Det har kun med uforstand at gøre, og handler ikke om det danske sprogs finurligheder.
-
Kunne du ikke nøjes med at sige at du ikke gør det Harbst.
For jeg må konstatere at der mange ingeniører der har det temmeligt svært med deres modersmål.....ja man skulle nærmest tro at de var moderløse.
Da jeg også følger debatten på ingeniøren, kan jeg sige at mindst 10% af de som skriver der, ville ikke kunne klare at rykke op i 5 klasse, hvis der var deres danskkundskaber der var udslagsgivende for deres oprykning ;D
-
Med al det besvær der var med Ingeniørens debatside holdt jeg efterhånden helt op med a bruge den. De spammer mig stadigvæk med nyheder, og engang imellem falder jeg i og læser dem.
Det er tydeligt at nyhederne er skrevet af journalister, som ikke har så megen tekniskindsigt i det emne de behandler.
Debatten var, sidst jeg læste, mest skrevet af bladets egne medarbejdere, for at prøve at give den kunstig åndedræt. De kan i det mindste skrive dansk korrekt.
Nu gætter jeg på at en hoben andre ikke-ingeniører har overtaget en stor del af indlæggene. De kan åbenbart heller ikke formulere sig sprogligt.
-
Jeg skal ikke kunne udtale mig om kvaliteten af Ingeniørens netside, som jeg ikke har besøgt i flere år (bortset fra et enkelt smugkik på debatten om aluminiumdåseåbneringe, der blev til proteseskruer - hvor jeg konstaterede, at B Mønnike var den eneste, der skrev noget sagligt).
Derimod har jeg ganske bestemt et forhold til det danske sprog, og jeg vil påstå, at det i høj grad er et definitionsspørgsmål, hvad der i en given sammenhæng er korrekt sprog.
"Ånding" er for biologer utvetydigt en livsytring. Men hvis 90% af bygningsingeniørerne og tømrerne siger, at "træ kan ånde" og dermed mener, at "træets overflade er diffusionsåben", så bliver den formulering korrekt sprog!
Jeg kan konstatere, at harbst selv forsøger at indføre "folkelige" termer, når det gælder kemiske emner; han har således i længere tid kaldt CO2 for "seoto", som han åbenbart mener er lettere at skrive. Jeg kan indtil videre konstatere, at han ikke er nået i nærheden af at have overbevist 90% af meddebattørerne om denne terminologi; men skulle det ske, måtte jeg bøje mig og acceptere, at når jeg bevægede mig uden for snævre kemiske cirkler, ville det være korrekt sprogbrug.
Derimod bøjer jeg mig ikke for, at 90% af journalisterne ikke kan finde ud af at bruge subscript, men skriver CO2 uden den betydningsbærende sænkning af 2-tallet. Journalister er pr. definition ikke fagfolk på noget som helst andet område end formidling - og de fleste er tilmed dovne!
-
Kære Morten
Jeg nægter at tro på at 90% af bygningsingeniørerne siger eller skriver at træet ånder. Hvad tømrerne angår har du måske ret. Det er sørgeligt.
Samme slags mennesker kender også kun to slags kemikalier. Det er syre og gift.
Hvis du bøjer dig for flertallets dårlige sprogbrug og misforståelse af naturen, må du også fremover i ikke fagligt selskab holde dig til de to kemikalier.
Det med seoto er bare en lille indforstået spøg, som du ikke skal lægge for meget i. Jeg kunne ikke finde på at bruge udtrykket andre steder end her i ingeniørdebatten, hvor man ved hvad der menes.
-
Jamen så ved du også, hvad der menes når man siger, at træet skal ånde.
Træ kan forøvrigt "slå sig", "vride sig" og "krybe". ;)
En vandstrøm er ikke elektrisk :)
Ja vand kan sågar regne og fryse. ;D
-
- og Jørgen, da jeg læste dit soprogbrug ku' jeg næsten ikke ånde...
8) Jesper
-
Jesper
jeg opdagede selv og rettede den forbandede slåfejl.
Til Bjarke
Det har du da ret i. Men det ændrer ikke på at ånding ikke er er et ord, som forstandige mennesker bruge om døde ting.
-
...ånding ikke er er et ord, som forstandige mennesker bruge om døde ting
Er det så også uforstandige mennesker der hævder at træ er levende ?
Det der åndede var træet i karmen og netop træ har vi det jo med at sige er levende. Ikk?
Det er vel også derfor at træ kan "slå sig" ;)
-
Døren er nu monteret - naturligvis ikke uden vanskeligheder undervejs - men døren sidder nu rigtigt og godt.
Mange tak for hjælpen.
Den sproglige diskussion vil jeg holde mig ude af med de mange snurrige opfattelser af hvad træ er og hvad træ kan - udover at det er et dejligt og taknemmeligt materiale at arbejde med.
HP
Rolig nu!
-
Du er af en helt forkert opfattelse.
Træ som det sidder i en dørkarm er absolut ikke levende.
Det stammer godt nok fra et væsen, som engang var levende.
Det samme gør, smør , olie , kul og mange andre produkter. Men de er ikke desto mindre døde.
Og nu vi er ved det. Hår, udgroede negle og øjenlinsen er også døde dele, selv om de sidder på levende væsener.