ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation => Emne startet af: gerda vilholm efter 23, November 2009 - 01:51
-
Til opvask både privat og i min forretning bruger jeg opvaskemaskine.
I forretningen bruger vi nogle specielle isskeer til at lave kugler til isvafler. Disse isskeer er lavet af aluminium.
Desværre vil mange maskinopvaskemidler angribe aluminium. Det bliver sort og ru.
Indtil fornylig brugte jeg nogle vasketabletter af fabrikat Nordical. Disse tabletter var rigtig gode. Desværre har fabrikanten nu ændret opskriften, så tabletterne angriber aluminium.
Det samme firma fremstiller flydende maskinopvaskemiddel egnet til aluminium.
Jeg kom så til at tænke på, om det er nødvendigt at købe de opreklamerede maskinopvaskemidler. kan man ikke blot købe kemikalierne og lave sit eget opvaskemiddel.
Jeg downloadede specifikationerne for de nævnte to opvaskemidler og de siger:
Vasketabletterne der angriber alumium:
Natrium percarbonater 5-15%
Natriumcarbonater 15-30%
Natrium disilikater <5%
Nonionisk tensid <5%
Det er ikke angivet hvordan man når op på 100%
Opvaskemiddel egnet til aluminium:
Fosfat 10-15%
Natriummetasilikat pentahydrat 5-10%
Kaliumhydroxid 1-5%
Dispergeringsmiddel 1-5%
vand ad 100%
Nu er mit spørgsmål: hvilken ingrediens er det der angriber aluminium, og hvad er nødvendigt for at give en god opvask, først og fremmest for at opløse fedt (der ryger en del flødeskumsrester med i maskinen.
Iøvrigt undrer der mig at flertallet af de maskinopvaskemidler der er i handelen angriber aluminium - det begrænser brugen.
Venlig hilsen Gerda
-
Er der måske en anden løsning som at få nogle isskeer af et andet materiale ?
Evt. kunne de vel vaskes på gl.dags maner med børste og sulfo. Der må være mere af dit service der heller ikke kan tåle maskinen, så kunne skeerne vel komme med der.
-
Fordelen ved opvaskemaskine er at man kan få vasket i rimelig lang tid med højere temperatur og sktappere midler end man kan holde uf med håndopvask. Det gør det mere hygiejnisk.
Det er den stærke alkali, som angriber aluminium.
Når det flydende kan indeholde kaliumhydroxit og alligevel skulle være egnet til aluminium , må der være noget andet som beskytter.
Kunne det være Natriummetasilikat pentahydrat ?
Jeg ved det ikke.
Aluminium angribes også af stærke syrer. Men det tåler salpetersyrer, fordi det er iltende og metallet derfor beskyttes af en oxidhinde.
Måske kan der være en lignende oxidbeskyttelse i dine midler.
Hvis jeg selv skulle fremstille et opvaskemiddel vil jeg prøve uden alkali. Det går jo fint ved håndopvask.
-
Nej, det er ikke kun base (ordet alkali har været ude af fagligt brug et halvt århundrede), der angriber aluminium. Der er base i begge deklarationer, idet både natriumcarbonat og kaliumhydroxid er basisk.
Det er korrekt, at stærk base angriber aluminium, og alle maskinopvaskemidler er basiske - bl.a. netop for at nedbryde fedt, hvilket er absolut nødvendigt (fx fra fløde). Men koncentrationen af base kan godt mindskes så meget, at problemet med ætsning af aluminium begrænses.
I det "hårde" opvaskemiddel er der tillige peroxid, idet natriumpercarbonat dækker over en kombineret forbindelse af natriumcarbonat og natriumperoxid. Natriumperoxid er ikke blot meget stærkt basisk, men også meget stærkt oxiderende, og derfor angribes aluminium mere af det opvaskemiddel, der indeholde dette stof.
Jeg tror ikke det er muligt at fremstille et egnet maskinopvaskemiddel selv, men du skal se efter produkter uden kraftige oxidationsmidler.
Jeg har fx på nettet fundet (men ikke afprøvet!) ATM Engros maskinopvask uden klor (http://atmengros.dk/rengoeringsmidler-39/maskinopvask-u-klor-98/), som netop er angivet at være skånsomt mod aluminium (chlor i den form, det tilsættes et maskinopvaskemiddel, er også kraftigt oxiderende).
Derimod er det ikke nødvendigvis de "miljøvenlige" midler, der er mest skånsomme mod aluminium. Fx indeholder Neutral Maskinopvask også natriumpercarbonat. Peroxider regnes normalt for miljøvenlige, da de nedbrydes til vand og ilt (så ser vi bort fra, at produktionen af peroxiderne er så energikrævende, at den er alt andet end klimavenlig).
-
Efter at have søgt i årevis efter isskeer af f.eks. rustfrit stål, er det ikke lykkedes mig at finde nogen, de gode professionelle findes åbenbart kun i aluminium.
Hele ideen med at anskaffe en opvaskemaskine var at spare penge:
Når butikken lukker, skal alt isudstyret, flødeskumsskåle kaffekopper etc vaskes op.
Hvis en medarbejder skal gøre det i hånden slipper jeg ikke for at betale mindst en halv timeløn for det.
Når vi har en maskine, har ingen noget imod at bruge et minut til at putte de sidste ting i maskinen og trykke på startknappen.
Derfor er det en dårlig ide at vaske op i hånden sideløbende med maskinvasken.
Harbst skrev:
Aluminium angribes også af stærke syrer. Men det tåler salpetersyrer, fordi det er iltende og metallet derfor beskyttes af en oxidhinde.
Måske kan der være en lignende oxidbeskyttelse i dine midler.
Jeg husker fra min barndom i min fars mejeri at man ved rengøring brugte skiftevis natriumhydroxid og salpetersyre som blev pumpet gennem rørene i maskineriet.
Jeg forstod dengang ikke hvorfor, men måske var ideen at salpetersyren danner en oxidhinde på aluminiumsdelene så de ikke bliver angrebet af natriumhydroxiden.
Måske skulle jeg prøve at behandle isskeerne med salpetersyre, men hvor får jeg det fra her i en lille grønlandsk by?
Eller måske kan et nitratsalt gøre det?
Venlig hilsen
Gerda
-
Ja, det er rigtigt, at salpetersyre, som er stærkt oxiderende, danner en oxidhinde, som beskytter aluminium. Men det virker vel at mærke kun ved sur oxidation, ikke ved basisk oxidation.
Det ser ud til, at du og jeg skrev samtidig, så du har nok ikke set linket til et mildt maskinopvaskemiddel i mit forrige indlæg.
Men forøvrigt er det vel ikke svært at købe salpetersyre? Og ellers kan du selv fremstille det ved at blande svovlsyre (batterisyre) og calciumnitrat (norgessalpeter). Blandingen danner calciumsulfat (gips), der er meget tungtopløseligt, så hvis du filtrerer, vil filtratet være så godt som ren salpetersyre (ca. 25%).
Du får ikke mængder med i opskriften, da jeg ikke vil tilråde dig at gøre forsøget - der er lettere veje at gå!
-
Jeg har lige for sjov søgt på rustfri isskeer. De findes!
HER (http://www.gastropolis24.dk/c-688_696_969-Isske) kan du fx købe et par modeller af "isspartler" i teflonbelagt aluminium og en "isportioneringsske" i rustfrit stål.
Da jeg googlede på "isske" og "rustfri", fik jeg masser af links til skeer, der er beregnet til at spise is med, men ikke til at afmåle is, som vel er det ønskede? Hvis jeg har misforstået dig, kan du blot se højere oppe på samme side i mit link! Der har du de teskelignende isskeer.
-
Jeg svarer nu ikke på jeres debat.....Men..
Jeg kan huske noget fra min barndom i det kommunistiske Polen. Husk at udvalget af ting der kunne købes var bestemt af mange 10-års planer, og derved udvalget meget begrænset.
Til sagen. Der fantes den gang knive som IKKE kunne bruges til og komme smør på brødet med. Der skette nemlig der atdet afskårne smør gled bare af kniven og var praktisk taget umuligt og komme på brødet.
Som jeg husker var det noget med at nogle arter stål vil smøret ikke hænge fast ved. Tænker om noget af det samme evt. med modsat tegn gælder for is?
Marek.
-
Her Gerda
Her har de også keramiske isskeer
http://www.hwl.dk/products-isskeer-(0211isskee).aspx
-
En ekstra kommentar til Mareks lille hjørne af Gerdas problem:
Som jeg husker var det noget med at nogle arter stål vil smøret ikke hænge fast ved. Tænker om noget af det samme evt. med modsat tegn gælder for is?
Flødeis er et mere kompliceret produkt end smør, da isen indeholder både en vand- og en fedtfase og derfor emulgatorer (naturlige eller kunstige) i betydeligt omfang.
Som hovedregel må dette betyde, at isen klæber til flere materialer end smør.
Ved opvask er der to hovedproblemer:
1. at få løsnet fedtfasen fra tallerkener og redskaber
2. at frigøre proteiner fra samme.
Alt andet opløses i varmt vand.
Basen i maskinopvaskemidler tilsættes især af hensyn til fedtet, de kraftige oxidationsmidler især af hensyn til proteiner.
Noget af det vanskeligste at vaske op, er teskeer, der har været brugt til blødkogt æg. Is indeholder også proteiner, men ikke så hårdt bundne, og på grund af emulgatorerne lettere at fjerne.
Et skånsomt opvaskemiddel bør derfor være effektivt til at fjerne is.
-
Jeg husker også et fast regel; Alt der bare var i berøring med frisk mælk æg under tilberedningen skulle vaskes af i KOLDT vand. Nu var det tider hvor opvaskemidler kun fantes i vesten. Mener at man brugte soda(?) til opvask. Altså; Varm opvask fik de der æggehvidestoffer til og koaguler og kunne derefter kun fjernes med stålsvamp.
-
Vi laver også isvafler hjemme om sommeren. Engang havde vi en god iskugleske. Den er gået til og nu bruger jeg en stor rustfri ske. Den er ikke så god fordi den dårligt slipper isen i vaflen. Jeg tror det hænger sammen med srustfrit ståls dårlige varmeledningsevne.
Jeg tror det er fordi der med en aluminiumsske nemmere dannes et lille smeltet sliplag mellem ske og isklump.
-
Det var en spændende observation, harbst - men alumiums varmeledningsevne er nu heller ikke noget at prale af.
Hvis din teori er rigtig, burde det hjælpe at bruge en sølvske i stedet - vi glæder os til at få en opfølgning til sommer! :)
Men vedhæftningsevne mellem forskellige materialer har nu sikkert også noget at sige, og endelig forstår jeg, at det er en spiseske, hvis facon jo er anderledes end iskugleskeens, der givetvis er optimeret til formålet.
Vi har en iskugleske, som vi for en del år siden har købt ved Hjemisbilen. Den er af rustfrit stål og fungerer udmærket.
Hvis Gerda ikke kan finde et aluminiumvenligt maskinopvaskemiddel, var det måske en ide at prøve med den teflonbelagte ske, der kan købes i et af linkene i tråden. Den burde ihvertfald slippe let.
P.S. Marek: Det er sikkert rigtigt, at I har vasket op i soda i Polen for år tilbage. Det er det samme som natriumcarbonat, der også indgår i moderne maskinopvaskemidler, og det er ret godt til fedt, men altså ikke til protein.
Tensider (vaskeaktive stoffer, der virker som sæbe, men almindeligvis ikke er særligt beslægtede med sæbe rent kemisk) forøger dog virkningen ganske meget.
Ved nogen, hvad man vaskede op i i Danmark, før sulfo kom frem omkring 1950?
-
"men alumiums varmeledningsevne er nu heller ikke noget at prale af."
Helt uenig. Bortset fra sølv og kobber ligger aluminiums varmeledningsevne højt, en af grundene til at man bruger det til f.eks. køleplader i elektronik.
Bent.
-
Kaye & Laby diver altid svaret på den slags spørgsmål
Varmeledning ved 0° C. i en enhed der svær at skrive her. Den er baseret på joule, cm, sekund og °C
Aluminium 2,38
sølv 4,18
18/8 stål 0,15
-
Min databog angiver varmeledning i enheden W/(m*K), som ikke er specielt svær at skrive her.
Talværdierne bliver 100 gange højere end i den gamle cgs-enhed.
Jeg kan supplere med
Kobber: 401
Guld: 318
Lad mig da blot indrømme, at aluminiums varmeledning er højere end jeg lige huskede den i hovedet - men jeg praler kun af ædelmetallerne! ;)
-
Og mens vi er ved det, så har aluminium næsten den dobbelte udvidelseskoefficient af stål.
Stål 0,11mm/m/grad celsius
Alu 0,22mm/m/grad celsius
Rustfrit stål dog fra o,12-o,16 mm/m/grad celsius
-
Det var nu ikke cgs enheder , for så ville Joule ikke indgå.
Hvilken temperatur gælder dine værdier ved ?
De er ikke helt magen til min tabel, selv om forskellen er på sidste ciffer.
-
Nej, du har selvfølgelig ret i, at Joule ikke indgår i cgs - jeg lod mig forlede af cm.
Kaye & Laby er en fremragende fysikopslagsbog, men jeg forærede mit eksemplar til min søn, da han var begyndt at læse fysik, mens jeg arbejdede med ren kemi, som Kaye & Laby er svag i.
Og siden er jeg til enkle opslag altid begyndt med Databog Fysik & Kemi, som er dansk og ren SI.
Mine værdier gælder for intervallet 288-298 K, altså "stuetemperatur". Beklager jeg ikke anførte det i første omgang.
Til Bjarke:
Jeg har spekuleret over, hvorfor du inddrager længdeudvidelsen her?
Hvis den havde betydning, burde aluminiumskeen vel klemme sig sammen om isen ved afkøling og derfor have sværere ved at slippe iskuglen end en stålske.
Dette er modsat harbsts erfaring, og jeg tror derfor mere på hans forklaring - men glæder mig fortsat til at høre om et eksperiment, hvor "man tager en sølvske" :)
-
Aha! nu ser jeg hvorfor isskeer er lavet af aluminium og ikke af rustfrit stål. Det er jo rigtigt at der skal dannes et tyndt smeltet sliplag i skeen så iskuglen nemt triller ud og isen ikke hænger i.
Det hjælper også når man stiller skeen i et krus med ikke for koldt vand.
Tak til Bjarke for linket til de keramiske isskeer. Jeg har kontaktet firmaet som gerne sender til Grønland (det er der mange der ikke vil) så jeg overvejer at prøve et par keramiske isskeer. Da de er ret dyre håber jeg at de er afprøvet i professionel brug.
Problemet med smørret der ikke vil hænge i den rustfrie kniv husker jeg også fra min barndom.
Til at smøre madpakker fik min mor en speciel ikke-rustfri smørekniv, så gik det meget lettere.
Jeg husker også at vi var blandt de første der fik sulfo, men hvad brugte vi før? Måske brun sæbe.
I Politikens hobbybog fra 1947 var det vist husker jeg at der var en opskrift på opvaskemiddel der endda kunne vaske op i koldt vand. Artiklen var forsynet med en tegning af en opvaskende cigaretrygende mand med teksten:" Konen er på landet, Der vaskes op i koldt vand"
I en senere udgave af bogen var artiklen ændret til at opvask sker med sulfo. Den samme tegning af manden var der stadig, nu med teksten:" Konen er på landet. Der vaskes op."
Apropos smørret. Er man mon begyndt at komme noget i smørret der får det til at hænge bedre på kniven?
Forleden så jeg en pakke smør i supermarkedet. Det fremgik at det var smørbart og der var tilsat planteolie. Men hvad der undrede mig var at pakken havde lurpak-mærket. Dette var strengt forbudt tidligere. Hvis smørret bar lurmærket måtte der ikke være andre tilsætninger end salt i det. Derfor stod ordet smør heller ikke på kærgården-pakkerne. De måtte ikke engang bruge udtrykket smørbart.
Venlig hilsen
Gerda
-
Før man fik sulfo brugte man krystalsoda. Det er soda med meget krystalvand, og som opløset let.
Det var hård kost for hænderne, så dengang kunne man se på folk, hvem der vaskede op.
Man burde have haft gummihandsker.
Det er mindre nødvendigt med sulfo.
-
Nu når du skriver navnet, så kan jeg også huske at noget lignende havde vi også i mit barndomhjem. Men jeg husker det som brun sæbe "krystalsæbe". Det er muligt du har ret Harbst.
Sulfoen kom samtidigt med at jeg kom i skole, så jeg har ingen tekstmæssige billeder af produkterne, kun mundtlige beskeder om hvad jeg skulle hente hos købmanden. Soda, sprit, salmiakspiritus 3 dobbelt, sæbespåner og brun sæbe.
-
Krystalsoda og krystalsæbe er to meget forskellige ting, trods den lydlige lighed.
Krystalsoda er natriumcarbonat med 10 krystalvand: Na2CO3,10H2O. Det er da rigtigt, at dette produkt er overordentligt letopløseligt i vand, men sælgerens forkærlighed for stoffet skyldes nok også, at det indeholder 63% vand! Både før og nu elsker fabrikanter at sælge vand til høje kilopriser, fordi der er blandet en smule aktivt stof i, og alt for mange husmødre slæber det gladeligt hjem >:(
Vandfri soda er en smule længere om at opløses, men har samme virkning - og der skal kun bruges 1/3!
Et alternativ til krystalsoda kunne være potaske, som er kaliumcarbonat K2CO3. Navnet siger, hvad det kan fremstilles af, og rundt omkring på gårdene kunne man også koge "askelud", der drøjede på vaskemidlerne: masser af aske kogt i rent vand og derpå filtreret.
Begge produkter er stærkt basiske på grund af carbonationer.
Krystalsæbe er derimod - som navnet siger - sæbe. Den koges på affaldsfedt i stærk base, og den renses ikke, men sælges med baseoverskud og et vist vandindhold (samt alle urenhederne, derfor er den brun). Krystalsæbe er den billigste sæbe, der kan fås, men den er klart overlegen i forhold til soda som vaskemiddel.
Forøvrigt kunne de tidlige kemikere - før 1836 - ikke skelne mellem natriumcarbonat og kaliumcarbonat. begge produkter var så efterspurgte, at den hjemlige produktion ikke slog til, så de blev importeret fra Mellemøsten. Heraf grundstofnavnene natrium - af stednavnet Wadi Natron i Egypten, som fortsat er en stor producent af soda, der udfældes naturligt i en stor saltsø (englænderne kalder grundstoffet sodium af soda, som jo er en natriumforbindelse) og kalium - af Verdens største ørken Rub al-Khali i Saudiarabien, som også har saltsøer; sidstnævnte har desuden givet navn til den forældede betegnelse for base: "alkali".
Både krystalsoda og krystalsæbe er fortsat lagervarer hos enhver købmand! Selv om jeg har svært ved at gætte, hvem der køber soda, for ingen købmand kan da leve af, at jeg har brug for en lille portion hvert 20. år ...
-
soda er da bedre til rengøring som opvask, fordi der ikke dannes uopløseligt kalksæbe, som med den brune sæbe.
Men hver ting er da godt til sit formål. Jeg har også en lille smule af hvert stående,
Den brune sæbe er dod til rensning af malerpensler, efter næsten al slags maling.
-
soda er da bedre til rengøring som opvask, fordi der ikke dannes uopløseligt kalksæbe, som med den brune sæbe.
Ja, det afhænger så af det lokale vands hårdhed.
Sæbe er til gengæld mere (og hurtigere) fedtopløsende end soda.
Til tøjvask var det i gamle dage kotume at bruge soda til blødgøring (der dannes tungtopløseligt calciumcarbonat, som udfælder kalken) og først derefter tilsætte sæbe.
Opvask har jeg ingen erindring om før efter sulfoens fremkomst, men de hidtidige indlæg tyder på, at der har været flere muligheder.
Brun sæbe er fortsat et fantastisk produkt med mange anvendelsesmuligheder, men min fantasi slår ikke helt til, når jeg skal gætte på hvorfor soda fortsat findes i sortimentet hos selv små købmænd.
-
Soda er et bedre og skrappere rengøringsmiddel til glas.
Det er også bedst hvis man totalt vil undgå rester af sulfo og "parfume". Der ellers kan ødelægge øllets skum og smag.
Også champagne kræver renere glas end sulfo kan give, hvis man vil bevare boblerne til væsken kommer i munden.
Soda er også midlet til rengøring af glasballon , hvis man brygger selv.
-
Soda er et bedre og skrappere rengøringsmiddel til glas.
Men til gengæld er sæbe bedre til fedtede tallerkener ...
Sulfo er endnu bedre til fedt end sæbe, hvorfor sulfo var en revolution for opvaskende husmødre (m/k): fjerner fedt legende let og giver slet ikke røde hænder! (fordi der ikke er stærk base i, hvad der er i både soda og brun sæbe.
Men sulfo har ganske rigtigt de ulemper harbst fremhæver, blandt andet fordi man altid er tilbøjelig til at overdosere, og de sidste rester er næsten umulige at fjerne.
Sæbe er kemisk set slet ikke det samme som sulfo, så erfaringer fra halvtredserne og fremefter gælder ikke for "historisk" opvask.
På dette område venter jeg fortsat på det autoritative svar.
-
Jeg fandt aldrig et maskinopvaskemiddel der ikke angriber aluminium.
Senere har jeg fået en røremaskine hvor en stor del af røreapparatet er aluminium, og efter en vask i maskinen er det sort og smitter af - man får sorte fingre og viskestykkerne bliver sorte.
Så foreslog Søren Basbøll mig at prøve lavtskummende vaskepulver beregnet til tøjvask.
Jeg vidste godt at for meget skum ville være uheldigt, så jeg prøvede først med en lille spiseskefuld Neutral vaskepulver til en maskinvask.
Men uha, der flød skum ud over gulvet.
Næste gang prøvede jeg med en lille halv teskefuld - jeg vejede mængden til 1,3 gram - og opvasken blev perfekt, aluminiumen blev rent og ikke sort.
Jeg har senere flere gange gentaget successen.
Det ser ud til at tøjvaskepulver er glimrende til maskinopvask, og når en pakke med 2 kg koster 65 kroner er økonomien glimrende med 1,3 gram til en opvask.
Nu er problemet måske at jeg får svært ved at lære mine medarbejdere at der skal bruges meget lidt opvaskemiddel, måske skal jeg tilsætte et fyldmiddel, f.eks vand.
Venlig hilsen Gerda
-
Hej Gerda.
Det er da godt, at du har eksperimenteret dig frem til en god løsning.
Kun skal du være opmærksom på, at
- det er den stærke base i de fleste maskinopvaskemidler, der giver skaderne på aluminium
- det er samme base, der desinficerer din opvask
Tøjvaskemidler er normalt ikke så basiske og derfor ikke i sig selv bakteriedræbende - modsat maskinopvaskemidler; vaskemidler med et stort indhold af perborat har dog nogen antiseptisk virkning.
To ting kan kompensere for manglen: kraftig skylning og høj temperatur
I tøjvaskeprogrammer er der almindeligvis indlagt gentagne skylninger, som sikrer, at bakterier og vaskemiddel ender sammen i kloaken.
I maskinopvaskeprogrammer er der oftest højst kun 1 skylning.
Da du jo har en fødevarevirksomhed, hvor du sælger mad til andre end egen familie (som du godt kunne udsætte for en gang roskildesyge i ny og næ), skal du være omhyggelig med altid at vælge den højeste opvasketemperatur, når du giver afkald på den kemiske desinfektion.
-
I maskinopvaskeprogrammer er der oftest højst kun 1 skylning.
Hvad mener du med det Jødal, som jeg ser maskinopvaskerens funktion den laver stort set ikke andet end at skylle, det er jo ligesom hele princippet den fungerer efter.
-
Jeg skal ikke svare for Morten, men skylning foretages med nyt indtaget rent vand efter det sæbefyldte og dermed snavsede vand, er pumpet ud ud af opvaskeren. Min opvasker ,Siemens, har to skylninger efter vaskevandet er udpumpet.
Når vi nu er ved vaskemidler og deres mulige alternative anvendelser, skal man ikke glemme enzymmidlerne som Biotex.
Som erstatning for to kindtænder har jeg en protese, hvor tandlægen, som privat også er en god bekendt, anbefalede mig at anvende Blå Biotex en gang om ugen natten over istedet for de sindsygt dyre apotekervarer til samme formål.
Jeg har brugt 1.5 pakke på 7 år.
-
Forløbet af en maskinopvask er typisk:
1. Forskyl med koldt vand
2. Tømning af maskinen for vand
3. Opvask med vand ved høj temperatur - som i forening med de tilsatte kemikalier (som frigives på dette punkt af processen) løsner fedt og snavs fra servicet, så det i stedet er opløst i vandet.
4. Tømning af maskinen for vand.
5. Skylning med rent vand - som fjerner de rester af snavset opvaskevand, der hænger ved servicet.
Typisk tilsættes i dette trin et afspændingsmiddel, som minimerer de vandrester, der alligevel hænger fast i servicet.
6. Tømning af maskinen for vand.
7. Tørring med varm damp.
8. Udpumpning af vandrester.
Det afgørende er trin 3 - selve opvasken - som fylder maskinen med en "suppe", som bakterier trives fint i, hvis temperaturen ikke er for høj og vandet ikke for basisk.
I gamle dage var opvaskemidler tilsat stoffer, der frigav chlor til vandet, men de er nu forsvundet og erstattet af perborater, der frigiver ilt. De er til en vis grad også bakteriedræbende, men ikke så kraftige som fri chlor.
Når Gerda anvender blide midler for at skåne sine aluminiumgenstande, bliver "suppen" mere bakterievenlig, og det gælder da om at vaske op ved så høj temperatur, at de ubehagelige bakterier dræbes eller i det mindste ikke kan formere sig under selve opvaskeprocessen - for derefter at smide dem ud med opvaske- og skyllevandet.
Det er klart, at rensningen bliver mere effektiv, hvis maskinen har to skylninger i stedet for én. Men alle processer, der ligger inden det beskidte vand er pumpet ud, medvirker ikke til at fjerne sygdomsfremkaldende bakterier ved udskylning.
-
Opvasken i maskinen sker ved en temperatur af 65 grader, og der er efterfølgende to skylninger med lige så varmt vand.
Alternativet ville være at alle aluminiumsting skulle vaskes i hånden, hvor temperaturen i "suppen" kun er 30 grader, og opvaskemidlet er "håndmildt" og ikke specielt bakteriedræbende.
Bjarke Mønnike skrev:
Når vi nu er ved vaskemidler og deres mulige alternative anvendelser, skal man ikke glemme enzymmidlerne som Biotex.
Det kan være at jeg skal prøve dette. Der findes vist en Biotex til maskinvask. Kan det passe at pakken er grøn i modsætning til håndvaskemidlet der er i en blå pakke?
Venlig hilsen
Gerda
-
Blå Biotex er til "håndvask"
Grøn er til kulørt tøj
White er hvidttøj
Se her Gerda
http://www.biotex.dk/produkter
-
Opvasken i maskinen sker ved en temperatur af 65 grader, og der er efterfølgende to skylninger med lige så varmt vand.
Det lyder betryggende!
Jeg skal nok huske at købe en is hos dig næste gang jeg kommer til Tasiilaq - men det kan godt vare lidt, jeg har endnu til gode at besøge Grønland.