ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi => Emne startet af: HansChristian efter 08, August 2010 - 14:05
-
Jeg ved at lyset hastighed er beregnet på grundlag af Maxwells ligninger.
Men hvad er der egentlig med de ligninger som gør at lysets hastighed skal være 299.792.548 m/s.
-
Lysets hastighed er ikke altid de ca 300000000m/s. Det er eksempelvis væsentlig langsommere i vand.
Nu er det nærmere omvendt så lyshastigheden indgår implicit i maxwels ligninger.
Lyshastigheden i et medie kan udtrykkes ved dets permeabilitet (magnetisme) og dets permitivitet (elektricitet) .
I de sædvvanlige maxwels ligninger indgår de to, men i vacuum er de bestemt ud fra lyshastigheden. Det kan blive meget filosofisk, når vi ser på størrelsernes definition i de forskellige målesystemer.
-
Men hvad er der egentlig med de ligninger som gør at lysets hastighed skal være 299.792.548 m/s.
Lad mig indledningsvis fastslå, at jeg er 100% enig i harbsts betragtninger.
Men jeg kan tilføje, at lyshastigheden I DET TOMME RUM er en naturkonstant, som vi ikke kan forklare, blot tage til efterretning.
Enheden "en meter" blev for godt 200 år siden fastlagt som 1/10.000.000 af afstanden fra Ækvator til Nordpolen. Den er altså alene bestemt af Jordens størrelse.
Selv om den oprindelige definition ikke duer mere (den er ikke nøjagtig nok), og man idag definerer meteren på en måde, der involverer lysets hastighed, er det altså stadig meteren, der kom sidst, hvorimod lyshastigheden har været konstant siden Universets skabelse (nåske endda før, hvis det spørgsmål giver mening?).
-
Men jeg kan tilføje, at lyshastigheden I DET TOMME RUM er en naturkonstant, som vi ikke kan forklare, blot tage til efterretning.
Hvad ligger til grund for denne, i og med den jo nok ikke er målt
-
i og med den jo nok ikke er målt
Jo, den er relativt let at måle!
Det blev første gang gjort af Ole Rømer i 1675 ved iagttagelse af Jupiters måne Io.
Lyshastigheden kan idag måles i ethvert gymnasiefysiklaboratorium med god nøjagtighed, bl.a. ved brug af spejle og en roterende mekanisme, hvis omløbsfart er kendt.
Men hvad du i virkeligheden spørger om, er nok, hvorfor naturkonstanten har netop denne værdi.
Og her ligger der en endnu ikke uddelt nobelpris til dig, hvis du kan svare på spørgsmålet ...
-
Jeg støtter absolut Morten i hans udlægning, men jeg er måske ikke helt så sikker som Morten om naturkonstanternes gyldighed i tid og rum. Det skyldes, og SÅ er det allerede blevet "filosofisk", at man ikke kan definere en bestemt størrelse, som indgår i alle modeller af vort verdensbillede, nemlig TIDEN! Vi kan registrere det vi kalder "tid", men vi kan ikke definere denne størrelse, og derfor er det, i hvert fald rent logisk, ikke muligt at udtale sig om naturkonstanter er "konstanter" i alle mulige faser af universet!
Selv mod denne baggrund, synes jeg absolut at det er rimeligt at prioritere nogle af disse størrelser foran andre størrelser. For at knytte an til Harbsts kommentar, synes jeg fx. at værdien for lysets hastighed i vacuum må priortoriteres højere end værdien for lysets hastighed i andre stoffer!
-
Jeg støtter absolut Morten i hans udlægning, men jeg er måske ikke helt så sikker som Morten om naturkonstanternes gyldighed i tid og rum. Det skyldes, og SÅ er det allerede blevet "filosofisk", at man ikke kan definere en bestemt størrelse, som indgår i alle modeller af vort verdensbillede, nemlig TIDEN! Vi kan registrere det vi kalder "tid", men vi kan ikke definere denne størrelse, og derfor er det, i hvert fald rent logisk, ikke muligt at udtale sig om naturkonstanter er "konstanter" i alle mulige faser af universet!
Selv mod denne baggrund, synes jeg absolut at det er rimeligt at prioritere nogle af disse størrelser foran andre størrelser. For at knytte an til Harbsts kommentar, synes jeg fx. at værdien for lysets hastighed i vacuum må priortoriteres højere end værdien for lysets hastighed i andre stoffer!
Enig.
Hvem siger at ikke tiden ændres f.eks. i takt med Universets udvidelse?
-
. at værdien for lysets hastighed i vacuum må priortoriteres højere end værdien for lysets hastighed i andre stoffer!
Hvis man vil forstå naturen og naturlovene duer det ikke at prioritere
visse fænomener og se bort fra dem, der ikke lige passer med ens ideer.
En af de interessante fænomener i vand, er at man kan se hvad der sker når ladede partikler bevæger sig med overlyshastighed.
Begrebet tid og hastighed er , filosofisk set, to sider af samme sag.
Hvis alt stod stille uden hastighed , ville begrebet tid ikke have mening.
Derfor vil en bestemt vacuumhastighed for lys også betyde en konstant "hastighed" på tiden. Dine ideer om forskellig lyshastighed i forskellige universer på grund af forskellig tid er derfor meningsløse.
-
Hvis man vil forstå naturen og naturlovene duer det ikke at prioritere
visse fænomener og se bort fra dem, der ikke lige passer med ens ideer.
Netop.
Det får mig til at tænke på at fotoner skulle være partikler (fordi det passer godt med kvantefysikken) men det passer jo dårligt med resten af fysikken, - fordi når en foton bevæger sig bare en anelse ind eller ude af et tyngdefelt ændres den energi, (skal man tro bølgeformelen).
Hvordan kan det lade sig gøre at fotonens energi påvirkes af afstanden til et tyngdefelt den befinder sig.?
I henhold til energilovene kan energi jo ikke forsvinde eller dukke op fra ingenting, men noget sådan accepterer vi jo i og med at vi accepterer at en foton lige her har en ganske bestemt energi afhængig af frekvens per tid..
Rejser fotonen blot en smule ud eller ind af et tyngdefelt ændres tiden, og derfor dens frekvens per tid, og dermed dens energi.
Det lyder altså forkert i mine ører, med mindre nogen har et meget godt bud på hvordan en foton kan få eller tabe energi.
En af de interessante fænomener i vand, er at man kan se hvad der sker når ladede partikler bevæger sig med overlyshastighed..
Det må du uddybe, der er vel ingen partikler der bevæger sig hurtigere end lyset, - heller ikke i vand ? – Så skulle de vel rejse tilbage i tiden ikke ?
Begrebet tid og hastighed er, filosofisk set, to sider af samme sag.
Netop
Lystes hastighed skulle være den samme målt ude ved Neptuns bane (”observatør A”), som målt i Jordens bane (”Observatør B”), - selv om tiden er forskellig.
Dersom observatør A og B begge skulle være enig i at lyset hastighed er præcis 299.792.548 m/s., så kan afstande for observatør A og B vel ikke være de samme? –Afstande må vel så også være relative lige som tiden er det ?
Hvad er der med disse afstande, hvad sker der med dem?
(Jeg vil tro et andet Univers kan have en helt anden tid, - og derfor også helt andre afstande?)
-
Et par korte indspark:
1. Både fotoner og andre partikler kan godt bevæge sig med overlysfart i andre medier end vacuum. Det er ALENE vacuumlyshastigheden, der er en naturk"konstant" (hvad det så er).
De første atomreaktorer til forskningsbrug var ofte åbne i toppen, og man kunne der se en blå stråling, kaldet Cerenkov-stråling, som skyldes partikler, der bevæger sig med overlyshastighed gennem moderatoren (vand.
Se her:
(http://www.modernvespa.com/pix/uploads/cerenkov_radiation_118.jpg)
Strålingen kan også frembringes i et laboratorium ved at sætte et glas vand ind i et områdel, hvor der er stråling:
(http://rogerwendell.com/images/nukes/japan_kamland_glowing_cerenkov_radiation.jpg)
Du kan læse mere om Cerenkov-stråling HER (http://www.physics.upenn.edu/balloon/cerenkov_radiation.html)
Fænomenet er principielt ganske det samme som "lydmursbrag" og bovvand ved skibe - det opstår, når en partikel bevæger sig hurtigere end en bølges udbredelsesfart.
2. Bliver man filosofisk, findes der en god (men svær) bog om emnet: Helge Kragh: Om tid.
Her kan man bl.a. læse om, at tiden måske er en del af Universet, så det ikke giver mening at tale om "før" Big Bang.
Den hyperinflatoriske fase i det tidlige univers var ikke "opfundet", da bogen blev skrevet, så den er ikke behandlet; men mange andre ting.
Men ellers giver jeg harbst ret i, at tid og hastighed er så snævert sammenknyttede, at man ikke kan definere hastighed uden at forudsætte tiden.
Og jeg kan fortsat ikke forklare, hvorfor lyshastigheden i vacuum er konstant og har den værdi den har.
-
Et par korte indspark:
1. Både fotoner og andre partikler kan godt bevæge sig med overlysfart i andre medier end vacuum. Det er ALENE vacuumlyshastigheden,..........
Uden jeg har læst artiklen må det vel betyde at det altid er tale om masseløse partikler.
Hvilke fotoner er der tale om?
I øvrigt, har man noget indtryk af hvilke størrelse fotoner egentlig er, rent tidsmæssigt, eller "længemæssigt"
-
Nej cerenkov strålingen skyldes elektrisk ladede partikler med overlyshastighed. De har skam en masse.
Der er intet som forhindre partikler med masse i at bevæge sig hurtigere end lyset.
Jeg bragte kun fænomenet på bane for at vise hvor upræcis du er i dine formuleringer.
Du har sikkert hørt og misforstået så meget om lys og tyngde, at du tror at al lys opfører sig som i vacuum.
Et andet eksempel på dine uovervejede løse formuleringer er
Hvordan kan det lade sig gøre at fotonens energi påvirkes af afstanden til et tyngdefelt den befinder sig.?
Hvis fotonen er i et tyngdefelt, kan der da ikke være en afstand til feltet. I øvrigt er tyngsefelter da uden grænse, så begrebet afstand til feltet er der heller ikke nogen mening i.
Hvis du mener afstand til den masse, som forårsager feltet er der da intet underligt i at energien er afhængig af afstanden. Det gælder da for eksempelvis en sten du ruller op ad bakke her på jorden.
-
Nej cerenkov strålingen skyldes elektrisk ladede partikler med overlyshastighed. De har skam en masse.
Der er intet som forhindre partikler med masse i at bevæge sig hurtigere end lyset.
Jeg bragte kun fænomenet på bane for at vise hvor upræcis du er i dine formuleringer.
Du har sikkert hørt og misforstået så meget om lys og tyngde, at du tror at al lys opfører sig som i vacuum.
Jeg har aldrig hørt om det nej.
Er der tale om en slags dominoeffekt lige som for elektronvandring, hvorved den partikel du skubber ind i den ene ende ikke er den der kommer ud af den anden. ? Er du sikker på der er tale om reel hastighed?
Hvad er forklaring til at det kan lade sig gøre ?
Et andet eksempel på dine uovervejede løse formuleringer er
Hvordan kan det lade sig gøre at fotonens energi påvirkes af afstanden til et tyngdefelt den befinder sig.?
Hvis fotonen er i et tyngdefelt, kan der da ikke være en afstand til feltet. I øvrigt er tyngsefelter da uden grænse, så begrebet afstand til feltet er der heller ikke nogen mening i.
Er vi ikke ude i ordkløveri nu?
Din formulering er da lige så upræcis, fordi der ikke er noget ”hvis” en foton er i et tyngdefelt.
En foton er altid i ikke bare et tyngdefelt men i et hav af tyngdefelter.
Jeg mente selvfølgelig underforstået afstanden til et bestemt tyngdefelts >udspring<, - som jeg kan se at du har regnet ud.
Hvis fotonen er i et tyngdefelt, kan der da ikke være en afstand til feltet.
I øvrigt er tyngsefelter da uden grænse, så begrebet afstand til feltet er der heller ikke nogen mening i.
Er alt det her ordkløveri udenomsnak ?
Det fremgår da klart hvad spørgsmålet er:
Gentaget citat : ”Rejser fotonen blot en smule ud eller ind af et tyngdefelt ændres tiden, og derfor dens frekvens per tid, og dermed dens energi.”
Det "skulle" da være nok til at den gik igennem ikke ?
Hvis du mener afstand til den masse, som forårsager feltet er der da intet underligt i at energien er afhængig af afstanden. Det gælder da for eksempelvis en sten du ruller op ad bakke her på jorden.
Nej nu vrøvler du da vist.
Nu er en foton jo ikke en sten, men en partikel, - i øvrigt i modsætning til stenen uden masse, og som på en given ”højde” i et tyngdefelt , har en ganske bestemt energi, - hvilket er bestemt at den tid der er netop der hvor den er, - i og med at tiden er bestemmende for dens frekvens per sekund og dermed dens energi.
Når fotonen således er tættere på Jorden, hvor tiden går langsommere, har den mere energi, i modsætning til fx stenen der har mindre gravitational potentiel energi, (som i øvrigt ud over endnu en ligegyldig modtætning intet har noget med spørgsmålet eller fotonen at gøre).
Rejser fotonen nu ud af Jordens tyngdefelt reduceres dens energi. Og omvendt ind mod Jorden ja så øges dens energi.
I princippet sker der (eller må der ske) en ”energi forvandling” for hver nano-millimeter fotonen rejser ind eller ud af et tyngdefelt.
Hvor kommer den energi fra som fotonen vinder, og hvor forsvinder dens energi hen, som den taber.?
Der sker ingen omsætning så vidt jer ser det, og det er da et klart eksempel på læren om fotonens energi på den ene side passer godt til kvantefysikken, men ikke til energi bevarelses læren, og heller ikke til hvordan energi kan komme ud af intet, udelukkende pga. en dybere placering i et tyngdefelt.
Som du (forhåbenligt) -nu- ser så behøver du ikke søge langt fra denne tråd, for at måde det første klare eksempel på at selvom ; > dit eget citat:
Hvis man vil forstå naturen og naturlovene duer det ikke at prioritere
visse fænomener og se bort fra dem, der ikke lige passer med ens ideer.
Så er det ofte sådan at naturvidenskaben ser lidt igennem fingeren med det ikke?
Det var bare det der var min pointe, som jeg håber du nu forstår, efter en lidt lang omvej.
-
Llysets hastighed i vand er ca 225 000000 m/s, lidt afhængig af bølgelængden. Derfor kan energirige partikler der dannes ved fision have større hastighed. Det er der intet mystisk ved.
Prøv at forstå den klassiske fysik.
-
Llysets hastighed i vand er ca 225 000000 m/s, lidt afhængig af bølgelængden. Derfor kan energirige partikler der dannes ved fision have større hastighed. Det er der intet mystisk ved.
Prøv at forstå den klassiske fysik.
Jeg tror på dig, og vil da også se om jeg ikke kan dykke lidt dybere i det
Men jeg har nu sådant rent spontant mistanke om at der er en slags bytte-domino effekt.
Du ved i kvantefysikken er det hele jo mildt sagt en stor pærevælling, hvor selv det umulige kan ske, og jeg tror sådan umiddelbart det nok snarere i den boldgade at svaret skal findes, og ikke klassisk fysisk (når vi taler om overlys hastighed)?
Kvantefysikken kan jo heller ikke komme uden om relativitets teorien, og jeg er altså ikke tilhænger af tid der går baglæns.
Altså noget med at en reaktion her ligeså godt også kan betyde en øjeblikkelig reaktion et sted enormt langt derfra.
Dermed havner du jo nemt i noget pløret mellemliggende samhørighed hvor ingen længere ved hvad der er op og ned, og hvor afstande og tid egentlig slet ikke eksisterer, som de jo for eksempel ikke gør set fra en fotons virkelighed.
-
Hans Christian, gid du ville læse den artikel, jeg linkede til, før du fortsætter debatten.
Men jeg skal prøve med en ultrakort forklaring:
1. Lyshastigheden i vacuum er en naturkonstant, og den kan ikke overskrides af nogen partikel. Lyshastigheden i alle andre medier er lavere, og den kan overskrides af partikler med tilstrækkeligt høj energi.
2. Bølger udbreder sig efter Huyghens' princip: fra det punkt, hvor en påvirkning sker, udbredes bølgen i cirkler - kugleskaller, hvis vi taler 3 dimensioner, men for nærværende kan vi let tænke i 2-dimensionale bølger, fx bølger på en vandoverflade.
Er der flere ringe, vekselvirker de indbyrdes - i fagsproget hedder det interferens, og det kan fx blive til en lineær bølgefront, hvis der udsendes samtidige bølger fra en række punkter på linie.
3. Nu kommer så pointen:
Hvis bølgegiveren bevæger sig hurtigere end bølgen, vil hver ny bølge udsendes fra et punkt udenfor cirklen, og der opstår en enkelt ny lineær bølgefront på skrå i forhold til bevægelsesretningen.
Denne bølge kaldes en chokbølge.
Enhver, der har stået på en strand og set et skib passere, har set chokbølger, da næsten alle skibe sejler hurtigere end vandbølgers udbredelse på overfladen.
Denne bølge kaldes skibets bovvand (ukyndige benævner den ofte kølvand, men det er faktisk noget helt andet).
Et andet velkendt eksempel er et fly, der flyver hurtigere end lydens udbredelseshastighed.
Chokbølgen kaldes her et lydmursbrag.
Engelsk Wikipedia har en artikel med et billede (http://en.wikipedia.org/wiki/Shock_wave).
Cerenkov-stråling er præcis samme fænomen, blot med lys.
Fænomenet kan altså ganske let forklares ud fra klassisk fysik, og du skal bare acceptere, at overlyshastighed er mulig i vand eller andre medier - blot ikke i vacuum.
-
Hans Christian, gid du ville læse den artikel, jeg linkede til, før du fortsætter debatten.
Men jeg skal prøve med en ultrakort forklaring:
1. Lyshastigheden i vacuum er en naturkonstant, og den kan ikke overskrides af nogen partikel. Lyshastigheden i alle andre medier er lavere, og den kan overskrides af partikler med tilstrækkeligt høj energi.
2. Bølger udbreder sig efter Huyghens' princip: fra det punkt, hvor en påvirkning sker, udbredes bølgen i cirkler - kugleskaller, hvis vi taler 3 dimensioner, men for nærværende kan vi let tænke i 2-dimensionale bølger, fx bølger på en vandoverflade.
Er der flere ringe, vekselvirker de indbyrdes - i fagsproget hedder det interferens, og det kan fx blive til en lineær bølgefront, hvis der udsendes samtidige bølger fra en række punkter på linie.
3. Nu kommer så pointen:
Hvis bølgegiveren bevæger sig hurtigere end bølgen, vil hver ny bølge udsendes fra et punkt udenfor cirklen, og der opstår en enkelt ny lineær bølgefront på skrå i forhold til bevægelsesretningen.
Denne bølge kaldes en chokbølge.
Enhver, der har stået på en strand og set et skib passere, har set chokbølger, da næsten alle skibe sejler hurtigere end vandbølgers udbredelse på overfladen.
Denne bølge kaldes skibets bovvand (ukyndige benævner den ofte kølvand, men det er faktisk noget helt andet).
Et andet velkendt eksempel er et fly, der flyver hurtigere end lydens udbredelseshastighed.
Chokbølgen kaldes her et lydmursbrag.
Engelsk Wikipedia har en artikel med et billede ([url]http://en.wikipedia.org/wiki/Shock_wave[/url]).
Cerenkov-stråling er præcis samme fænomen, blot med lys.
Fænomenet kan altså ganske let forklares ud fra klassisk fysik, og du skal bare acceptere, at overlyshastighed er mulig i vand eller andre medier - blot ikke i vacuum.
Jamen jeg accepterer det skam også, men vil bare have det ned i den skuffe det høre hjemme.
1.) Vi taler om masseløse partikler og er derfor i en helt bestemt boldgade.
2.) Vi taler ikke om elektromagnetiske bølger (i vakuum)..
3.) Vi kommer ikke uden om den specielle relativitetsteori, som jo betyder at dersom et eller andet vitterligt bevæger sig hurtigere en lyset, (uanset om det er i vakuum eller ej) ja så går tiden altså baglæns, - hvilket vil sige at du i princippet skulle kunne se de her overlys-partikler før du udfører eksperimentet, - fordi tiden så må gå tilbage i tiden. - Hvilket jo lyder usandsynligt.
4.)Når du nævner masseløse partikler og bølger af den ene eller anden art og hvordan de interfererer med hinanden så ligner det stadig for mig at se et fænomen som hører hjemme i kvantefysikken, hvor omtrent alt "kan ske". I denne verden er det jo ganske almindeligt at ting over meget store afstande, sker i "et nu"
Så jeg mener nu bare at vi har fået disse fænomener placeret, - men jeg er da rigtignok slet ikke gået i dybden (endnu) selvom det helt sikkert er et interessant emne, som man bør se lidt nærmere på.
-
Nu opgiver jeg dig og jeg tror Morten er parat til det samme.
Det er ikke masseløsepartikler. Den slags kender jeg slet ikke.
Man kan selvfølgeig godt regne relativistisk men sålænge man er 1/3 under vacuumlyshastigheden, gør det ingen særlig forskel. Tiden går ikke baglæns. Du har misforstået meget, og du tager ingen notits af hvad vi skriver.
Man kan også anvende kvantemekanik, men det er slet ikke nødvendigt for at følge den forklaring Morten giver. Hvis man endelig skal regne på det er det mere noget med rumlig vektordifferetiering ,også kendt som naplagymnastik, tensorer og sådan noget. De er der ingen , som gider skrive om her.
Du minder ret meget om en anden fyr, der tidligere har debatteret under andre navne.
-
Bjarne Lorentzen dillemmaet ;D ;D ;D
-
3.) Vi kommer ikke uden om den specielle relativitetsteori, som jo betyder at dersom et eller andet vitterligt bevæger sig hurtigere en lyset, (uanset om det er i vakuum eller ej) ja så går tiden altså baglæns
Det er her du tager helt grundlæggende fejl!
Som allerede skrevet flere gange: Lyshastigheden I VACUUM er en naturkonstant og har en speciel rolle i relativitetsteorien, idet den er koblet til tiden.
Lyshastigheden i alle mulige andre medier er ikke koblet til tiden på samme måde.
Har du overvejet betydningen af Lene Vestergaard Haus eksperimenter (http://da.wikipedia.org/wiki/Lene_Vestergaard_Hau), hvis du havde ret?
Men det har du ikke, og jeg vil ikke svare dig yderligere, før du faktisk forholder dig til, hvad vi andre skriver (og linker til, det er nemlig fagligt relevante links).
-
3.) Vi kommer ikke uden om den specielle relativitetsteori, som jo betyder at dersom et eller andet vitterligt bevæger sig hurtigere en lyset, (uanset om det er i vakuum eller ej) ja så går tiden altså baglæns
Det er her du tager helt grundlæggende fejl!
Som allerede skrevet flere gange: Lyshastigheden I VACUUM er en naturkonstant og har en speciel rolle i relativitetsteorien, idet den er koblet til tiden.
Lyshastigheden i alle mulige andre medier er ikke koblet til tiden på samme måde.
Har du overvejet betydningen af Lene Vestergaard Haus eksperimenter ([url]http://da.wikipedia.org/wiki/Lene_Vestergaard_Hau[/url]), hvis du havde ret?
Men det har du ikke, og jeg vil ikke svare dig yderligere, før du faktisk forholder dig til, hvad vi andre skriver (og linker til, det er nemlig fagligt relevante links).
Jeg har hende skam på Video og har set den en par gange.
Dygtig pige...
Men så vidt jeg kan forstå kan hun bremse lys, ikke noget med overlyshastighed ?
Som du kan se er wikipedia ikke enig, der er kun tale om teoretiske partikler, som jeg lige hurtigt læste > http://da.wikipedia.org/wiki/Overlyshastighed
-
Nu opgiver jeg dig og jeg tror Morten er parat til det samme.
Det er ikke masseløsepartikler. Den slags kender jeg slet ikke.
En foton kaldes en partikel og den er masseløs, bare et eksempel.
Man kan selvfølgeig godt regne relativistisk men sålænge man er 1/3 under vacuumlyshastigheden, gør det ingen særlig forskel. Tiden går ikke baglæns. Du har misforstået meget, og du tager ingen notits af hvad vi skriver.
For en foton eksiterer der hverken tid eller for den sag skyld afstand.
Kunne du bo på en foton var dit ur gået i stå, og du ville være overalt på samme tid.
Jamen det lyder da skørt, men sådan er det nu bare engang.
Rejser du hurtigere en fotonen, jamen så rejser du tilbage i tiden.
Via faster-than-light travel
If one were able to move information or matter from one point to another faster than light, then according to special relativity, there would be some inertial frame of reference in which the signal or object was moving backward in time. This is a consequence of the relativity of simultaneity in special relativity, which says that in some cases different reference frames will disagree on whether two events at different locations happened "at the same time" or not, and they can also disagree on the order of the two events (technically, these disagreements occur when the spacetime interval between the events is 'space-like', meaning that neither event lies in the future light cone of the other).[23] If one of the two events represents the sending of a signal from one location and the second event represents the reception of the same signal at another location, then as long as the signal is moving at the speed of light or slower, the mathematics of simultaneity ensures that all reference frames agree that the transmission-event happened before the reception-event.[23]
kilde
http://en.wikipedia.org/wiki/Time_travel#Via_faster-than-light_travel
-
I partikelmodellen opfattes lys som en strøm af masseløse partikler, såkaldte fotoner, og lysets fart bliver så den fart hvormed fotoner bevæger sig.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Lysets_hastighed
-
Ja, skellet mellem partikler og bølger er uskarpt, og men kan godt kalde en foton for en masseløs partikel. Her må jeg give dig ret og ikke harbst.
Men dine øvrige overvejelser viser en manglende forståelse af relativitetsteorien, som du til gengæld forsøger at bruge helt uvedkommende steder.
OK - måske var min henvisning til Lene Vestergaard Hau lidt søgt.
Men se det på følgende måde: En foton fra en bils forlygte rammer en af LVHs opstillinger med et Bose-Einstein kondensat.
Bilen kører udenom og videre, og derpå løber den samme foton ud af opstillingen og rammer bilen. Er denne bil nu rejst tilbage i tiden?
Og hvilken foton definerer tiden? Den der har været gennem kondensatet eller den anden, der ramte forbi og fortsatte med normal fart?
Du kan forhåbentlig se, at du har lavet dig et paradoks!
Jeg gentager for sidste gang: Lyshastigheden I VACUUM er en speciel størrelse.
Og se så at få læst den artikel om cerenkov-stråling, som dannes af partikler med masse, som rejser med overlyshastighed gennem stof!
-
Ja, skellet mellem partikler og bølger er uskarpt, og men kan godt kalde en foton for en masseløs partikel. Her må jeg give dig ret og ikke harbst.
Men dine øvrige overvejelser viser en manglende forståelse af relativitetsteorien, som du til gengæld forsøger at bruge helt uvedkommende steder.
OK - måske var min henvisning til Lene Vestergaard Hau lidt søgt.
Men se det på følgende måde: En foton fra en bils forlygte rammer en af LVHs opstillinger med et Bose-Einstein kondensat.
Bilen kører udenom og videre, og derpå løber den samme foton ud af opstillingen og rammer bilen. Er denne bil nu rejst tilbage i tiden?
Og hvilken foton definerer tiden? Den der har været gennem kondensatet eller den anden, der ramte forbi og fortsatte med normal fart?
Du kan forhåbentlig se, at du har lavet dig et paradoks!
Jeg gentager for sidste gang: Lyshastigheden I VACUUM er en speciel størrelse.
Og se så at få læst den artikel om cerenkov-stråling, som dannes af partikler med masse, som rejser med overlyshastighed gennem stof!
Vestergaard Hau ,- jamen det er jo det rene magi,.
Jeg har da også spekuleret en del på hvad hun egentlig har gang i.
Jeg er nu indtil videre af den ret faste mening at man skal passe på hvad man putter ind i de forskellige skuffer og vælger i mit stille sind at tro på at cerenkov-stråling kun kan være et kvantefysisk fænomen, - og ja minsandten det er ufattelig interessant et område, og jeg må jo se om ikke jeg skulle læse lidt om det.