Nu er jeg ikke ekspert i ottomotorer med og uden katalysator - men katalytisk fjernelse af NO er dog noget jeg ved lidt om.
Men jeg må give SuperClaus ret - jfr. mit eget første indlæg: der skal CO til, for den grundlæggende proces, der katalyseres, er
2 CO + 2 NO -> 2 CO2 + N2
Der hvor kæden hopper af, er din underliggende antagelse af, at når forbrændingen er støkiometrisk, er den også fuldstændig. Det er langtfra tilfældet!
Hvis man optimerer en ottomotor mht. effekt, vil en tilskuer (til fx et motorløb) kunne mærke en "dejlig benzinduft", som kommer fra alt det uforbrændte, og dertil udledes også en masse CO - jfr. mange selvmord i tidens løb.
I moderne motorer sigter man på en mere mager blanding, som giver bedre økonomi, da brændstoffet udnyttes bedre. "Lean burn" teknologien blev faktisk udviklet uafhængigt at katalysatoren.
Det er også en kendsgerning, at samtidig med katalysatorkravet blev der sat grænser for udledning af CO. Dette måles nu rutinemæssigt ved et bilsyn.
Der er sikkert andre i forummet, der bedre end jeg kan huske årstal og værdier for disse ting. Jeg mener stramningerne kom først i halvfemserne, men er ikke sikker.
Under alle omstændigheder: Lambdasonden måler KUN ilt! CO opstår helt automatisk ved forbrændingen, idet vi jo må huske, at en ottomotor kun har ganske kort opholdstid for benzin-luftblandingen i komprimeret form, så der er slet ikke tid til en fuldstændig forbrænding, og der er selvfølgelig CO i udstødningen.
Om den styring, der hører til katalysatoren, i sig selv betyder brændstofbesparelse, er jeg langtfra sikker på. Jeg husker en periode i halvfjerdserne, hvor oliekrisen satte skub i udvikling af økonomiske motorer, men efter få år skiftede fokus, og da katalysatorkravet kom til, var denne tendens forlængst gået i glemmebogen og spillede ingen rolle i debatten.
Og nu om dage er det jo mest superøkonomiske dieselmotorer, man er begyndt at interessere sig for (i et vist omfang, ikke nok til at opretholde VW Lupo 3L).