ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation => Emne startet af: eigilw efter 17, August 2011 - 20:45
-
Jeg er ved at rense en faskine der er blevet fyldt med jord. Det er afløb fra en terrasse på ca. 30 m2. Nu overvejer jeg at sætte en regnvandskassette.f.eks. Aquacell fra Wavin www.wavin.dk (http://www.wavin.dk) eller bioblok www.expo-net.dk (http://www.expo-net.dk). Har I nogen erfaring med det eller skal jeg bare lave en faskine med sten. Og hvordan undgår jeg i så fald, at den efterhånden bliver fyldt med jord?
Venlig hilsen
Eigil Winkel
-
Afløbet på terrassen er det tilsluttet en brønd inden vandet løber videre til faskinen?
Hvis faskinen ikke skal fyldes med sand, skal vandet løbe ned i en afløbsbrønd med sandfang. Efter afløbsbrønden skal der være en vandlås inden afløbet fortsætter til faskinen.
Tegningen viser hvordan et tagnedløb skal forbindes, terrasse- afvandingen efter samme princip.
(http://www.albertslund.dk/Borger/ByggeriOgEjendomme/Byggeri/Haandtering%20af%20regnvand/~/media/1F06DFBE0075466EB2E9CBDFA35B4CB4.ashx)
Sandfanget skal så tømmes en gang i mellem - gør det en gang om året, så er du sikker.
God debat
Mikael Boldt
-
Hej Mikael.
Tak for svar og tegning.
Det er et eksisterende afløb med brønd og sandfang. Men jeg har ikke tømt det hvert år. Imidlertid har vi kun boet her i 8 år og huset er fra 1969, så fortidens synder tæller nok også med. ::)
Der er 4 meter rør væk fra huset med fald, og terrænet skråner væk fra huset, så grundlaget skulle være i orden.
Der ligger imidlertid et gammelt rør der dukkede op under gravningen, men det kan ikke være i brug. Det er et jernrør og ligner et vandrør, men det ligger mellem vores grund og nabogrunden, så jeg kan ikke se hvad det skal bruges til. Jeg går ud fra at jeg kan få en gammel tegning i kommunen.
Venlig hilsen Eigil Winkel
-
Jeg lavede for mange år siden en faskine for nedløb fra garage og skur. Den har fungeret fint, også under det store nedbør i Hillerød for 2 år siden hvor de offentlige afløb og sparebassinnerne ikke var tilstrækkelige.
Dengang fandt jeg ud af at det ikke er et frit volumen i faskinen, det kommer an på. Det gælder om at have en så stor flade til omgivende jord som muligt, så jorden kan opsuge vandet i takt med tilførselen.
Min fik form som en lang grøft og fyldtes med sten og grus. Afløbsrøret fra brønden går ca. til midt på grøften. Der kom pvc tagplade over inden den blev dækket med jord.
-
Her er et link til Teknologisk instituts hjemmeside om Faskiner
(det er der jeg har lånt illustrationen i tidligere indlæg)
Nedsivning af regnvand i faskiner (http://www.teknologisk.dk/16402,3)
Her beskrives at faskiner skal være lange og smalle, men der vises også hvordan jordens ledningsevne er dimensionerende for faskinens størrelse.
Eksemplet på siden giver et ganske overraskende resultat:
Faskiner med singles skal være 2½-3 gange større end plast faskiner.
-
Jeg byggede for et par år siden en udestue/veranda og har haft god erfaring med en faskine bygget af disse plast-kasser man pakker ind i fiberdug.
Ifølge beregningerne skulle der egentlig to kasser til tagarealet, men jeg orkede kun at grave til én. Foran er sandfang og vandlås.
Til trods for lerjord har det virket upåklageligt, også under det seneste vandfald.
Men er arealet større skal man lægge flere i forlængelse af hinanden.
-
Tak for svar og henvisninger. Ved nærmere eftersyn er der alligevel ikke sandfang og vandlås, så det skal jeg også lave. Intet under at faskinen stoppede til, det hele løber jo lige igennem. Ved samme lejlighed skal jeg også have lovliggjort den overdækkede terrasse, så der er et projekt. Er der nogen der har erfaringer med krav til ansøgninger om lovliggørelse af eksisterende ting?
-
Lovliggørelse er langt hen ad vejen et spørgsmål om gemyt hos i kommune og sagsbehandler. Hvis bare det ansøgte er lovligt på nær tilladelsen, plejer det at gå smertefrit.
-
Nu er der brønd og vandlås og regnvandskassette. Har I nogen sinde prøvet at grave i en faskine? Det er blevet en kombination af stenfaskine med indsat kassette.
Det er for øvrigt pudsigt at det hedder en vandlås i dette tilfælde, det er vel nærmest en sikring mod at der kommer sand og skidt og møg over i faskinen. Jeg ville i hvert fald være bekymret, hvis der stod vand i denne vandlås.
-
Hvis der ikke er vand i vandlåsen er den enten ikke rigtigt lavet, alternativt er det ikke en vandlås ;D
-
alternativt er det ikke en vandlås ;D
Det kan så diskuteres.
Men se godt på tegningen i Mikael Boldts første indlæg: vandlåsen må være røret, der går skråt op fra sandfanget og vandret hen til toppen af faskinen.
Jeg tolker det sådan at dens funktion er at "låse vandet inde", når det først er løbet frem til faskinen - så den eneste vej frem er den ønskede nedsivning.
Men det er da klart, at i tørkeperioder står der ikke vand i denne lås. Så da vil man sikkert registrere lugt af råd, hvis man stikker næsen hen til toppen af nedløbsrøret. ;D
-
alternativt er det ikke en vandlås ;D
Men det er da klart, at i tørkeperioder står der ikke vand i denne lås. Så da vil man sikkert registrere lugt af råd, hvis man stikker næsen hen til toppen af nedløbsrøret. ;D
Så skal vandet i sandfanget (som har en fast bund), da først fordampe, hvilket under normale forhold vil tage et stykke tid.
Hilsen, Uffe
-
Så skal vandet i sandfanget (som har en fast bund), da først fordampe
Ja, en stabil vandoverflade har en vis evne til at optage rådlugt.
Men min opfattelse er, at under de større regnskyl vil organisk materiale (visne blade m.v.) passere vandlåsen og ende i faskinen.
Jfr. tegningen sidder røret til vandlåsen ret højt over sandfanget - ganske fornuftigt, hvis sandfanget ikke skal stoppe til - så der kan stå en del vand der og alligevel være fri luftpassage til selve faskinen.
Så jeg tror på rådlugten - men forhåbentlig fremgik det af mit indlæg, at jeg betragter det som et meget teoretisk problem.
-
Jeg kan stadig ikke forstå, at der kan stå vand i denne vandlås. Under forudsætning af, at der er hældning på røret fra vandlåsen til faskinen og at vandet i faskinen ikke står højere end vandlåsens bund. Hvis sidstnævnte er tilfældet virker faskinen underdimensioneret.
-
Jeg kan stadig ikke forstå, at der kan stå vand i denne vandlås.
Det tror jeg heller ikke der kan!
Så jeg må hellere præcisere mit forrige svar:
"Vandlås" betegner almindeligvis en portion vand, låst fast i et krumt rør, således at luft ikke kan passere.
Selve låsen består altså af vand.
I Faskinekonstruktionen må "vandlås" henvise til, at det højtliggende rør "låser vandet fast" i faskinen og forhindrer returløb.
Vi er (vistnok?) enige om, at man burde have anvendt et andet ord, da det er en anden ting.
Men forøvrigt: Held og lykke med faskinen! Har den virket godt under de sidste regnvejrsdage?
-
Jeg har forgæves søgt at lave en tegning og få den ind her i indlægget, så jeg vil forsøge at forklare det i stedet.
Når man starter med alt tømt for vand og nu hælder vand ind fra taget, vil vandet stige i det lodrette rør (sandfanget) indtil det når en højde, der svarer til underkanten af det vandrette rør til faskinerne (eller måske svagt nedad mod højre hældende rør).
Herefter vil yderligere vand, der tilføres fra taget løbe i det vandrette rør til faskinerne.
Når der ikke længere tilføres vand fra taget vil vandet i sandfanget nu blive stående i denne højde, dvs niveauet for underkanten af det vandrette rør. Eventuelle gasser fra faskinerne vil ikke kunne passere det vand, der nu står i sandfanget, og dermed er der da tale om en vandlås, såvidt jeg forstår ordet.
-
Ja selvfølgelig, tak, jeg trækker min undren tilbage. Men de fleste regnvandsbrønde er udendørs så er det et problem med lugten?
Og ja tak, den har fungeret perfekt under dagens skybrud, der står i hvert tilfælde ikke vand i faskinen, der ikke er dækket til endnu, og vandet står i den rigtige højde i brønden - og siver ikke ud gennem bunden af brønden.