ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Bil og båd, MC og alt andet transport => Emne startet af: John Larsson efter 24, April 2012 - 21:45
-
Parallel Parking (http://www.youtube.com/watch?v=bsK5C8m44JY#)
-
Ja, den var skæg!
Men som jeg ser forløbet, må prisen også gælde de bløde kofangere biler har nu om dage.
Du og jeg er begge gamle nok til at huske de gamle forchromede tingester, som endda ofte var forsynet med et par horn, der tog skade ved det mindste stød.
Som jeg ser videoen, kører han direkte til berøring i begge ender og aktiverer tyverialarmen på bilen bagved - den er åbenbart af den type, der også går i gang ved rysten.
-
Kofangere var nu meget bedre i gamle dage ;D - dengang de kunne holde til at være det, som navnet indebærer ;D.
Jeg tænker på f.eks. en Ford A fra 30-ernes begyndelse. Kofangerne var lavet af fjederstål, var monteret direkte på det solide chassis og var vanskelige at beskadige - endsige ødelægge.
En kvindelig bilist var engang så uheldig at røre mit anhængertræk (læs Jydekrogen) med mandens Audi. Audiens kofanger revnede og bilisten var utrøstelig - prisen på en ny kofanger kunne tilnærmelsesvis sammenlignes med en månedsløn!
HP
-
... og aktiverer tyverialarmen på bilen bagved
Nu har jeg set videoen igen og må tage det først skrevne i mig!
Bilen bagved bevæger sig ganske vist - men lyset jeg så som tyverialarm, er kun reflekser fra den parkerende bils bag-, bak- og stoplygter.
HPs Ford A-kofangere husker jeg kun meget svagt. Jeg husker bedre de europæiske efterligninger af chromskinnende amerikanske flydere fra 50'erne - og så er de nuværende en klar forbedring!
Forøvrigt må Audimanden enten
a) være en dårlig bilist,
b) være meget rig (hvad der kunne stemme med bilvalget) eller
c) dum i forsikringsspørgsmål.
En parkeringsskade på kofangeren vil naturligvis koste selvrisiko, men i min forsikring langtfra en månedsløn.
Så manden må
a) have en ekstra dyr forsikring på grund af mange skader
b) have valgt en meget høj selvrisiko, fordi han i tilfælde af uheld har råd til at betale selv (mon konen er enig? ;)) eller
c) være meget dum - det er man, hvis man ikke har kaskoforsikring på en Audi.
-
Min far kom over til USA i 1920'erne som 17-årig, så han lærte at køre bil derovre. Han bandede og svovlede over den senere udvikling, hvor kofangerne var blevet til pynt, og hvor kofangerne (navnet kommer jo fra de der massive jernkonstruktioner på damplokomotiverne i USA, hvor jernbanerne ikke var indhegnede [nok for gøre det muligt for Hollywood at lave togrøverier! ;-) ] som "pløjede" køer og andre løsgående dyr væk fra skinnerne!) uden undtagelse blev brugt ved parkeringer langs fortovene. Det var ilde set at bruge håndbremsen, hvis der ikke var hældning og alle skubbede til hinanden for at skaffe plads, ofte sådan at man flyttede flere biler, hvis man havde kraft! Det var ikke det at kofangerne ikke tog lidt skade, men det var altså en brugsgenstand! Med den stigende pyntesyge hos bilfabrikkerne kom der et slags kulturelt problem i USA, hvor folk fra byerne med fine nye biler, og hvor man efterhånden var holdt op med "skubberiet", var hundeangste for at parkere i gadens sider på det amerikanske bøheland, hvor landmændene med deres pick-ups stadig skubbede som det passede dem. Det var baggrunden for at både Saab og senere Volvo udviklede kofangere som i virkeligheden ikke tog skade ved sammenstød op til 5-6 km/h. De var til gengæld ret dyre at reparere ved almindelige færdselsuheld, hvor sammenstødshastigheden var større end 5-6 km/h. Da kulturen var vendt også på det amerikanske bøheland, var der ingen grund til at forsyne bilerne med disse fordyrende kofangere!
-
En sidebemærkning: Jeg har aldtid undret mig over navnet kofanger, troede det var en morsom dansk opfindelse.
Men ved mit besøg i Californien på en gammel jernbane som har været brugt i mange år til western-filmoptagelser fik jeg forklaringen: lokomotivernes spydspids foran (som John nævner) hed faktisk cowcatcher!
-
Damen med Audi-kofangeren:
Den kvindelige bilist havde ved det røde lys (3 bilister foran mig) vanskeligt ved at standse i tide. Hendes hastighed var stor nok til, at jeg kun undgik at blive skubbet op i den forankørende ved at "stå" på bremsen. Mit bakspejl røbede hvad der var optræk til.
Gennem damens noget hysteriske reaktion på skaden (mange høje ord) kunne jeg forstå, at skaden ikke var hendes første - og den kunne ikke betegnes som en parkeringsskade - selv om min jydekrog friholdt mig fra anden skade en en lille bule i noget blik.
Jeg tror hun var lidt nervøs ved tanken om ægtefællens reaktion på skaden og beklagede sig højlydt.
Hun forsøgte at skubbe skylden over på mig fordi hun mente, at jeg standsede unødigt pludseligt.
Den tilkaldte motorcykelbetjent brugte en del tid på at berolige damen så han kunne skaffe sig overblik over situationen, som kompliceredes ved, at to efterfølgende bilister også havde haft vanskeligt ved standse så pludseligt.
En mindeværdig episode i hverdagen på vej hjem fra arbejde ;D
HP
-
Hmm. Hvor stor afstand var der fra din bil til bilen foran?
Jeg har selv påkørt en kvindelig billist, der valgte at stoppe 2 meter før hajtænderne ved udkørsel fra en sidevej til en befærdet hovedvej, hvor jeg så efter et hul i trafikken og forventede at hun enten kørte ud eller holdt stille ved hajtænderne.
Som min far plejede at sige da han kørte bil. "Der kommer også en bil på Rådhuspladsen"
-
selv om min jydekrog friholdt mig fra anden skade en en lille bule i noget blik.
HP's bemærkning får mig igen til tasterne! ;-)
Selv om jeg er (var) svensker, har jeg egentlig aldrig tidligere været så begejstret for Volvo, jeg snakker nu om 1950'erne til 1970'erne, hvor der virkelig var forskel på biler! Jeg var meget mere til Saab, men kørte alt muligt, bare det var rimeligt at vedligeholde, skifte udstødninger og meget andet, som jeg gjorde selv den gang. I 1994 arvede jeg dog min fars Volvo fra 1980. Den var jo ældre, men den havde ikke kørt ret mange km og den var godt vedligeholdt (boede bl. a. hele tiden i varm garage)! Den fik jeg overført til DK, hvilket økonomisk set var en rigtig dårlig forretning. Den model havde stadig de solide kofangere (tyskene kaldte dem lidt nedladende "Rammstosskuhfanger"), hvilket en københavnsk Mecedesejer havde set. Han var nu en lidt speciel type, ikke en distingveret direktør, nok mere en "gangstertype" med en frikørt taxa! Den slags var jeg helt uvidende om -jeg havde nemlig slet ikke set ham før han brugte hornet hvor jeg lige havde stoppet for rødt lys. I bakspejlet kunne jeg se en meget vred ung mand med flere "kammerater" i bilen og de så ikke behagelige ud. Jeg ved ærligt talt ikke hvad føreren var vred over, men jeg interesserer mig nu også mest for hvad der sker forud i trafikken. Jeg vinkede så bare venligt, hvilket muligvis blev totalt misforstået. Det resultere nemlig i at manden, mens det var totalt rødt og krydsende trafik, resolut speedede op og skubbede mig ud i krydset. Det blev nu ikke til så meget for Volvoen havde fine bremser, så der stod han med spindende baghjul. Da det blev grønt lys gik det op for ham at han havde skubbet til min trækkrog og ikke til kofangeren. Mecedesens "Kuhfanger" og nummerplade så derimod alt andet end godt ud! ;-)
-
Hun forsøgte at skubbe skylden over på mig fordi hun mente, at jeg standsede unødigt pludseligt.
Da jeg sværger til vinterdæk med pigge, holder jeg ved "lumsk" føre ret meget udkig i bakspejlet; der kan jo være ret stor forskel på bremselængden!
-
Da jeg sværger til vinterdæk med pigge, holder jeg ved "lumsk" føre ret meget udkig i bakspejlet; der kan jo være ret stor forskel på bremselængden!
Med pigdæk ville jeg i dit tilfælde holde mindst lige så meget øje med de forankørende. Med pigdæk på de danske is- og snefri veje øges bremselængden gevaldigt :o
Uffe
-
Da jeg sværger til vinterdæk med pigge, holder jeg ved "lumsk" føre ret meget udkig i bakspejlet; der kan jo være ret stor forskel på bremselængden!
Med pigdæk ville jeg i dit tilfælde holde mindst lige så meget øje med de forankørende. Med pigdæk på de danske is- og snefri veje øges bremselængden gevaldigt :o
Uffe
Det hører man jo tit, men det er nu ganske lidt, og hvis man vælger vinterdæk af god kvalitet og et moderat antal pigge, er bremselængde faktisk ofte kortere end de ringeste (hårdeste) vinterdæk uden pigge, altså på helt tør vej! Nu holder jeg altid god afstand til forankørende. Der jo mange forhold der styrer afstanden til forankørende, ikke kun føret, men fx. om man har orkidéer i bilen eller man har hentet oldemor fra plejehjemmet og de har glemt at give hende inkontinensbleen på! ;-) Spøg til side, så tror jeg at de fleste mennesker regulerer afstanden til forankørende ret naturligt mht. køretøjets bremseevne. Den værste "joker" i den retning er pletvis glat vejbane, fx på en bro og her er piggene absolut den bedste sikring!
Pigdæk menes jo slide på vejbelægningen og det er vel rigtig, lige som sand gør det. Det er dog en positiv effekt for andre bilister, når man bruger pigdæk. Svenskerne har lavet ret omfattende forsøg på dette. Jeg kan ikke huske tallene præcist nu, men hvis der er isbelagt vej, fx. frysende vejbaner, "forbedrer" (øger isens ruhed eller fjerner isen) en enkelt personbil med pigdæk som flere hundrede biler uden pigdæk. Hvis man en tidlig morgen kører på en flersporet vej og vejrliget er til "frysende vejbaner", kan man tydeligt se at folk intuitivt forstår denne slideffekt; selv "Bimmerne" finder sig nu godt til rette i den mest tilkørte bane! ;-)
-
Det med at folk regulerer afstanden mellem bilerne efter vejrforholdene er en skrøne.
Jeg kører mellem Allerød og Lyngby kl 7 ...7.30 hver morgen.
Hvis vi er enige om at standselængden er 8 meter ved 30 km/t så kan vi vel også være enige om at denne længde er 32meter ved 60km/t og 72 meter ved 90 km/t......så kan jeg meddele at den generelle afstandsbedømmelse hos danskerne er ikke eksisterende ;D
-
Det med at folk regulerer afstanden mellem bilerne efter vejrforholdene er en skrøne.
Jeg kører mellem Allerød og Lyngby kl 7 ...7.30 hver morgen.
Hvis vi er enige om at standselængden er 8 meter ved 30 km/t så kan vi vel også være enige om at denne længde er 32meter ved 60km/t og 72 meter ved 90 km/t......så kan jeg meddele at den generelle afstandsbedømmelse hos danskerne er ikke eksisterende ;D
Dine tal er alt for høje for en bil med bremserne i orden; har du indregnet reaktionstiden i bremselængden? Den skal jo udregnes for sig!
Bortset fra det, så holder de fleste bilister for kort afstand. Fejlen er jo at man regner med at den forankørende ikke har bedre bremser/dæk end hvad man selv har. Det er også derfor jeg bliver lidt bekymret, når jeg ser en stor lastvogn med anhænger i bakspejlet 10 m bag min bagsmæk på en landevej, hvor jeg må køre 80! Og nu snakker jeg sommertid og tørre veje!
-
Prøv her john og du vil setallene passer, selvfølgelig med reaktionstid inklusive.
http://www.phy.ntnu.edu.tw/ntnujava/index.php?topic=137 (http://www.phy.ntnu.edu.tw/ntnujava/index.php?topic=137)
-
Det der ikke passer i dit tidligere indlæg er: "Hvis vi er enige om at standselængden er 8 meter ved 30 km/t så kan vi vel også være enige om at denne længde er 32meter"
Hvis du har indregnet reaktionstiden i det du kalder "standselængden", så udgøres en del af de 8 m det der svarer til reaktionstiden. I dette tilfælde er selve bremselængden maks 5 m og reaktionstiden så ca. 0,27 s. Når du kører 60 km/h er det kun bremselængden der vokser med kvadraten på hastighedsforøgelsen; den bliver maks. 20 m. Dertil kommer at den fordoblede hastighed ved 0,27 s giver 6 m. Totalt er det du kalder standselængden altså maks. ca. 26 m og ikke dine 32 m! Ved 90 km/h bliver differencen selvfølgelig endnu større! Jeg har ikke adgang til programkoden for din sjove lille script eller hvad det hedder, men du kan jo selv prøve at få det rettet, hvis du altså er enig med mig! ;-)
-
Jeg er enig med John på begge punkter:
Bremselængden er sat for lang og danske bilister kører for tæt.
8m var, da jeg tog kørekort for m-a-n-g-e år siden den bremselængde, en bil skulle kunne overholde ved 30 km/t for at have lovlige bremser.
Det hævdedes af sagkyndige, at den i sin tid var sat som det rimelige for, hvad man kunne kræve af en Ford A på grusvej ...
I praksis har jeg aldrig kørt en bil, hvor bremselængden på tør asfaltvej var over det halve af dette.
Det næste punkt er reaktionstiden. I min køreundervisning skulle vi regne med 1 sekund - og det er også ca. det dobbelte af det rimelige for en normalt vågen fører.
Udregningen af standselængde går naturligvis på, at reaktionslængden stiger proportionalt med hastigheden (det er den strækning, man når at køre i reaktionstiden), hvorimod bremselængden handler om at afvikle kinetisk energi og derfor stiger med hastigheden i anden.
Med indsættelse af passende konstanter burde det være en simpel sag for alle ingeniører - uanset studieretning - at opstille den generelle formel for standselængde.
Jeg kan så tilføje, at hvis man kører efter de regler jeg lærte i køreskolen, går der ikke mange sekunder før den forankørende ikke længere er bilen lige foran, for der er smuttet en anden ind imellem!
Desuden er det ganske normalt i en personbilkø, at man ikke kun holder øje med den forankørende, men også med den foran og foran igen - og lyser et par stoplygter fremme i rækken, får bremsen straks et let tryk.
Det reaktionsmønster tror jeg er normalt for de fleste bilister og medvirkende til, at der trods alt ikke sker flere harmonikasammenstød.
Vurderingen af, hvad der er "sikker" afstand er mange tilbøjelige til at foretage for snævert. Men måske ville det hælpe, hvis udgangspunktet i køreundervisningen var realistisk og ikke vanvittigt overdrevne sikkerhedsafstande.
-
Nu er det 50 år siden jeg fik kørekort og som
Morten skriver så var bremselængden fra 30 km/t den gang indiskutabelt 8 meter, hvis man ville erhverve et kørekort.....og hvad man i ungdommen nemmer man ikke i alderdommen glemmer ;D
-
Nej selv for 45 år siden var læren at bremselængden på tør asfalt højest måtte være 8 m. Det blev samtidigt nævnt at den normalt ville være væsentlig kortere.