ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Bil og båd, MC og alt andet transport => Emne startet af: John Larsson efter 29, Maj 2012 - 21:35
-
Det er ikke alt her i verden der forbedres! Nu har jeg prøvet at lappe et punkteret cykelhjul (naturligvis er der baghjulet!) 6-7 gange, men hver gang hvor jeg har pumpet den op på de 4 atø, som jeg synes at den skal have, revner lapningen! Først troede jeg at det var fordi jeg brugte de nyere selvklæbende lapper, så jeg fik fat i et gammeldags sæt med "rubber cement" og "tørre" lapper, men sørme om det hjalp! I rigtig gamle dage var der i lappegrejet en tube "solution"; er "rubber cement" noget andet?
-
Hej John.
Jeg bruger lappegrejet fra Harald Nyborg, varenr: 8882 med lapper og solution. Pris 14,95.
Jeg pumper slangen op så den har nogenlunde samme tykkelse som i dækket, og kommer derefter solution på slangen. Solutionen skal tørre til den ikke hænger fast i fingrene ved berøring, under tørring holder jeg slangen oppumpet. Lappen sættes på også med oppumpet slange, så lappen/slangen svarer nogenlunde til dæktykkelsen.
Det har virket hos undertegnede i rigtig mange år, er der noget du gør anderledes?
//Jørgen.
-
Det lyder meget rigtig! Jeg må indrømme at jeg ikke "kontaktlimer" så pertentlig som du. Hullet her er dog så stort at slangen slet ikke kan være oppumpet; det fiser ud med det samme!
Det er "dit" HN-grej jeg har købt!
-
Jeg har i årevis kæmpet med flade cykeldæk flere gange om måneden. Hvorfor? min bil og mine scootere kan holde på den samme luft i årevis.
Jeg endte med at investere i de bedste dæk: Schwalbes (et eller andet) Plus - de er dyre, men siden da har jeg aldrig flere cykelproblemer.
Det kan anbefales.
-
Jeg har faktisk været meget tilfreds med mine dæk. Det er nogle brede dæk, 1,75". Jeg har kørt ret meget på dem i fire år, også temmelig meget på skovstier, uden en eneste punktering. De hedder Trax Puncture Shield og var fabriksmonteret på en tysk citybike fra ALDI.
Hvis man har meget smalle dæk (hårdt pumpede, 8-9 atø), er det svært at undgå punkteringer i DK, hvor der jo er flintegrus alle vegne. Problemerne tiltager med slitagen af slidbanen. En anden irriterende ting er at knuste flasker kan blive liggende ufatteligt længe i DK, navnlig på cyklestierne!
-
Jeg har omvendte erfaringer mht. smalle og tykke dæk - men jeg kører også med kevlar/punkterfri dæk.
Første cykel har alm. bredde cykeldæk - her er slidbanerne så store at sten kan sætte sig fast og arbejde sig igennem dækket med punktering til følge. Fænomenet bliver værre jo ældre og mere mørt dækket bliver (baseret på 5 års erfaring). Har punkteret ca. for hver 2.000km på denne cykel.
Nyeste cykel er lidt over et år gammel og har nu cyklet næsten 4.000km. Her er der smalle dæk, pumpet med 8 bar. Har ikke haft en eneste punktering og er ret sikker på at det skyldes at slidbanen er fri for fastklemte sten.
Kører i byen og på grusveje/skovstier - har aldrig oplevet at glasskår fra knuste flasker er et problem, hverken på den ene eller anden cykel.
-
Jeg er nu ret overbevist om at man tidligere havde en langt bedre "solution" til at lappe cykelslanger med. Jeg har haft racercykler som ung, og der
lappe de vi en punktering på mindre end 5 minutter, pumpede straks dækket op til ca. 8 atø; det kan man altså ikke i dag!
Jeg kiggede så efter nogen omtale om den gamle solution. Det der står http://www.bikeforums.net/archive/index.php/t-779229.html (http://www.bikeforums.net/archive/index.php/t-779229.html) er præcis hvad jeg husker!
John
-
Fra Miljøstyrelen:
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/regulering_og_regler/faktaark_kemikaliereglerne/Toluen.htm (http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/regulering_og_regler/faktaark_kemikaliereglerne/Toluen.htm)
Det er forbudt at producere, importere eller sælge lim og sprøjtemaling til private, hvis det indeholder 0,1 vægtprocent toluen eller mere.
Reglen gælder alle former for lim, både fast og flydende. Ved sprøjtemaling forstås maling i spraydåser og maling, hvor det af emballagen fremgår, at det er til sprøjtepistol.
Reglerne gælder ikke for produktion, import og salg til erhverv.
Såååååh.......- Mon ikke cykelsmeden alligevel har det i værkstedet (erhverv). -Man kunne jo prøve at tale med ham om det.
Uffe
-
Kan man bruge det her?
http://www.cykelgear.dk/tilbehor/lappegrej/schwalbe-doc-blue-punkteringsbeskyttelse-500ml (http://www.cykelgear.dk/tilbehor/lappegrej/schwalbe-doc-blue-punkteringsbeskyttelse-500ml)
http://www.cykelgear.dk/tilbehor/lappegrej/zero-flats-effektiv-lappevaeske (http://www.cykelgear.dk/tilbehor/lappegrej/zero-flats-effektiv-lappevaeske)
-
Kan man bruge det her?
[url]http://www.cykelgear.dk/tilbehor/lappegrej/schwalbe-doc-blue-punkteringsbeskyttelse-500ml[/url] ([url]http://www.cykelgear.dk/tilbehor/lappegrej/schwalbe-doc-blue-punkteringsbeskyttelse-500ml[/url])
[url]http://www.cykelgear.dk/tilbehor/lappegrej/zero-flats-effektiv-lappevaeske[/url] ([url]http://www.cykelgear.dk/tilbehor/lappegrej/zero-flats-effektiv-lappevaeske[/url])
Ok, jo! ;-)
Er det ikke en tussegammel annonce du har gravet frem? De dåser har man jo kunnet købe i årtier! Nu er det jo efterhånden mange år siden at det blev muligt at typebesigtige biler uden reservehjul, blot man have vedlagt sådan en dåse i bagagerummet! Det er vel bare en logisk konsekvens af at langt de fleste kørekortsindehavere alligevel ikke kan bruge et reservehjul til noget, fordi man ikke er i stand til at skifte hjul!
Jo, de kan også bruges til meget små huller i cykelslanger, hvor man kun skal pumpe en gang i timen, eller så. Cykeldæk deformeres alt andet lige langt mere under kørslen end bildæk, og hvis hullet har en vis størrelse, sidder "proppen" som dannes af lappeskummet, simpelthen for usikkert! Mit problemhul var ca 1,5 mm, hvor slangen var helt tom.
-
Når du så nævner reservehjul til biler John, så er der sket en lovændring de færreste er opmærksomme på.
Moderne dæk skal monteres så deres omløbsretning, der er vist med en pil på dæksiden, er den der fremkommer ved kørsel forlæns.......det medfører at man ikke mere må krydskifte sine dæk uden at vende dem på fælgen.....og hvad er mere morsomt at reservehjulet kun kan anvendes til erstatning...lovligt...til den ene sides hjulskift ;D
-
Af den grund har min bil et specielt reservehjul som kan bruges i begge sider. Det må dog kun køre max 80 km/t.
-
Bjarke, dit udsagn er lidt for bombastisk :-)
Det er rigtigt, at hvis dækfabrikanten angiver en omløbsretning, så skal den naturligvis overholdes.
Men det er langt fra alle dæk der er lavet sådan.
På mine, f.eks., er der ikke angivet en omløbsretning. Men de er assymetriske, så de skal monteres så yderside og inderside er korrekte.
MvH,
Bent.
-
Bjarke, dit udsagn er lidt for bombastisk :-)
Det er rigtigt, at hvis dækfabrikanten angiver en omløbsretning, så skal den naturligvis overholdes.
Men det er langt fra alle dæk der er lavet sådan.
På mine, f.eks., er der ikke angivet en omløbsretning. Men de er assymetriske, så de skal monteres så yderside og inderside er korrekte.
MvH,
Bent.
Her er vist et område, hvor jeg trænger til at blive lidt klogere! Jeg har godt nok begået lidt dækopfindelser (de er dog aldrig blevet til noget, men jeg har dog forhandlet med store dækproducenter, som ikke altid har vist at de har haft den helt relevante videnskabelige viden om hvordan et dæk opfører sig på en vej!), men det er nu snart 30 år siden! ;-)
Hvad betyder "assymetrisk" her Bent? I gamle dage, hvor man krydsskiftede og reservehjulet var med i skiftningen, var dækkene oftest diagonaldæk og med en "gammeldags" cord af naturfiber. Allerede i 60'erne (som jeg husker det!) opgav man krydsskiftningen; nu skulle dækket bare beholde sin rulleretning. Det kunne sidde både på venstre og højre side, hvilket ikke var noget problem den gang, hvor de fleste ikke havde vinterhjul, men bare skiftede dæk på de samme fælge. Den forklaring jeg fik af dækfølk (fabrikanter) i 70'erne var at dækkenes cord blev uhensigtsmæssigt "maltrakteret", hvis man skiftede rulleretning, hvilket fx. kunne forårsage løsnet slidbane!
Så kom der dæk med markeret rulleretning. Dette skyldes kun at dækmønstrene efterhånden alle var "assymetriske" i den forstand at man bedst undgår akvaplaning, når rulleretningen er den beregnede. Hvad er det for en assymetri du taler om, Bent?
-
Som bekendt er der flere mulige symmetribrud på et bildæk.
"Rulleretning" repræsenterer den ene, og en del dæk er designet, så "frem" og "tilbage" er markant forskellige. Men "ud" og "ind" er en principielt anden forskel.
Det er ikke ligegyldigt, om overskydende vand opsamles under bilen eller smides ud til siderne!
Jeg vil på ingen måde benægte, at der kan være designkriterier, der gør det rimeligt at tilgodese begge akser - men jeg kan bekræfte, at der fiindes dækfabrikater, der kun ser på den ene af de to.
-
Fra Miljøstyrelen:
[url]http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/regulering_og_regler/faktaark_kemikaliereglerne/Toluen.htm[/url] ([url]http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/regulering_og_regler/faktaark_kemikaliereglerne/Toluen.htm[/url])
Det er forbudt at producere, importere eller sælge lim og sprøjtemaling til private, hvis det indeholder 0,1 vægtprocent toluen eller mere.
Reglen gælder alle former for lim, både fast og flydende. Ved sprøjtemaling forstås maling i spraydåser og maling, hvor det af emballagen fremgår, at det er til sprøjtepistol.
Reglerne gælder ikke for produktion, import og salg til erhverv.
Såååååh.......- Mon ikke cykelsmeden alligevel har det i værkstedet (erhverv). -Man kunne jo prøve at tale med ham om det.
Uffe
Det er tåbeligt at blande sprøjtemaling sammen med lappelim til cykeldæk! Ved du, Uffe, om det her er en isoleret dansk tåbelighed, eller om det er noget som EU har skabt sig med? Jeg skal nok en tur til Tyskland i juli.....
-
Det er ikke ligegyldigt, om overskydende vand opsamles under bilen eller smides ud til siderne!
Når man kender kontaktfaldens facon for et typisk bildæk ser ud, er det i hvert ikke fornuftig ikke at drive vandet ud til begge sider af et dæk! At der kommer lidt vand ind under bilen har jo ingen sikkerhedsmæssig betydning; der vil jo i alle tilfælde blive sprøjtet vand den vej!
-
Fra Miljøstyrelen:
[url]http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/regulering_og_regler/faktaark_kemikaliereglerne/Toluen.htm[/url] ([url]http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/regulering_og_regler/faktaark_kemikaliereglerne/Toluen.htm[/url])
Det er forbudt at producere, importere eller sælge lim og sprøjtemaling til private, hvis det indeholder 0,1 vægtprocent toluen eller mere.
Reglen gælder alle former for lim, både fast og flydende. Ved sprøjtemaling forstås maling i spraydåser og maling, hvor det af emballagen fremgår, at det er til sprøjtepistol.
Reglerne gælder ikke for produktion, import og salg til erhverv.
Såååååh.......- Mon ikke cykelsmeden alligevel har det i værkstedet (erhverv). -Man kunne jo prøve at tale med ham om det.
Uffe
Det er tåbeligt at blande sprøjtemaling sammen med lappelim til cykeldæk! Ved du, Uffe, om det her er en isoleret dansk tåbelighed, eller om det er noget som EU har skabt sig med? Jeg skal nok en tur til Tyskland i juli.....
Det stå her:
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 552/2009
af 22. juni 2009
26.6.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 164/25
48. Toluen
CAS-nr. 108-88-3
EF-nr. 203-625-9
Må ikke markedsføres eller anvendes som et stof eller i blandinger i
koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover i klæbestoffer eller
sprøjtemaling bestemt til levering til privat brug.
Jeg giver dig ret! –Det er lige så tåbeligt som da de forbød Trikloretylen i korrekturlak.
-
Et eller 2 år siden kom der en regel om der skal bruges udsugning ved lapning af cikler. Såndt anlæg vil ruinere de små cykkel lapperigssteder :'(. Derfor lappes der ikke mere; der sælges nye slanger hvorved loven er overholdt. ;D
-
"Så kom der dæk med markeret rulleretning. Dette skyldes kun at dækmønstrene efterhånden alle var "assymetriske" i den forstand at man bedst undgår akvaplaning, når rulleretningen er den beregnede. Hvad er det for en assymetri du taler om, Bent?"
Højre/venstre assymetri, sådan som her f.eks.:
http://www.goodyear.eu/de_de/tires/Eagle-F1-Asymmetric/index.jsp (http://www.goodyear.eu/de_de/tires/Eagle-F1-Asymmetric/index.jsp)
Her er der ingen rulleretning, men derimod en angivelse af hvilken side af dækket skal vende udad fra bilen og hvilke sider der skal pege mod hinanden.
MvH,
Bent.
-
At der kommer lidt vand ind under bilen har jo ingen sikkerhedsmæssig betydning; der vil jo i alle tilfælde blive sprøjtet vand den vej!
Jeg har ikke taget noget ingeniørkursus i opbygning af dæk og kontaktflader (hvorimod mit specialestudium i krystallografi gjorde mig særdeles obs på symmetriforhold), og jeg skrev derfor omhyggeligt ikke, hvad facit skulle være, kun at der er forskel på ind og ud.
Men efter at have studeret billede og tekst i Bents fine link er jeg kommet til det resultat, at det gælder om at få særligt god vejkontakt i kontaktfladens yderside (i forhold til akslen) - især under sving med høj fart, og at det derfor er et designkriterium at forhindre vand fra dækkets midte og indre del i at blive presset udad. Jeg bygger dette på følgende citat fra anprisningen af de fine dæk:
...so dass sich der Druck in der Bodenaufstandsfläche bei schnellen Kurvenfahrten gleichmäßig verteilt - das bedeutet längere Zeit mehr Fahrbahnkontakt.
- og på studier af billedet.
Her er der ingen rulleretning, men derimod en angivelse af hvilken side af dækket skal vende udad fra bilen og hvilke sider der skal pege mod hinanden.
Til gengæld viser billedet klart, at dækket også er asymmetrisk i forhold til rulleretningen: De rhombiske felter i mønstet betyder jo, at spidserne længst inde mod akslen er forrest, hvis dækket er monteret på et højre hjul, men bagest, hvis det sidder på et venstre hjul. Så det undrer mig en smule, at Goodyear ikke samtidig har produceret to spejlvendte versioner - men det ser ikke ud til at være tilfældet, skal man tro reklamen.
Det må vel betyde, at firmaet ikke mener det har nogen betydning?
-
Mig bekendt leverer Goodyeyr ikke højre/venstre versioner, så retningen af det skrå mønster er åbenbart underordnet.
Jeg har lige kigget på mine egne dæk, som også er assymetriske (Bridgestone Potenza) .
På siden af dækket står med store bogstaver "OUTSIDE", hvilket heldigvis er synligt, så min dækmand må have gjort det rigtigt. ;D
Bent.
-
Nu har jeg vist antydet at jeg har en vis erfaring med dækfabrikanter. En af dem er at patenter i dækbranchen NOGEN gange, når det gælder dækmønstre, er det rene markedsføringsgejl! Det er jo sådan med patenter, at den påståede virkning skal være tilstede, for at patentet skal have en værdi (europæisk patenttradition), men da virkningen først kan eftervises efter at man har fremstillet et dæk med den angivne cord, varierende gummiblandinger på slidbanen OG "gummiklodser" af et bestemt udseende, er der jo i realiteten ingen andre end andre dækfabrikanter der kan efterprøve virkningen, og DEN krig skal man nok vare sig meget for at komme ind i! ;-)
Det Morten har fundet i Bents link har intet med akvaplaning at gøre (jeg kunne i hvert fald ikke finde det argument) og akvaplaning har meget lidt med KURVER at gøre, hvor de farlige vandforhold ikke er tilstede, med mindre at vejen er fuldstændig forkert konstrueret! Hvis man skal have "grip" i tørvejr, skal man ikke have noget dækmønster overhovedet (sliks) og slidbanen + den underliggende cord-opbygning skal være så TYND som overhovvedet mulig! I motorsporten skifter man jo dæk (hjul) med nedbørsintensiteten. og enhver henvisning til motorsporten mht. dækmønstre er noget værre markedsføringspjat! For os andre almindelige dødelige gælder at vi skal overholde færdselslovens krav om "dybde", men dæk skal ikke typebesigtiges i alle lande som biler, så man kan i princippet bare fræse et eller andet tilfældigt dækmønster ud af "sliks"! Jeg tror nu ikke at man altid slipper godt fra politiet eller bilsynsfolk med helt hjemmelavede dæk, men området er i alle tilfælde "uldent"!
Dæk til køretøjer på almindelige veje må altid være designet som et kompromis af forskellige hensyn, men p. t. er det mest kravet om mønsterdybde der tæller. For brugeren af dækket et det jo også interessant at dækkets rullemodstand og dermed slitage er lille, men ekstremt lav rullemodstand (på brede dæk, se evt. lange debatter om dette i Inengeniøren!) giver større risiko for akvaplaning etc. etc.