ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Computer => Emne startet af: Morten Jødal efter 12, Marts 2013 - 16:52
-
Jeg har hidtil været den "dovne", der har brugt MSIE som standardbrowser på begge mine computere.
Hovedårsagen er ganske simpel (selv om jeg vistnok tihører et mindretal på netop dette punkt):
I MSIE har jeg alle mine mange favoritter (ca. 90) stående fast i panelet Favoritter i venstre side af skærmen. Omkring 3/4 er i 8 undermapper, men alle 90 kan jeg nå med højst 2 klik.
Der er enkelte hjemmesider, der tvinger mig til midlertidigt at lukke panelet -eller endnu værre: selv lukker det, når jeg går ind på siden! - men som hovedregel er det fremme hele tiden, og det er jeg meget glad for.
Jeg har ikke opdaget andre browsere, der har en tilsvarende enkel funktion, men på andre områder er MSIE - især IE8, som jeg bruger på min primære computer, der er af lidt ældre dato og kører Windows XP - blevet problematisk.
Jeg kan ikke længere se Facebook med denne browser (bare blank skærm, det går fint med Google Chrome på den samme PC), og mit Google-drev kan jeg kun nå i begrænset omfang.
Til gengæld har MSIE fuld FTP-understøttelse, og det bruger jeg også ...
Firefox har jeg kun yderst begrænsede erfaringer med, og da jeg prøvede for flere år siden, virkede den mindre intuitiv end MSIE - men det kan jo have ændret sig, eller det er måske et spørgsmål om tilvænning? Safari og Opera har jeg slet ikke prøvet.
Jeg blev inspireret af Bovbjergs problemer med JP, selv om det vist ikke er browserspecifikt, men jeg vil gerne her starte en debat om fordele og ulemper ved de forskellige browsere, og jeg har nu givet et par stikord til hvad jeg finder vigtigt.
Det siger sig selv, at den browser jeg skal have som standardbrowser i det næste par år eller mere, skal kunne håndtere Java, så jeg kan bruge den på netbanken og andre steder der kræver NemID. Men jeg er ikke blev for at have flere valgmuligheder.
-
Morten, det emne kender vi alle til.
Jeg tror de fleste har det sådan, at det man er vant til foretrækker man at blive ved med. Selv om der findes en bedre browser skal man vænne sig til nogle forskelle.
De fleste bruger IE fordi man får den serveret på de fleste PC'er.
Valg af browser er vist et spørgsmål om religion. Jeg har aldrig har brugt IE. Jeg startede for mange år siden med Netscape simpelthen fordi den havde indbygget webdesign som jeg havde brug for. Netscape er så siden udviklet til Firefox, vistnok, og den har jeg anvendt lige siden. Men som andre irriterer det mig hver gang der kommer en ny version med "smarte" udvidelser. Det er ALTID noget jeg ikke ønsker, så jeg prøver at holde på de lidt ældre udgaver!
De favoritter du har i venstre side har jeg i stedet på en tynd linie foroven på skærmen, det stjæler ikke så meget skærmplads.
Men de kan også vises i venstre side som du beskriver.
-
IE er verdens mest benyttede browser til at downloade bedre browsere med!
Jeg er selv stor Firefox fan og det er jeg fordi jeg kan skræddersy min browser til det jeg ønsker.
Jeg introducerede firefox for min far, som i en alder af 75, har besluttet sig for at nu skulle han lære at bruge PC.
Jeg gav ikke min far nogen valgmulighed da jeg satte hans laptop op, og med de store avis-overskrifter som JAVA har givet i forbindelse med NemID og medfølgende stor bekymring for min far, har det været ganske betryggende at Firefox per automatik har deaktiveret JAVA. Det krævede lidt ekstra brugsvejledning men det virker.
Men download og installer selv firefox (http://www.mozilla.org/da/firefox/fx/)og prøv. Man kan sagtens have 2 browsere på sin pc.
Lad mig her give en oversigt over, hvilke plugins jeg har installeret:
Adblock Plus fjerner automatisk blinkende reklamer fra reklame-sites, og kan desuden indstilles til at fjerne andre reklame-blokken på individuelle sider, såsom google-ads. (ikke at jeg anbefaler eller selv gør det ;) )
all in one sidebar på de moderne bredskærmsformater fylder knapperne "print", "bogmærker" osv mindre i siden af skærmen end øverst.
British English Dictionary så får jeg stavekontrol uanset om jeg skriver på dansk eller engelsk i debatfora, fjæsbog, og lignende.
Downloadhelper gør det nemt at dovnloade video fra youtube, wimeo, dr.dk/tv for senere kig i bedste kvalitet.
Sage giver lynhurtigt nyhedsoverblik fra RSS-feeds
Pearl Crescent Page Saver tager et billede af den hjemmeside jeg kigger på og gemmer det som et billede.
PDF Download sender linket for den side jeg kigger på til en converter hjemmeside, og jeg får så hjemmesiden som en PDF-fil i min email-postkasse. (kan ikke bruges på sider hvor man skal logge på for at se indhold f.eks. skat.dk)
JAVA fanden tag det, men jeg skal jo kunne komme i netbanken.
IE-tab fanden også tage denne, men nogle hjemmesider er stadigvæk designet som om internettet kun tilhører MS, og man derfor kan blæse på internet-standarder. Men i det mindste så er rammen omkring IE stadigvæk Firefox og jeg behøver ikke at kopiere links fra en browser til en anden. (Vi er nu nået til det punkt, hvor hjemmesiderne godt kan vises i Firefox men, hvis der er download mulighed så kan det ske at disse kun virker i IE)
Forecastfox nede i højre hjørne, i rammen på min firefox har jeg en aktuel vejrmelding med en 3døgns udsigt for Rønne og Sarajevo.
Derudover har jeg nogle mere specielle plugins som jeg bruger når jeg skal programmere mine hjemmesider og se hvordan andre har gjort det: Firebug, FireFTP, FirePHP, ColorZilla, OS-simulator...
Ja, det er mange plugins og det kan være svært at argumentere,hvorfor det er nødvendigt med alle disse tilføjelser i stedet for blot at have en browser, som kan det hele fra starten af.
Min "enorme" samling er opstået løbende fordi jeg havde et behov for at løse et problem eller fordi jeg har læst om andres oplevelser med plugins.
-
Vil gerne supplere Bolts liste for firefox tilføjelser med:
Element Hiding Helper:
Gør det nemmere at bruge ABP
NoScript:
i whitelist mode, intet javascript køre uden at have fået lov ( permanent eller temp )
Beskytter også mod crosssitescripting og click-hijack ( mere eller mindre usynlige objecter der ved click kan aktivere helvede )
BetterPrivacy:
kontrol/sletning af "supercookies"/flash data.
-
Men download og installer selv firefox ([url]http://www.mozilla.org/da/firefox/fx/[/url])og prøv. Man kan sagtens have 2 browsere på sin pc.
Jeg har længe vidst at alle nørder (og en hel del andre) sværger til Firefox, og den har faktisk fornylig overhalet MSIE i popularitet. Så jeg må vel også prøve!
2 browsere på samme PC er ikke nyt for mig, det har jeg allerede på begge mine - det er bare IE og Chrome. Firefox vil blive nr. 3.
Jeg er enig med Mikael i, at med en moderne bred skærm er det langt bedre at "stjæle" plads i venstre side end i toppen af skærmen. En anden ting: jeg kan p.t. se 32 af mine favoritter/foretrukne/bogmærker (hvad de nu hedder i forskellige browsere) eller de mapper de ligger i, på én gang, fordi hver linie ikke fylder ret meget i højden; det ville jeg ikke kunne klare i en linie foroven. Og tro mig: Jeg bruger dem alle med mellemrum!
Jeg vil gerne bringe et andet aspekt ind: Er det muligt i et link at tvinge en bestemt browser til at åbne et websted?
Jeg har et par direkte links på mit skrivebord, heriblandt min NETBANK. Jeg er også træt af at webbyggere tilsyneladende ikke tror der er andre på nettet end M$ (har man fulgt mine indlæg i andre tråde, er man ikke i tvivl!), men netbanken fungerer nu engang mest gnidningsfrit med denne, og mit direkte skrivebordslink til netbank åbner naturligvis IE, som er min standardbrowser. Omvendt er jeg rigtig træt af, at mit mailprogram også åbner alle links i standardbrowseren IE - jfr. mit første indlæg giver det mig ekstra kvaler med bl.a. Facebook-opdateringer.
Kunne jeg tvinge netbanklinket til at åbne IE, ville jeg lynhurtigt kunne vælge en anden browser som standard!
Det kan godt være jeg er tosset - men jeg er altså lidt overfølsom i forhold til alt for mange klik for at nå diverse ofte brugte funktioner.
-
Jo du kan lave en programgenvej med parametre, fx:
start iexplore "https://www.borger.dk/Sider/default.aspx"
-
Jeg vil gerne bringe et andet aspekt ind: Er det muligt i et link at tvinge en bestemt browser til at åbne et websted?
Jeg har et par direkte links på mit skrivebord, heriblandt min NETBANK.
Du skal bare lige kopiere stien hvor din IE ligger, samt URL'en til din netbank.
Ude på skrivebordet opretter du så en "new shortcut". I "Type the location of the item" paster du stien til din IE ind, sætter et mellemrum og klistrer så linket til din netbank ind bagefter.
Næste gang du klikker på shortcutét, starter din netbank i IE.
Viola!
-
Ih, hvor kan man blive klog af at læse ingeniordebat.dk
-
Nordea netbank fungerer fint i Firefox
-
osse Nykredit-netbank
-
Jo firefox er fin, men hvis nu man vil futte rundt på nettet med denne, er det en god ide ikke at have java plugin. Jeg har reserveret IE til bank mm der kræver java.
-
Efter at M$ tilsyneladende er begyndt at lægge "automatisk forældelse" ind i min trofaste Windows XP, er mit endelige browserskift rykket nærmere.
Jeg har de sidste dage oplevet underlige fænomener, såsom at undersider ikke kunne åbnes. Det var pdf-filer jeg selv lige havde lagt ind og blot ville tjekke adgangen til. Det fik MSIE til at fryse - den blev ved med at stå i "opretter forbindelse". Google Chrome læste samme underside uden problemer og er nu midlertidigt min standardbrowser.
Chrome er til gengæld ikke glad for min e-boks! Som jeg altid tilgår gennem netbanken, der virker godt nok. Men når jeg klikker ind på e-boks får jeg blot beskeden "e-boks er åbnet i et nyt vindue" - men intet vindue!
Du skal bare lige kopiere stien hvor din IE ligger, samt URL'en til din netbank.
Jeg har afprøvet både PJBs og Mads Aggerholms råd - det sidste citerer jeg herover, for det virkede! Vel at mærke når jeg huskede at skrive både stien til IE og URL'en i hver sit sæt anførselstegn. PJBs metode kunne jeg ikke få til at fungere; skulle jeg have skrevet "start iexplore" i anførselstegn? Jeg stoppede min test, da jeg fik et link til at virke og det var altså den anden variant! :)
Nogle af mine problemer har jeg løst ved at gendanne systemet til for nogle dage siden og stoppe for opdateringer. Samlet kan nu alt fungere med mine to browsere. Firefox har jeg endnu ikke haft tid til at afprøve grundigt nok - men den ender nok med at vinde alt undtagen netbanken, hvis den er så god som I siger 8)
-
At "start iexplore" ikke virker er dårlig karma. Ved en normal installation er der en key i registreringsdatabasen der angiver PATH til iexplore .
Måske kan du rette op på dette ved at udføre
Start
kør
og skrive "iexplore"
og hvis du så mangler denne regkey, så skulle du ved at blive prompted til at pege på hvor iexplore.exe er gemt på din HD, måske få (gen)oprettet nævnte key med PATH.
Håber ikke det blev for teknisk.
På den anden side set skulle du måske overveje en geninstallation af XP.
-
Håber ikke det blev for teknisk.
På den anden side set skulle du måske overveje en geninstallation af XP.
Rent teknisk har du utvivlsomt ret!
Jeg kunne let følge med i din fremstilling, selv om min karriere som "systemansvarlig" sluttede for nogle år siden og der er kommet mange ændringer til senere - men hurdlen for at installere en frisk Windows XP på en snart 4 år gammel PC, som har masser af gode og nyttige programmer efterinstalleret - den er altså ret stor!
Jeg satser på at mine problemer er endeligt løst, når jeg får testet Firefox ordentligt igennem - og jeg holder fast ved XP så længe det overhovedet er muligt! Jeg føler med John Larsson (i tråden om søgefunktionen), er heller ikke glad for forringelserne i søgefunktionen (selv om Windows 7 er knap så slem som Vista, 8 har jeg ikke prøvet endnu), og mener stort set alle ændringer siden XP er tilbageskridt.
P.S. Jeg går ud fra, at når du skriver "start iexplore", så mener du man skal skrive det uden anførselstegn? I modsat fald - svar! Af hensyn til eventuelle senere læsere, jeg ændrer naturligvis ikke et link der virker fint: "If it aint broken, don't fix it!"
-
...men hurdlen for at installere en frisk Windows XP på en snart 4 år gammel PC, som har masser af gode og nyttige programmer efterinstalleret - den er altså ret stor!
Hvor jeg dog forstår dig.
Jeg havde selv kolossale problemer når jeg skulle geninstallere en ny PC. Af en eller anden grund troede jeg hver gang at nu var det sidste gang!
Men for et par gange siden tog jeg konsekvensen og skrev ALT ned. Hver eneste program der skulle installeres er noteret i et Word-dokument, med aktiveringskoder, indstillinger og hele dynen.
Samtidig har jeg tillagt mig den vane, at alle programmer uden undtagelse ligger på min data-harddisk. Uanset om der er downloadet fra internettet eller ankommet på CD/DVD. Alt kopieres over på HD, og i dokumentet er skrevet i hvilken mappe de ligger.
Det kræver naturligvis den diciplin, at hver gang jeg installerer et nyt program så må jeg vedligeholde min liste. Men I Guder for en lettelse når der skal installeres igen.
Det tager en dags tid, men det er bare ud af jordvejen.
...(selv om Windows 7 er knap så slem som Vista, 8 har jeg ikke prøvet endnu), og mener stort set alle ændringer siden XP er tilbageskridt.
Jeg vil gerne give dig helt ret! WinXP var uden tvivl det bedste styresystem (til PC i hvert fald) der er lavet til dato! Selv har jeg godt nok overgivet mig og installeret Win7 (jeg var lige forbi Vista på vejen, hold da &%#"%$ noget lårdt!) men det bedste ved Win7 er at det ikke afviger synderligt fra XP. Grunden til at jeg skiftede var egentlig kun, at sikkerhedsopdateringer til XP ville ophøre.
Til gengæld gik jeg definitivt over til FireFox, fordi IE konstant plagede mig om at opdatere til version 9, for derefter hævde at min Windows var en kopi, så den ikke ville opdatere alligevel!
Det er muligt jeg kunne klare det ved at ringe et eller andet sted hen, men det gider jeg altså ikke at ligge og rode med.
FireFox virker bare! Okay, der var lidt bøvl med flash på Berlingske, men jeg har deaktiveret flash på netop den side, så det giver mig ikke hovedpine mere.
-
Tak for de gode råd Mads.
Jeg vil meget alvorligt overveje dem næste gang jeg skifter (og det kan måske blive snart!).
Selv har jeg godt nok overgivet mig og installeret Win7 (jeg var lige forbi Vista på vejen, hold da &%#"%$ noget lårdt!) men det bedste ved Win7 er at det ikke afviger synderligt fra XP.
Jeg har to computere, en stationær, som holder til i mit hjemmekontor, og en bærbar. Den bærbare har jeg nyligt skiftet, da dens forgænger fik alvorlige driftsproblemer - selv om det var lidt for tidligt, var det nærmest en lettelse, for den havde Vista >:(. Den nye har selvsagt Windows 7, og det kører såmænd godt nok, men jeg savner små behageligheder såsom selv at kunne sortere filerne i min mappe efter et andet system end alfabetisk, type eller alder - og jeg er utilfreds med søgefunktionen.
Den stationære er faktisk nyere end den jeg havde Vista på, for på det tidspunkt havde tilstrækkeligt mange lugtet lunten, og M$ lod sig presse til at sælge en Vista (formelt), som kunne "nedgraderes" til XP - og den har jeg. Jeg tager chancen og beholder XP så længe maskinen holder - men er omhyggelig med backup!
-
Når jeg skrev "start iexplore" , var det ikke meningen at anførselstegnene skulle med. På den anden side skrev jeg tidligere start iexplore "<url>" og der mente jeg at internet adressen skulle i anførselstegn, da en del tegn der er tilladt i en url ikke passere korrekt igennem en kommandoprompt.
Det samme gælder fx. lange filnavne:
CD Documents and Settings
virker ikke, men
CD "Documents and Settings"
er ok
Jeg kan godt forstå du vil holde fast i win xp og kan også forstå at du kvier dig ved at geninstallere. Det er en træls opgave og man undres hver gang over hvor meget man egentligt skal customiserer.
Nogle forslag til notations form der kan afhjælpe de misforståelser jeg har afstedkommet ?
-
Nogle forslag til notations form der kan afhjælpe de misforståelser jeg har afstedkommet ?
brug [ code][ /code] eller citat funktionen, så burde man undgå misforståelser med "". ;-)
eksempel:
CD "Documents and Settings"
-
Det er da det jeg skal bruge. takker for input :-)
-
Jeg har hentet Firefox og er så småt begyndt at anvende den.
I mellemtiden har jeg haft besøg ef et yngre familiemedlem, som er softwareingeniørstuderende på 2. år og kan rigtig meget med mine computere. også ham har jeg spurgt om den bedste browser, og hans svar er. Ubetinget Google Chrome.
Han anfører bedre integration mellem faste computere og smartphones m.v. og dertil at sikkerheden er langt bedre. Og så installerede han lige en add-on, der næsten giver mig den ønskede placering af mine bogmærker ("næsten", fordi jeg ved hver start af browseren skal klikke på et ikon for at få linien frem).
Jeg vender tilbage, når jeg har fundet ud af hvad han egentlig gjorde - indtil nu har jeg kun se at det virker!
Min ftp-klient på IE er han heller ikke meget for, men anbefaler FileZilla (http://filezilla-project.org/), som jeg da også har brugt, men ikke helt har vænnet mig til endnu.
Og så skal jeg lige tilføje, at pludselig drillede FileZilla, så jeg gik i min fortvivlelse ind og fandt en primitiv alternativ filoverførsel hos min webhotelvært One.com. Den virkede, men vel at mærke kun med IE! Google Chrome gav en fejlmelding om, at funktionen kun virker med IE - og Firefox har jeg ikke installeret IE-kompatibilitet på, så den prøvede jeg ikke.
Jeg har fået FileZilla op at køre i mellemtiden - og jeg bliver faktisk nok ret glad for den, når jeg har vænnet mig til den anderledes funktion. Den er egentlig enkel og ligetil - og dertil GNU, hvad jeg sætter pris på :)
-
I firefox hedder FTP hjælpertilføjelsen fireFTP
hvad ellers ;-)