ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Computer => Emne startet af: Søren Basbøll efter 15, April 2023 - 16:26

Titel: Hente MitId ved hjælp af biometrisk pas og mobil
Indlæg af: Søren Basbøll efter 15, April 2023 - 16:26
For nylig så jeg at man skulle kunne hente MitId ved hjælp af sit pas med chip og en nyere mobil. Link:

https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/faa-mitid-med-pas/trin-1/ (https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/faa-mitid-med-pas/trin-1/)

Er der nogen af jer der har prøvet det og hvad var i givet fald jeres erfaringer ? Jeg har ikke set det omtalt andre steder, heller ikke i version2.

Hvis det virker vil det kunne være løsning på et stort problem, men jeg er på forhånd skeptisk både over for MitId og for egne evner.

Hilsen
Søren B
Titel: Sv: Hente MitId ved hjælp af biometrisk pas og mobil
Indlæg af: Paw Olsen efter 15, April 2023 - 18:43
Jeg har prøvet det
det tager noget tid (omkrig 1/2 minut) at scanne passets chip
ansigt scanningen tager også noget tid
afsæt 1/2 time til det hele
Jeg har læst på Ingeniøren at der ikke skelnes mellem store og små bokstaver i brugernavnet
Hilsen Paw Olsen
Titel: Sv: Hente MitId ved hjælp af biometrisk pas og mobil
Indlæg af: Søren Basbøll efter 15, April 2023 - 19:40
Tak for svaret,

det beroliger mig at du har fået det til at virke. Så nu skal jeg ud at finde en med god tid og et operativsystem der tilstrækkelig nyt; mit eget er android 6.0 så det er lige akkurat lidt for gammelt.

Tak for oplysningerne, hilsen
Søren B
Titel: Sv: Hente MitId ved hjælp af biometrisk pas og mobil
Indlæg af: Leeberg efter 16, April 2023 - 17:06
Har været igennem processen både for mig selv og min datter. Begge gange gik det rimeligt nemt dog tog det en del forsøg at scanne min datters ansigt - vil gætte på at det skyldes at en teenagers ansigt stadig "udvikler" sig - i begge tilfælde tog det nok 15-30 min så Paws estimat på en halv times tid passer nok meget godt.

Du bør ikke være nervøs ved nemheden. Du bliver ført igennem processen på en måde som selv tante Oda på 90 kan forstå ;-) Hvis jeg husker korrekt er der også instruktion til at gøre det med en mobil der ikke er din så du kan eventuelt låne en fra en du stoler på.
Titel: Sv: Hente MitId ved hjælp af biometrisk pas og mobil
Indlæg af: Søren Basbøll efter 17, April 2023 - 12:17
Tak for nok et svar, lige som det tidligere beroliger det mig.

Der går lidt tid før jeg får det afprøvet, da jeg nok først får adgang til en tilstrækkelig moderne lånemobil om nogen tid.

Med hensyn til ansigtsskanningen så tror jeg at min udvikling er gået i stå, kun er furerne fra livets alvor blevet dybere; men knoglerne har vist samme form.

Tak for hjælpen,
Søren B