ingeniørdebat.dk

Det kommer nok lidt an på, hvad du mener med "kan ikke mørklægges".

De fleste af nutidens projektorer kan klare et lokale med lidt dagslysindfald; dog vil det være ret godt, hvis der kan trækkes gardiner for.

Jeg har selv været ude i ekstremtilfældet, hvor man ønskede at bruge projektor i et væksthus, og der måtte leverandørerne give op (hvilket næppe kan undre nogen). I det tilfælde kunne opgaven kun løses med LED-skærmene, man plejer at anvende til husfacade-reklamer. Og de er lidt for grovkornede til film og billeder. Prisen snakker vi ikke om!

Men leverandørernes mantra var: "mørklægning, mørklægning og mørklægning". Er det fuldstændigt umuligt? Om ikke andet så at klistre noget papir op med malertape eller hænge lagner op?

mvh Henrik

Uh...der ramte du et ømt punkt med den affugter!

Jeg har tidligere haft 2 stk i kælderen. En som blev brugt på badeværelset om vinteren, da børnene var mindre, og der konstant hang vasketøj til tørre. Samt en i rummet, der nu ønskes indrettet til hobbyrum.

Jeg syntes, at de havde større "drænende effekt" på pengepungen via el-regningen end på luftfugtigheden! De blev hurtigt kasseret og erstattet af fugtføler og udsugning på badeværelset.

Jeg har netop skiftet vinduer i hele hytten til en model med udluftningsventiler i rammen; disse ventiler kommer nok til at stå åbne hele sommerhalvåret...jeg er tilhænger af vel-udluftede boliger (hvilket til tider hævdes at være i modstrid med gældende bygningsreglement, men det er en anden snak!)

Døren mellem kælder og stueetage er fjernet, så luftvekslingen mellem stue og kælder er forholdsvis stor. Den største fugtbelastning indefra kommer nok fra badeværelse og periodisk tøjtørring, men det klares primært vha. mekanisk udsugning. Og i vinterhalvåret benyttes brændeovnen dagligt. Det trækker også en del af fugten i huset med op gennem skorstenen.

Soveværelserne, som jo også bidrager pænt til boligens samlede fugtproduktion, ligger på 1. sal, så det forventer jeg ikke giver problemer helt nede i kælderen (?)

Ved nærmere eftertanke er jeg nok mest nervøs for, om udefrakommende fugt vil forårsage skimmelvækst i vægkonstruktionen. Den indefra-kommende fugt skal jeg nok selv sørge for at holde i ave.

mvh Henrik

Jorden op mod væggen er under ingen omstændigheder knastør! På den ene side af huset, ligger en garage, hvilket må betyde, at jorden på denne side nok er lidt mere tør end på øvrige sider (?).... (ingen overfladevand siver ned)

Omkringliggende jord er knaldhård lerjord, dog må man formode, at der er fyldt efter med jord af en anden sammensætning helt tæt på huset. Jeg har aldrig checket, for der ligger fliser hele vejen rundt om huset, undtagen naturligvis hvor der er garage og støbt trappeskakt til hhv fordør og kælderdør.

Så summa summarum vil der nok altid vandre fugt ind gennem væggen i et eller andet omfang; men det har hidtil ikke givet anledning til andet end de nævnte saltblomster; selv bagved den tætte maling.

Men hvis jeg undlader dampspærre på indersiden, vil fugt indefra huset så ikke vandre ud gennem konstruktionen og kondensere på den kolde betonvæg? -med større risiko for skimmelsvamp i konstruktionen?

Isoleringsværdien, som du anfægter Harbst, afhænger vel også af tykkelsen - 100mm er vel bedre end ingenting!?

Tillægsspørgsmål: gror skimmelsvamp lige så lystigt i vådrumsgipsplader som i almindelige? Gipsplader er trods alt billigere end cementplader (selv om der nu er så få m2 væg, at det ikke skal være den beskedne prisforskel, der holder mig fra at benytte cementplader, hvis det er bedst.)

Er der bedre alternativer? UDEN AT GRAVE!

mvh Henrik

I mit gamle hus fra 1927 har jeg en god sund og relativt tør (og opvarmet) kælder. Luften er aldrig sur, og jeg har trods manglende omfangsdræn aldrig konstateret skimmelsvamp i hjørnerne - samt på trods af at tidligere ejer(e) ellers har gjort sit for at fremprovokere svampevækst ved anvendelse af diffussionstæt plastmaling og diverse beklædninger med krydsfiner- og masonitplader. Der er kun lidt "saltblomster" hist og her.

Gulvet er i øvrigt beton uden isolering og belagt med 30x60cm keramiske fliser.

Jeg kunne godt tænke mig at indrette en del af kælderen til hobbyrum el. lign og overvejer at efterisolere væggene, som er in situ-støbt beton i ca 35 cm tykkelse. Dels for at spare på energien og dels for at smukkesere overfladen på væggen, som jo er noget ujævn og uskøn pga. datidens støbemetoder med forhåndenværende skæve forskallingsbrædder.

Isolering udefra med dertilhørende membran, plastplader og isolering anbefales af de fleste, men det er en tand for voldsomt (og dyrt) bare for at indrette hobbyrum.

Jeg faldt over denne beskrivelse på Teknologisk Instituts hjemmeside:
"Isolering af væggen indefra foregår ved at bygge et skelet af stålrigler, som isoleringsmåtterne monteres i. Yderst opsættes en ny væg af cementplader. Vægbeklædningen skal altid sidde mindst 20 mm over gulvoverfladen, og der skal være mellemrum mellem kælderydervæg og isolering, så der ikke kan trænge fugt op i pladerne og isoleringen."

Det lyder jo dejligt let! Men kan det anbefales? Eller risikerer jeg opbygning af skimmelsvampevækst inde bag pladerne? Og skal der dampspærre mellem isolering og indvendige cementplader?

(Når Teknologisk Institut skriver "Yderst opsættes en ny væg af cementplader", formoder jeg naturligvis, at der menes inderst...altså den vej der vender ind mod rummet!)

mvh
Henrik

Jeg har præcis sådan en Sagem 94250 med 2 tunere.

Jeg har aldrig tænkt over, om begge tunere - eller kun den ene - er MPEG 4, da jeg typisk optager en af de kanaler, der alligevel sendes som MPEG 2, mens jeg ser en anden kanal.

Jeg vil checke det i løbet af weekenden!

Jeg har ikke bemærket tekniske problemer overhovedet med min Sagem box, dog vil jeg advare mod støjen! Der sidder en lille blæser i boxen, som kværner konstant + de typiske lyde fra en arbejdende harddisk.

Det er ikke en, man glemmer at slukke for!

Jeg vender tilbage, når jeg har checket tunerne.

Tak for svaret.

Jeg gættede også på salmiakspiritus.

Nu er sådan en palletank jo ikke skidenem at stå og ryste en salmiakspiritusopløsning rundt i, hvis det skal op og ned ad siderne indvendigt. 

Er det mon godt nok at hælde en kras opløsning i bunden af beholderen og forvente at dampene klarer ærterne (ligesom når man putter grillriste, bradepander etc i en sort sæk med salmiakspiritus), eller skal det skylles op og ned af siderne i beholderen?

Man kunne måske tippe den rundt, så den stod på hver af de 6 flader et par dage ad gangen?

Og hvor store mængder skal der til? Tanken er 1200x1200x1000 mm.

Under ristningen har jeg gjort endnu en pudsig observation:
Når der så ligger en ristet og fladtrådt gedehams på jorden, tiltrækker det nye gedehamse, som styrer direkte mod kadaveret. Er det mon lugten, der tiltrækker dem? -og er de mon kannibaler?

Når så de kravler rundt på/omkring deres døde lillebror, er de nemme at ramme med el-ketsjeren.