Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Mikael Boldt

Sider: 1 ... 6 [7] 8 ... 66
91
Computer / En gave fra fibernet
« Dato: 12, Oktober 2018 - 08:53 »
Min internet-udbyder har sendt mig en gave.
Jeg har en  Internetforbindelse 100/100 Mbit/s fra Bornfiber, men i efterårsferien skruer de op til 500 Mbit/s.

Jeg har wifi i hele huset som alle mine enheder er bundet op på og jeg har ingen tv-pakker.

Hvad skal jeg bruge min gave til?
Hente samtlige 24 afsnit af Matador fra DR-Bonanza på en time?

Ideer ønskes.

92
Kan LED bruges?

Jeg troede der var så meget elektronik forbundet at det var ensrettet.

Men, jeg er også kun VVS- ingeniør.

93
Har lige besøgt min datter i Berlin og med havde jeg hendes morfars gamle B&O grammofon.
Instruktion i at bruge den og med en gammel for-forstærker til at sætte mellem  grammofon og anlæg, så skulle hun være kørende.

Dog manglede vi et overgangskabel mellem DIN og Phono, men det blev fundet amazon.de og bestilt (3 EURO inkl. porto).

Tilbage er blot spørgsmålet: "far, hvad er de sorte prikker langs kanten af pladetallerknen til?"

Svaret kender alle som har haft en grammofon:
"Det er til at finjustere omdrejningerne med. Sæt grammofonen i gang og lys på den med arkitektlampen. Hvis prikkerne "står stille" så er omdrejnings-indstillingen rigtig."

MEN
Vi bruger jo ikke gammeldags glødepærer mere. Hallogen er også på vej ud. Så  tilbage er diodelys - og det svinger ikke!

HVAD SÅ?

94
Alt det andet, diverse / Sv: Tekst forstyrrelser
« Dato: 16, September 2018 - 22:25 »
Blot for at sige, at det er 4-5 måneder siden der sidst har været opdatering til SMF, så jeg tror ikke det er ingeniørdebat.dk der genererer problemet.

Mht til anmeldelsen til moderator, så var jeg inde og afvise med samme begrundelse.

mvh

Mikael

95
Om Ingeniørdebat.dk / Sv: Brev fra Banken
« Dato: 22, August 2018 - 18:52 »
Det er bare lettest når jeg skal betale regningerne at jeg har bankkontoen undersamme netbank som jeg bruger til daglig.

Jeg har fundet ud af at jeg kan oprette bankkonti - i eget navn uden at skulle betale ekstra, så derfor bliver løsningen nok, at jeg opretter en privat konto som så kun bruges i forening/internet-regi.

96
Om Ingeniørdebat.dk / Brev fra Banken
« Dato: 20, August 2018 - 18:08 »
Så er jeg hjemme fra sommerferien og i postkassen lå der et brev fra banken. (se vedhæftet)

ingeniørdebat.dk er formelt set en forening. Årsagen er at jeg ikke ønsker at sidde alene tilbage som ansvarshavnede redaktør af dette debatforum.

Økonomisk set er foreningen en lille forening med en årlig omsætning på ca. 4-500 kr.

Udgifter:
2 ip-adresser (ingeniordebat.dk og ingeniørdebat.dk) 100 kr/år
andel af webhotel ca. 300 kr/år

Indtægter:
google reklame ca 600 kr/ 18 måneder.

Til at holde styr på pengene har jeg oprettet en foreningskonto - også for at sikre at jeg ikke skulle betales indkomstskat af indtægterne fra google.

Ideen var ikke at den sparede skat skulle gå til gebyr-gribbene. Så hvad nu?


97
Det med bonen er et problem.
omkring 50-60 kr for 25m flagline er jo ikke meget.

Byggemarkedets produkt fra Danomast:
"5 mm Flagline hvid krydsflettet smudsafvisende  polypropylen line, uden hjerte.
Brudstyrke: 390 kg."

Harald Nyborg har også flagliner beskrevet som: "5 mm flettet nylon flagline der ikke rådner."

Min flagline er heller ikke rådnet - den er bare blevet nedbrudt af sollys og temperatur.

Polypropylen eller nylon?

Jeg ved godt min flagstang har udsigt til Østersøen, men skal jeg virkelig købe en line hos Dahls flagfabrik?
Citér
Flagline - ekstra slidstærk - 15,00 kr
Hvis du bor ved kysten eller et andet udsat sted kan det være en god ide at invistere i en ekstra stærk flagline.
Ekstra stærk flagline, 6 mm hvid krydsflettet Brudstyrke: 815 kg.
Prisen er per meter...

98
Min nye flagline er smuldret væk😡

Jeg skulle blot løse en knude op på vimplen efter stormen.
Inden jeg fik løsnet linen fra stangen havde jeg hånden fuld af fnuller og lidt senere havde jeg 5 m vimpel og 20 m flagline i hovedet.

Jeg ved godt at det var en billig line fra supermarkedet, men havde forventet at den kunne holde lidt længere end 3½ måned.


99
Brug af dette forum / Sv: webhotel
« Dato: 30, Juli 2018 - 16:35 »
Ingeniørdebat.dk ligger på Gigahost.dk.

Jeg har 6 domæner + 6 skygge-domæner + 5 underdomæner samt 59 email konti
samlet lagerforbrug: ca 55% af de 38 GB jeg har tilrådighed.

Pris: 29 kr/måned

Med hensyn til stabilitet, mv. så er jeg også selv ganske tilfreds.

100
Her på Bornholm er udvalget af genbrugspladser, loppemarkeder og Nilfisk støvsugere model G70 meget begrænset.

Blot for at tydeliggøre, hvad det er jeg leder efter:
Det er kransen af hvide tænder i hullet til støvsugerslangen som tydeliget ses på billedet.

101
Tak Morten for dine links.

Jeg har tidligere besøgt alle med reservedele til de gamle støvugere. Men, ingen har netop den beskrevne reservedel.

Jeg håber nu at min "svigersøn" som har investeret i en 3D printer, at han kan lave en kopi.

102
Hstorie 1
Min bil var på værksted og klima anlægget var begyndt at hvisle.

"Godt du kom" sagde min ven. mekanikeren. "Dit anlæg mangler gas. var du kommet senere kunne det have forårsaget at klimaanlægget var brændt sammen og det ville blive meget dyrere"

Mig: "Er mit anlæg utæt?"

Mekanikeren: "Nej, men det er en 12 år gammel bil. Jeg suger resterne af den gamle gas ud. og tilsætter ny gas. Jeg kan ikke bare fylde på, for så ved jeg ikke hvor meget der mangler. det bliver ca 500kr, skal du ha nyt klimaanlæg så bliver det mindst 8000kr"

Historie 2
Min gamle spejderkammerat og smed har været forbi og forstærket nogle svejsninger med MIG'en på min vaskemaskine inden den går i stykker.

Han havde købt ny vaskemaskine. En billig, men ellers udemærket AEG som min og han havde i forbindelse med købet snakket med forhandleren om han skulle købe den billege eller dyre version.
Forhandleren: "Køb den billige men giv den lidt ekstra forstærkning i rammen med din MIG.  Når vi får reklamationer er det altid rammen som er rystet fra hinanden".

Historie 3

Jeg bliver nok nød til at udskifte den gamle Nilfisk i sommerhuset. Den nylonring som holder fast i støvsugerslangen har mistet alle sine tænder og det er den eneste reservedel man ikke kan få til den støvsuger på https://quickparts.dk/

103
På sidste uges Folkemøde i Allinge, Bornholm overværede jeg en diskussion omkring rensning af drikkevand.

Her var alle (Vandværkerne, Danmarks Naturfredningsforening, Bæredygtigt Landbrug og Politikere) enige om at i Danmark bruger vi grundvand. Grundvandet skal være drikkevandskvalitet helt ude i forbrugernes vandhaner, og det må kun luftes og filtreres. At begynde med ozon og uv kunne ødelægge pesticidrester, men restproduktet kunne ende op med at være mere giftigt end selve pesticidresten.

Der, hvor man var uenig i debatten var:
1) om der var en multiplikations effekt, når flere miljø-gifte i grundvandet hver i mængder langt mindre end det tilladelige tilsammen kunne give en større skadelig effekt på os;
2) om, hvordan man skal beskytter vandborings områder - for/imod dyrkning og for/imod økologi; samt
3) om, at den danske målemetode ikke var god nok fordi den blev foretaget i Holland på Hollandsk standard-jord og ikke på Dansk muld.

104
Alt det andet, diverse / Sv: Nye skilte til mit sommerhus
« Dato: 12, Juni 2018 - 10:18 »
Det er nu sjovest at gøre det selv. og når jeg nu snart skal tilbringe en måned i sommerhuset kan jeg ikke finde en mere fredelig syssel en at sidde og skære skilte mens jeg nyder udsigten til Sverige.

Problemet er at skiltet ikke kun er malet - Det er faktisk skåret ud i træet.

Min nabo driver Bornholms Skiltecenter og han er nok mere alsidig end Polle. Han bruger laser til brænding, hvilket gør bogstaverne "flade" i bunden. Hvis man lægger mærke til det, så er bogstaverne på mit skilt "trekantede" og med varierende dybde.

Jeg har fundet tekst-fonte som ligner - Der er lidt problemer med P, men bortset fra det så er det ok. Problemet er at det bliver printet kaligrafi, "malet" med bred pensel. jeg har behov for at overføre bogstaverne med indikering af kontur og linien for den dybeste sted på bogstavet.

Måske gammeldags karbonpapir dur? Eller konens kjole-karbonpapir og mønsterspore?

105
Alt det andet, diverse / Nye skilte til mit sommerhus
« Dato: 10, Juni 2018 - 13:43 »
I 58 år har det ved min sommerhusgrunds 3 indgange hængt fine håndskårne skilte med teksten privat.
Skiltene blev lavet af den malermester som også i tidernes morgen byggede sommerhuset. (Jeg var lige blevet født dengang så "tidernes morgen" er vel et korrekt udtryk at anvende.)

Jeg har kendt Malermesteren, som var af den game skole og kunne lave alt gammeldags malerhåndværk: skiltemaling, falskt marmor, almuemønstre osv.

Jeg husker han havde en stor bog med skrifttyper som han brugte som udgangspunkt for alt sit skiltearbejde - Sådan nogle findes nok ikke i dag så jeg har ledt iblandt tekstfonte til PC'en  men ikke fundet en som præcis ligner.

Mit problem: Hvordan laver jeg de nye? hvilket træ, værktøj og hvordan får jeg lettest kopieret bogstaverne?

Her er det eneste tilbageværende skilt:

Jeg tror skiltet er af Teaktræ eller Eg
Min Far har sømmet det fast med meget lange kamsøm i et træ - for det var det han have ved hånden da det skulle flyttes til en nyt træ fordi det gamle rådnede væk.

Sider: 1 ... 6 [7] 8 ... 66