Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - John Stæhr

Sider: [1]
1
Jeg har læst Jeres debat - hvor I venligt henviser til mit website om økonomikørsel.

"Fuel-cut-off", blev standard på alle benzinbiler fra ca 1990 - da katalysatoren blev indført. For det er ikke nogen god idé at sende uforbrændt benzin ned  i en katalysator der  bliver op til 800 grader varm.
 
Senere blev man opmærksom på, at det kunne bruges til at spare brændstof. Der bruges "0" benzin, når man slipper speederen og motorbremser. Der er helt lukket. Man gør det samme på dieselbiler.

Det kan betale sig, hvis man skal nedsætte farten. Eller hvis man kører ned af en stejl bakke. Det sidste, så længe man ikke taber fart. Taber man fart, så brug frigear. Selv ned af bakker med et svagt fald, kan man køre i frigear - langt uden at tabe fart. Jeg kombinerer de to ting hele tiden, når jeg kører.
Man har jo  betalt dyr benzin til at komme op i fart. Så det er ren fortjeneste at udnytte den enerti der er "opsparet" i en bil der bevæger sig. Og jeg kan køre under EU-normen med testbilerne, når jeg bruger alle de tricks jeg kender.

Men, man skal ikke bruge det her, med mindre man er rutineret. Og helst undgå at genere dem der kører bagved. Økonomikørsel skulle nødig blive upopulært.

I øvrigt brug bremserne på hver tur, måske lige før man skal parkere for natten, så skiverne ikke ruster. Især om vinteren.

Da jeg kørte Rally var det sport. Der var stort set kun to stillinger på speederpedalen. Helt i bund eller helt sluppet. Selvom mine fødder "dansede" noget mere på pedalerne, end almindelige bilisters. Men sådan kørte jeg ikke på gaden i det daglige. Det var der ikke megen sport i. Jeg var på BT's bagside med økonomikørsel allerede i 1979.

Sider: [1]