Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Ivan Fraer

Sider: [1]
1
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: GPS og software
« Dato: 28, Maj 2015 - 09:22 »
Hej med Jer.

Jeg er den person som har skrevet ovennævnte artikel, og er af en læser blevet gjort opmærksom på denne tråd og føler behov for at uddybe et par ting.

Min webside er bygget i WordPress og er konfigureret så alle artikler skal oprettes i kategorier. Dette også for at læserne får et bedre overblik. I den nævnte artikel havde jeg kun sat flueben i kategorien ´TomTom`, fordi det jo var den maskine som vandt kåringen. Men jeg kan se at dette åbenbart kan misforstås og fair nok. Derfor har jeg nu også sat flueben i ´Garmin` ;- ) - Men uanset hvad:

Jeg ER OG BLIVER 100% upartisk!
Faktisk har jeg gennem de sidste ca. 10 år ´arbejdet` som (u-lønnet) betatester hos BÅDE Garmin, Navigon & TomTom. Jeg får ikke og har aldrig fået nogen form for betaling af nogen af de ovennævnte firmaer, med mindre man regner en gratis fadbamse med, som vi af og til får, når vi mødes til diverse messer i Tyskland etc. :- )

Jeg har tidligere startet og drevet hjemmesider som f.eks. navigon-user.dk, nav-user.dk, gpsfreak.dk og gpsforalle.dk, men valgte sidste år at stoppe af personlige årsager. Helt at holde mig fra det at have en hjemmeside, kunne jeg dog ikke og derfor startede jeg så min egen private blog, hvor jeg kan sidde og hygge mig lidt, i min sparsomme fritid.

Jeg deler roser og tidsler ud, uanset hvilken producent jeg skriver om og indtil for 4-5 år siden, var det f.eks. mig som ´kårede` Navigon (ejet af Garmin), som den bedste GPS.

Men herefter skete der nogle ting hos TomTom, specielt indenfor trafikstyringen, som gjorde at de ret hurtigt blev den producent som jeg nu anbefaler mine læsere.

Jeg prøver efter bedste evne at argumentere og ikke mindst at dokumentere mine udsagn og på nedenstående sider kan man se eksempler på dette:

http://www.xn--ivanfrer-o0a.dk/2015/02/tomtom-garmin-trafiktest-sammenligning/
http://www.xn--ivanfrer-o0a.dk/2015/03/overvejer-du-en-ny-garmin-pnd-maaske-du-skulle-genoverveje/

I ovennævnte artikler giver jeg eksempler på, hvorfor jeg p.t. mener at TomTom er et bedre valg end Garmin. Læg også mærke til, at mine argumenter jo kan efterprøves af alle som har en af de nævnte enheder.

HVIS jeg på den ene eller anden måde havde en ´hemmelig`mission om at favorisere TomTom, ville det vel ikke være klogt at skrive en artikel med overskriften ´Ny HERE APP som har potentiale til at slå Google, Garmin, TomTom`?

(http://www.xn--ivanfrer-o0a.dk/2014/12/ny-gratis-here-navigation-til-pc-og-smartphones/).
----------------------------------------------

Til HP vil jeg sige, at det self. er rigtig træls med dine oplevelser, men jeg må også sige at jeg er 99,99% sikker på at du tager fejl i din konklusion. Jeg har som sagt arbejdet med utallige GPS enheder fra mange forskellige producenter, heriblandt TomTom og jeg har dog aldrig hørt bare antydningen af sådanne mistanker før.

Jeg har selv TomTom enheder som er adskillige år. Jeg bruger dem ikke længere, men de virker alle og kan umiddelbart sættes ud i bilen og guide mig fra A til B uden problemer, bortset naturligvis, fra at kortene ikke længere er opdateret.

@HP
Det lyder som om din maskine har fået én eller anden defekt. Det sker jo... ;- )
1. Hvilken model er det du har?
2. Har du lavet en ´Factory reset`?

Hvis dette ikke hjælper, kan du evt. kontakte TomTom Support:
Tel.: 35 25 65 14
Mandag - Fredag: 10:00 til 17:00

Med venlig hilsen
Ivan

Sider: [1]