Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Kenn

Sider: [1] 2
1
Tak for svaret, Jødal, og for den lille historie. At du kalder ducolak for et barndomsminde, tyder vel på, at det ret sent, at den kommer til Danmark ;) - hvornår mon? Og er det rigtigt, at det var noget giftigt stads, der nu er forbudt?
Mvh Kenn

2
Jeg er i annoncer fra 1950’erne stødt på udtrykket ”Duco Lakereri” (evt. sammentrukket ”Ducolakereri” m.m.) og forstår, at der rundt om i de danske byer har været mange (og fortsat er nogle få) autolakerervirksomheder med denne betegnelse. Og at Duco (registreret varemærke) er en sammentrækning for den amerikanske koncern Du Pont de Nemours & Company, der i 1920’erne opfandt en celluloselak til biler, men at produktionen af denne vistnok ophørte i slutningen af 1960’erne. Måske fordi Duco var for farlig, rent arbejdsmiljømæssig, men måske også fordi den vandbaserede lak vandt frem og havde den fordel, at de sprøjtelakerede biler (modsat behandling med Duco) ikke skulle efterpoleres for at blive blank. Holder dette stik?

Det afføder jo også spørgsmålet om ”autolakering” før Duco’s tid?

3
Kalender - Begivenheder / Seminar om Teknologi og Globalisering
« Dato: 20, Juli 2009 - 20:29 »
Den 18. og 19. september 2009 holder Dansk Teknologihistorisk Selskab sit årsmødeseminar på Industrimuseet Frederiks Værk, denne gang om Teknologi og Globalisering. Den første information er lagt på www.teknologihistorie.dk og nærmere information kommer i løbet af kort tid. Ikke-medlemmer kan deltage, men det koster lidt ekstra.

4
Dansk Teknologihistorisk Selskab arrangerer i samarbejde med Erhvervsarkivet og Center for Erhvervshistorie et spændende seminar i Århus lørdag den 27. september 2008. Se nærmere på
www.teknologihistorie.dk

5
Alt det andet, diverse / Sv: Rygning og tåbelige politikere
« Dato: 20, December 2007 - 21:42 »
Er dette et gebet for ingeniører? Måske, men nok bedre med en anden vinkling, f.eks. forslag til løsning af DSBs, Arrivas samt diverse privatbaners problemer med ikke at kunne tilbyde rygere ordentlige faciliteter (som i lufthavne f.eks.). Det må være muligt med løsning med en form for "rygerum" i togene, så ingen andre end rygerne "kommer til skade"! Ryg lige lidt på den!

6
Konstruktioner / Reol ved trappe
« Dato: 02, December 2007 - 20:41 »

Hej

Efterhånden som man bliver ældre, hober bøgerne sig jo op... Overvejer muligheden for at bygge en slank reol langs væggen til den ret brede trappe til første sal. Er der nogle, der har prøvet det? Og er det bedst med montering i væg (bogkasser eller lignende) eller tør man baserere projektet på en iøvrigt solid fyrretræstrappe?

Mvh Kenn


7
Tak Jødal - skønt linket ikke virker. Så jeg håber, at link til min kilde er ok: http://www.teflon.com/Teflon/teflonissafe/what_is_teflon.html.

Mvh Kenn

8
Teflon blev opfundet den 6. april 1938. Det skete rigtigt nok i DuPonts forskningslaboratorium, Jackson Laboratory i Deepwater, New Jersey. Virksomheden E.I. du Pont de Nemours & Company havde to år tidligere ansat den unge kemiingeniør Roy J. Plunkett (1910-94).

I forbindelse med freonkøleskabe testede Plunkett kemiske reaktioner ved tetraflouorethylengas. Gassen blev ved et tilfælde den aprildag polymeriseret, så han stod med et hvidt pulver, hvis egenskaber herefter blev nærmere testet. DuPont fik Teflon® varemærkeregistreret i 1945 og året efter blev de første teflonprodukter solgt.

Det synes dog først at være fra 1960’ernes begyndelse, at teflon anvendes til gryder og pander.

9
Hvorfor er stegepanderne interessante?

Tja, jeg går ud fra, at der rent teknisk er et vist metodesammenfald. Altså at stålvasken, trods langt sværere, blev udviklet på nogle fundamentale teknikker, der også anvendtes ved aluminiumsstegepander. Altså en "udviklingshistorie": stegepander > stålvaske > radiatorer > trillebører etc.

Men tager måske fejl?

10
En diskussion om, hvem der er verdens mest succesfulde opfinder gennem tiderne får aldrig ende!

Derimod er det interessant, at akselj fremdrager den gamle artikel fra Jyllands-Posten i 1994 som dokumentation for Krøyers opfindelse af Look-stegepanden. Jeg går ud fra, at det var den med buler, som Jødal omtaler. Var der iøvrigt tale om en aluminiumspande?

JP-artiklen er - som det ses - meget upræcis. Det er faktisk underligt, at det er svært at finde solide og dokumentérbare oplysninger om Krøyers opfindelser. Men i dette tilfælde må sagens kerne være Krøyers samarbejde med G.A.L. Thorsen i slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne, herunder de to herrers udvikling af stegepander.

11
Aktuelt / Sv: Det er min skyld!
« Dato: 19, Oktober 2007 - 23:00 »
Måske sagen drejer sig om den enkeltes ansvar kontra politikernes?

12
Aktuelt / Sv: Det er min skyld!
« Dato: 18, Oktober 2007 - 21:21 »

Er der ikke kollektive trafikmuligheder på Bornholm? Men taksterne er måske dyre hos jer?

13
Det er jo ret vigtigt - ikke for at hylde nogen eller fratage andre ære og hæder, men blot for at få tingene sat på plads.

Jeg troede, at brødrene Wermouth Jensen havde noget med nuværende Elkay http://www.elkay.com/history.asp at gøre. Af virksomhedens website fremgår det, at det næppe var den første rustfri stålvask i USA, som brødrene fremkom med, men måske var metoden ny derovre også? Og så kommer Jensen Music pludselig på banen. Jeg troede, at det var en helt anden historie. Hvilken virksomhed leder Haralds søn egentlig idag?


14
Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation / Teflonbelægning
« Dato: 15, Oktober 2007 - 22:36 »
Ifølge en alm. nudansk ordbog er teflon en stærk varmebestandig plastic, som bruges i gryder og pander for at hindre, at maden brænder på.

De fleste vil nok vide, at teflonen i praksis nedbrydes i løbet af nogle år. Hvori består dette produkt egentlig og hvordan har udviklingen været?


15
Jo, i Århus-tiden startede Thorsen vist først en produktion af trykkogere og stegepander, men vist nok kun ”rene” aluminiumsstegepander. Teflonbelægning på stegepander er vist et nyere fænomen? Jeg aner ikke, hvornår denne belægning opfindes. Og af hvem?

Thorsen fortsatte angiveligt med at fabrikere stegepander på sin fabrik i Lystrup til 1965, hvor han solgte denne del af virksomheden til en medarbejder, der først fortsatte produktionen under navnet Lystrup Metalværk, men i 1976 flyttede virksomheden til Ryomgård, hvor navnet blev ændret til det nu velkendte varemærke Pyrolux.

Thorsens første samarbejde i Århus var angiveligt sammen med Karl Krøyer samt brødrene Orla og Svend Aage Jørgensen, der i 1944 havde grundlagt en lille virksomhed i Ole Rømers Gade. De fremstillede bl.a. højtryksbeholdere – bl.a. gasflasker – samt termometre og manometre (trykmålere). Virksomheden blev senere til Terma i Lystrup, men det er en helt anden historie. Samarbejdet med Karl Krøyer er dog ret uvist.

Sider: [1] 2