ingeniørdebat.dk

For nylig så jeg at man skulle kunne hente MitId ved hjælp af sit pas med chip og en nyere mobil. Link:

https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/faa-mitid-med-pas/trin-1/

Er der nogen af jer der har prøvet det og hvad var i givet fald jeres erfaringer ? Jeg har ikke set det omtalt andre steder, heller ikke i version2.

Hvis det virker vil det kunne være løsning på et stort problem, men jeg er på forhånd skeptisk både over for MitId og for egne evner.

Hilsen
Søren B

Jeg har været væk i nogle år men er nu tilbage igen her fra Frankrig.

Bent Andersen var i sin tid meget behjælpelig med at få mig ind på Lubuntu, og nu kører jeg med den seneste LTS udgave (langtidsunderstøttet). Der er dog 2 begrænsninger som jeg er stødt ind i,
jeg kan ikke få den til at åbne ZIP filer,
og jeg kan ikke få den til at køre Brave browseren, som jeg er blevet meget glad for.

Nu har jeg både Lubuntu og Win 10 som godt kan begge dele, men ellers ikke er nær så god.

Er det noget I kender til ?

Hilsen
Søren Basbøll

PS En behagelighed for mig her er at det med Lubuntu er meget nemt at skifte mellem dansk og fransk tastatur, det kunne jeg ikke finde i Win.

Som flere af jer er jeg blevet meget glad for induktionsplader. Hidtil har jeg klaret mig med to af de helt billige enkeltplader, de er gode nok til at man kan afprøve princippet men træerne vokser ikke ind i himlen.

Så nu leger jeg med tanken om at anskaffe mig en mere holdbar løsning. Jeg har været inde på tænks tests af dem, men de var lige så noninformative som forventet. Nogle ulemper ved de billige:

De larmer, der går en ret støjende blæser i gang når man tænder for dem; jeg har hørt fra nogle venner at deres (dyrere) plader først starter blæseren når en bestemt temperatur nås, termostat, og at langt det meste af madlavningen foregår uden blæser.

Et andet problem kan være for små varmende arealer; det burde ikke være alvorligt på dyrere modeller.

En model som måske kunne komme på tale er:

http://www.conrad.com/ce/en/product/1377298/Induction-576-mm-AEG-HK653320XB-Stand-alone?ref=list

Nogle kommentarer?

Hilsen
Søren Basbøll

Som nogle af jer måske kan huske, så er jeg musik- og audionørd.

Jeg har længe haft lyst til at lege med single endede udgangstrin, SE, men kan/vil ikke poste en masse penge i det. Nu har jeg imidlertid nogle push-pull, PP, transformatorer af meget herskabelig kvalitet liggende (Tamura) og ville gerne prøve at anvende dem i et SE udgangstrin hvor idéen er, at man kommer en konstant strøm igennem den ene halvdel af primæren og så har et almindeligt triodetrin i den anden halvdel af primæren således at der ikke sker nogen jævnstrømsmagnetisering af kernen.

En i mine øjne utrolig elegant løsning på dette problem er den der går under kælenavnet Farber fig.2 som med lidt held skulle komme frem her:

http://www.diyaudio.com/forums/tubes-valves/52175-dc-compensated-se-output-transformer.html

Jeg kunne ikke få diagrammet frem som billede, men den ligger ca. midvejs på den side hvis I ellers kan få billedet frem.

Grunden til at jeg spørger er at i den lange tråd på et par hundrede indlæg mener et flertal at den ikke kan virke, mens et mindretal mener at det kan den godt. Selv hører jeg til mindretallet.

Er der i øvrigt nogen af jer den kender et enkelt program til at tegne (rør)diagrammer med som kører godt under Linux (Ubuntu p.t.)?

Hilsen
Søren Basbøll

På en af sommerens eksposotioner til Nordpolen som Peter Plys så rigtigt siger opdagede vi at en toliters saftevandsdunk med petroleum var skilt ca. på midten lidt som olie og vand. Dunken har stået i et uopvarmet udhus i to år efter indkøb temperaturer på måske mellem + og - 25 degC.

Spørgsmålet er nu om det er normalt, det er første gang jeg selv har set det, og hvad sker der kemisk? Vi kunne ikke ryste det sammen. Det næste er om det kan bruges til sit formål som er brændstof til en primus,

Nu foresvæver det mig at én af de utallige forskelle på Scott og Amundsens forberedelser til Sydpolen var at Amundsen opbevarede sin petroleum i tilloddede dunke og ikke havde problemer hvorimod Scott havde problemer med det som med alt andet.

Det er beskrevet i Roland Huntfords fremragende bog om emnet, efter min mening den eneste der er værd at læse.

Hilsen
Søren Basbøll

I sensommeren fik vi digital radio og fjernsyn her i Tasiilaq, først  som MPEG2. Lige i starten var jeg i den syvende himmel, for dels var den tekniske kvalitet langt over hvad jeg havde forventet, måske som de næst- eller trediebedste analoge systemer taget ud over SPDIFudgangen med ekstern konverter. Absolut ingen hørbar digital aggressivitet. Dels havde man ved en fejltagelse i stedet for P2 sat DRklassisk på, et fremragende program, næsten lige så godt som France Musique var for 30 år siden.

Som det fremgår og som nogle af jer vil vide, så interesserer jeg mig meget for klassisk (kammer)musik og er derfor ikke umiddelbart en del af målgruppen for P2 som man efter en månedstid skiftede over til som det oprindeligt var planlagt.

Først på året fik vi så MPEG4 i stedet for -2, og nu kommer vi til det egentlige tekniske spørgsmål:

Efter at vi har fået MPEG4 er lydkvaliteten blevet ringere og noget varierende, men hvad der især undrer mig er at jeg nu ofte hører flutter, det vil sige halvhurtige frekvensændringer som hurtigt wow fra dårlige grammofoner. Hertil kommer at nogle optagelser lyder 'analogt' dårligt, altså overstyret og lignende. Det er givet at det ligger i transmissionskæden da den samme optagelse kan lyde fortrinligt ved genudsendelser.

Bemærk at der er tale om optagelser der har været digitale hele deres liv.

Fænomenerne findes på lydsiden både på radio og fjernsyn, men bemærkes selvsagt  mest på rene musikudsendelser. Billedet på fjernsynet er perfekt, det vil sige så godt som jeg antager at standarden og forlægget tillader, eller også er det helt ubrugeligt. Det er aldrig halvdårligt som lydsiden kan være det.

Jeg har en svag mistanke om at det ligger i at der inden for de utallige substandarder der kan vælges til og fra i MPEG4 er muligheder for at vælge hvordan den skal reagere når båndbredden ikke er tilstrækkelig som det undertiden sker med vores sattelitoverførsler. Kendes problemet i Danmark eller er det specielt for os?

Hilsen
Søren Basbøll

Jeg fandt en herreløs fodbold uden for mit hus.
Nu har jeg kigget på den i et par år, og jeg kan stadig ikke finde ud af om den eksisterer.

Problemet er, at den er syet af regulære fem- og sekskanter med samme sidelængde, men kan et sådant semiregulært polyeder eksistere i den klassiske udgave eller forudsætter det at det er lavet af deformerbart materiale?

Hilsen med vulkanaske og piteraqvarsel,

Søren Basbøll

Vi savner noget godt lys til vores ballonrum, hvor der bruges brint til fyldning.

Det slår mig, at langt den bedste og billigste løsning ville være de meget udbredte udendørshalogenlamper på 150W som sælges billigt og er i klasse IP44 hvilket vistnok betyder regntæt. Der er udmærkede gummipakninger i dem, men vil det være tilladt?

Der er normalt ikke brint frit i rummet, men det sker en sjælden gang imellem at en ballon går i stykker, hvilken kan give en brint-luftblanding som dog hurtigt forsvinder ud gennem udluftningsrørene i loftet.

Jeg vil anse løsningen for helt forsvarlig hvis man er omhyggelig med pakningen ved skift af halogenenheden.

Nogen kommentarer?

Hilsen
Søren Basbøll