Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - HP

Sider: 1 ... 8 [9] 10
121
Her i denne søde juletid  :D :D
opstår for mig igen et problem med valg af det rigtige vaskemiddel til hvide bomuldsstoffer som f.eks. håndklæder, viskestykker og kropsnært undertøj.

Jeg har bemærket, at efter flere ganges vask med et normalt mærke-vaskemiddel til vask af hvidt og kulørt tøj, bliver stoffet mere og mere gråt og kedeligt af udseende.

Flere forsøg på at skifte til et andet vaskemiddelmærke har ikke givet nogen synderlig forbedring af vaskeresultatet.
Hos en bekendt fik jeg det råd, at jeg skulle forsøge at vaske tøjet i Natriumhexametafosfat ved 60 grader. Jeg kender imidlertid ikke midlet og vil ikke udføre forsøget før jeg har fået en "ekspert" til at udtrykke en mening om forslaget. Nu er jo ikke alle eksperter rigtige eksperter, men i dette forum er der formentlig mange af den ægte slags? ??? ???

Emnet er nok ikke særlig julepræget, men ved at knytte nogle dybtfølte ønsker om GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR til alle medlemmer, kan det vel glide ned i de få pauser i de mange juleglæder hvor man har behov for at "komme ned på jorden".

HP

Rolig nu!

122
Computer / Virtuel PC
« Dato: 10, November 2009 - 13:02 »
Jeg kunne godt tænke mig at kunne afprøve nye programmer og funktioner uden at risikere for meget på min godt fungerende faste Vista-installation. Hvor der er rigeligt med diskplads.
Det forestiller jeg mig kan gøres på en virtuel PC, som fungerer i sit eget lille "indelukke" i Vista - uden at der kommer lækager og forstyrrelser ud til den faste installation.
Hvor finder jeg en let forståelig instruktion i hvordan man får oprettet en virtuel PC - populært sagt en "instruktion for dummies"?
Den korte og hurtige forklaring jeg tidligere har fået fra en af mine nørd-bekendte - med kommentaren at "det er skidenemt" - hjalp mig ikke ret langt.
-- Jeg glæder mig allerede! ;D
HP

Rolig nu!


123
Alt det andet, diverse / Reklamer på nyheds-hjemmesider
« Dato: 16, September 2009 - 09:56 »
Når man søger nyhedsopdatering på hjemmesider, som har specialiseret i denne øvelse, virker det på mig (og andre? ???) som en stærk irritation når et helvede af (uafbrydelig?) musik bryder løs hvis musemarkøren blot strejfer den ofte meget dominerende (påtrængende) annonce.
Annoncer på disse hjemmesider er vel en økononomisk nødvendighed, men annoncernes placering og udformning betyder efter min mening rigtig meget for annoncens ankomst hos modtageren/målgruppen.
På mig virker disse stærkt pågående lydledsagede annoncer direkte modsat den formodede hensigt - jeg skynder mig væk så hurtigt som muligt!
Der må være mange der som jeg reagerer negativt på sådanne provokationer. Og det var vel egentlig ikke hensigten ???

HP

Rolig nu!

124
Alt det andet, diverse / Video på digitalt kamera
« Dato: 31, August 2009 - 12:02 »
Mit nye kompakte digitalkamera kan også optage film - så lange sekvenser, som hukommelseskortet rummer.
Videosekvenserne gemmes i mov-formatet, altså et Apple-format, som jeg ikke umiddelbart kan vise på min Vista-maskine.
Kun ved at downloade et gratis program fra Apple kan jeg se filmene, men til gengæld ikke (nemt) dele filerne med andre.
Bedst ville det være hvis jeg kunne konvertere filformatet til et Vista-kompatibelt format.
Hvordan gør man mon det?

HP

Rolig nu!


125
Det dejlige sollys vi er velsignede med i Danmark - kan i mange sammenhænge indendørs også være en plage.
I et stort opholdsrum (ca. 50 kvm) med sydvestvendte vinduer i et hæve-skydedørsparti skinner solen ind og giver masser af lys.
Sommetider er det dog nødvendigt at skærme for lyset af hensyn til varmen og til lysets nedbrydende virkning på bl.a. ældre (antikke?) mørke møbler. Der er gardiner, som kan trækkes for, men det tager ofte for meget af lyset og hindrer udsyn. Jeg har forsøgt med såkaldte lamelgardiner - lodretstående, brede, indstillelige lameller -, men det er svært at finde en lamelposition, som både giver afskærmning for lyset og mulighed for udsyn. Der skulle hele tiden efterjusteres og det var upraktisk - derfor kasserede jeg dem.
Så vidt jeg kan se er der nu plissegardiner og persienner tilbage som mulige løsninger.
Er der her i forum nogen, som kan rådgive om køb på basis af praktiske erfaringer eller på anden måde kan vejlede mig?

HP

Rolig Nu!


126
Alt det andet, diverse / Nyheder
« Dato: 10, Juli 2009 - 09:09 »
Dagens Top-Story i morgenens radioavis var omtale af de potentielt skadelige duftstoffer i børne-tandpasta!
Har vi det ikke dejligt?

HP

Rolig nu!

127
Gennem længere tid har jeg bemærket, at de efterhånden meget udbredte mindre personbiler og varebiler med (ofte hidsige) turboladede dieselmotorer har en tendens til at aflevere temmelig meget udstødningsrøg til vores allesammens omverden.
På det seneste har jeg så erfaret, at der til disse små kraftpakker kan leveres chiptuning umiddelbart efter bilen er indregistreret.
Chiptuningen har til hensigt at få motoren til at yde en del procent mere end den er født med og det vil meget ofte medføre, at der ikke er tilstrækkeligt med ilt i indsugningsluften til at få forbrændt det hele.
Hvis bilen er forsynet med partikelfilter vil filtret ret hurtigt blive "kvalt" i (delvist) uforbrændte brændstofpartikler og derfor give lavere ydelse og højere krav til vedligeholdelse.
Hvis bilen ikke har partikelfilter vil forbrændingsresterne blive ledt direkte ind i mit kabine-luftindtag (sådan føles det) med lugt og sundhedsskadelige og aggressive partikler som ledsagere.
Det synes jeg er ubehageligt og stærkt uønsket. Men hvordan beskytter man sig - pollenfiltre tager vist kun en smule af partiklerne?
Og hvordan hindrer man det udbredte (mis)brug af chiptuningen?
Har andre de samme oplevelser som jeg og lyst til at gøre noget for at reducere sundhedsrisikoen ved forholdet?

HP

Rolig nu!

128
Alt det andet, diverse / Kunst - handel med
« Dato: 30, Maj 2009 - 15:32 »
Dette emne er nok så langt fra ingeniør-relevans som det kan komme, men nu prøver jeg.
For en ca. 40 år siden arvede min familie et antal malerier af en (efterhånden mere) kendt kunstner fra Sydslesvig.
Hidtil har billederne været hængt op hos mig selv, mine børn og enkelte gode venner. Resten har stået i stabler og været lidt i vejen gennem årene.
Nu begynder der at være en vis efterspørgsel efter kunstnerens billeder - mest i lokalområdet hvor kunstneren boede og hvor han valgte mange af sine motiver (marsklandet).
Et par billeder er blevet solgt til en lokal samler og nu melder en lokal kunsthandler sig med tilbud om, at tage nogle af vore billeder med i en salgsudstilling - på det han kalder kommissionsbasis. Han tilbyder at udstille billederne og sælge dem til en af mig fastsat pris.
Nu sætter min skepsis ind!
Hvis jeg overlader et antal billeder (6) til ham på kommissionsbasis så risikerer jeg jo, at han sælger billederne og efterfølgende undlader at betale mig - f.eks. ved konkurs - og det ønsker jeg ikke skal ske. Så hellere bare beholde billederne og på et tidspunkt efterlade dem til mine arvinger.
Kunsthandleren har tilbudt at lave en skriftlig aftale. Udkastet til aftalen indeholder imidlertid ingen for ham bindende garanti.
Hvordan kan jeg sikre mig mod at blive efterladt uden billeder - har nogen i forum erfaring på området?
Måske er jeg for skeptisk/mistroisk?

HP

Rolig nu!

129
Miljøteknik / Batterityper
« Dato: 26, Maj 2009 - 15:23 »
I små el-køretøjer bruges 24 V (2x12V) bly-gel batterier med en kapacitet på 17 til 24 Ah.
Jeg er blevet spurgt om der med fordel kan anvendes andre batterityper - f.eks. NiMH eller Li-ion.
Bly-batterierne er tunge og kræver ret lang ladetid. De lever heller ikke så længe ved hyppig af- og opladning.
Er andre batterityper måske lettere, mere miljøvenlige og mere økonomiske?

HP

130
En af yderdørene i mit træ-sommerhus skal udskiftes i den kommende weekend og jeg er i gang med de indledende øvelser.
Kan / bør man anvende almindelige karmskruer til befæstigelse mellem karm og hus eller er der specielle karmskruer til træ-træ montage?
Til efterfølgende tætning mellem karm og væg vil jeg bruge sten- eller glasuld. Er montageskum også anvendeligt til denne opgave eller er der risiko for, at karmen presses ud af form af skummet?
Er der nogen, som har øvrige gode råd i forbindelse med denne opgave?

HP

Rolig nu!

131
Computer / Utilgængelige trojan-gen filer
« Dato: 17, Maj 2009 - 07:40 »
På en PC med XP og Office 2007 viser mit Avast antivirus program, at det finder en række tilfælde af "win32:Trojan-gen has been found". Filerne er placeret i mappen Documents and settings --- Application Data --- under Outlook \ archive.pst i "Øverste niveau i de private mapper". og betegnes "twk-winupdatepatch.exe".
Avast finder godt nok filerne (10 stk.) og deres præcise placering, men kan ikke fjerne dem.
Et forsøg på at få fat i dem manuelt lykkes ikke fordi jeg ikke kan få adgang til mappen - og jeg finder det ikke hensigtsmæssigt at forsøge at slette hele mappen med Outlook Archive fordi mailprogrammet sikkert så vil blive lammet.
Er der en her, som kan hjælpe mig med at få uskadeliggjort min - sikkert potentielt skadelige - Trojaner?

HP


132
Computer / Trådløs printserver
« Dato: 31, Marts 2009 - 12:02 »
For kort tid siden fik jeg flyttet min farvelaserprinter (USB-forbundet) væk fra hjemme-arbejdspladsen - den støjede for meget. Det kunne ske ved hjælp af en trådløs printerserver, som fungerer udmærket og nu står printeren hvor støjen ikke generer nogen.
Desværre kan printserveren kun betjene én printer.
Jeg ville gerne af samme grund flytte et par andre printere samme sted hen og dertil kræves så yderligere to printservere.
Mit spørgsmål er nu om ikke der mon findes en printserver, som kan betjene alle tre printere?
Er der nogen her, som kan hjælpe mig?

HP

Rolig nu!
 

133
Computer / Open Office kontra Microsoft Office
« Dato: 15, Februar 2009 - 15:24 »
På mine to nyere Vista computere - som stort set fungerer tilfredsstillende for mig - ville jeg gerne også installere nye versioner af Office 2007 (eller nyere), men kan konstatere, at to komplette programpakker (som også indeholder Publisher) indebærer en større investering. >:( >:(
Installering af Open Office kunne være fristende, men jeg kan ikke få øje på en funktion i OO, som indeholder en funktionalitet som ligner MS Publisher, og den vil jeg nødig undvære pga. sin eminente funktion til redigering af f.eks. manualer o.lign. med tekst og illustrationer og kombinationer heraf.
Er der i dette selskab nogen som kan give foreslag til en løsning på mit dilemma, eller er jeg nødt til at "bløde" for at opnå det jeg ønsker? ;)
Et selvstændigt program med Publisher-lignende funktioner og Open Office kunne måske være en løsning, men jeg er samtidig usikker på, om alle mine rigtig mange øvrige tekst- regnearksfiler og Outlook-materiale nu også så let som det påstås, kan bringes med til Open Office.
Andre har sikkert haft de samme overvejelser som jeg - og dem ville jeg meget gerne høre om. :-* ???

HP

Rolig nu!

134
Miljøteknik / Termoruder
« Dato: 16, Januar 2009 - 11:31 »
I forbindelse med en ombygning i slut-halvfjerdserne (huset bygget 1965) blev 8 (4 dobbeltvinduer) vinduer forsynet med 3-lags termoruder. Resten af huset har 3 dobbeltvinduer med 2-lags termoruder - heraf 2 ruder på ca. 1,8 x 1,7 m (terrassefacade) med nye to-lags "lavenergiruder" (med en svag coating) - og 6 koblede vinduer med 2 lag glas - glasafstand ca. 50 mm.
Diskussion i familien om energioptimering får mig til at spørge: Hvilken rudetype af de nævnte kan anses for mest energiøkonomisk? Og hvilken rudetype kan med fordel udskiftes til hvilken anden type? Alle vinduer er iøvrigt i fin stand.
De aktuelle energipriser frister jo til passende indsats på vinduesområdet, men indsatsen skulle jo gerne svare til udbyttet.

HP

Rolig nu!

135
Computer / Makro i Outlook
« Dato: 12, Januar 2009 - 10:12 »
En bekendt spurgte - lige som jeg nu spørger:
Når man sender mails til forskellige om forskelligt har man ofte brug for manuelt at indtaste den mail-adresse, som man gerne vil have modtageren til at benytte ved et evt. svar. Derefter opstår spørgsmålet om det ikke kan gøres nemmere - det med at indsætte adressen.
Kan man i Outlook lave en makro - eller sådan noget, som ved et enkelt tastetryk eller to (kombination) indsætter den ønskede mail-adresse? Beskrivelsen om makroer i Outlooks hjælpefunktion forudsætter kendskab til Visual Basic Editor, hvilket i sig selv ikke umiddelbart lyder nemt.
Kender nogen en let løsning på en simpel opgave?

HP

Rolig nu

Sider: 1 ... 8 [9] 10