ingeniørdebat.dk

Kære Mikael.

Jeg har en fornemmelse af, at du med denne tråd er ude på at lokke os på glatis og indse, at engangsmaterialer måske alligevel er de mest miljøvenlige. Dit lidt hånlige svar på min fraregning af opvaskeudgifter tyder på det:

Selvfølgelig har opvask af teskeer en miljø-belastning - Vi kan ikke bare kigge på grænseomkostningen og sige at den er nul.

Men altså: Jeg drikker ALDRIG en kop kaffe på en café, så mit svar var baseret på hjemmeopvask. Jeg har googlet, at en hjemmeopvask i maskine bruger i gennemsnit 1,4kWh eller 5 MJ energi. Mine gode (arvede) rustfri stålteskeer vejer 20 g hver, så hvis jeg lægger 5 stk i maskinen (mere er det aldrig!), skal de varmes op fra 20 til 60 grader ca. 3 gange i processen. Det vil koste ca. 6 kJ – altså 1,2 %o af opvaskens energiforbrug. Det burde jeg selvfølgelig ikke have kaldt NUL, men ”forsvindende”.

Der indgår i beregningen af om hvorvidt det er profitabelt for kaffebarer andet end blot miljøet (timeløn til opvasker, utilsigtet tab af teskeer i skraldespanden, osv.)

Du tænker altså på en cafés beregninger, og de er selvfølgelig klart anderledes.
Dels er hygiejnekravene til opvasken højere (højere vasketemperatur), dels udgør bestikket en væsentligt større del af opvasken.
Og så kræver opvasken også en del arbejdskaft.

Mht, de to engangsmaterialer, så er det væsentlige vist sagt – bortset fra, at det jo er utroligt svært at lave vugge-til-grav-analyser, så ingne af os kan på stedet afgøre,m om en mængde olie, der går til at producere plastpinden, i virkeligheden er ”forsvindende” i forhold til de øvrige processer. Men er de to sammenlignelige  vil cafeen afgjort sende et grønnere signal med en birkepind end en plastpind.
Og vi er jo enige om, at ”graven” i begge tilfælde er et dansk forbrændingsanlæg med den delvise energigenvinding, der er i et sådant – og det er ikke så ringe.

Nu drikker jeg slet ikke kafffe - og min the er uden sukker, så mit forbrug af røreskeer er beskedent.
Men generelt ryger alle slags bestik i opvaskemaskinen, og jeg erindrer endnu ikke at det er et overfyldt bestikrum, der bestemmer hvornår maskinen skal køre.
Så i praksis regner jeg teskeens miljøaftryk ved daglig brug til NUL.
Selvfølgelig bruges der energi til opvarmning under opvasken, men en ekstra teske holdt op mod vaskevandet, samtlige tallerkener og skåle samt kurve og den indre beholder i maskinen må der vist skulle et yderst fintfølende instrument til at registrere!
Mht. de to engangsanordninger, så er det klart, at produktion afplastpinden bruger olie, medens birkepinden er "grøn".
Jeg kan til gengæld ikke nære mig for at gøre opmærksom på, at danske affaldsforbrændingsanlæg er ganske miljøvenlige og sparer meget import af olie, fordi energien genvindes - en del endda som el.
Det er selvfølgelig uheldigt, at vi har fået opbygget en overkapacitet og derfor må importere affald fra mindre udviklede nabolande. Men grundlæggende er forbrænding fortsat en god og uundværlig del af affaldssystemet.
Der er lige nu en tendens til at biologer anser formuldning som den eneste ikke-forurenende metode til at fjerne affald, der ikke kan genanvendes. Men dels går der energi til spilde ved formuldningm dels bidrager processen med drivhusgasser. Så det er ikke en universalmetode!

Hej harbst.

I forhold til ætsning af metaldele er molekylstørrelsen aldeles ligegyldig. Og du har helt ret i at fokusere på pKs som den vigtigste parameter. Da pKs jo ligesom pH er en omvendt logaritmisk skala, skal den være mindre end den syres (her kulsyre med pKs 6,37) hvis salte den skal opløse - men ikke så lille, at den angriber metallet i konstruktionen. Mælkesyre har pKs 3,86 og er dermed noget stærkere end eddikesyre, hvilket formentlig giver en hurtigere afkalkning - og altså er forsvarligt ifølge fabrikanten af den dyre kapselmaskine.
Alt dette ved du godt - jfr. dit første indlæg. Og vi er også enige om, at det er et rent salgstrick at anbefale denne syre som den ENESTE mulighed.

Den lille detalje, jeg tilføjede, er ikke konkret viden, men mere en fornemmelse baseret på, hvilke materialer der kunne være i det indre af en kompliceret og dyr maskine. Min anbefaling har intet med syrevirkning at gøre, men frygt for at maskinen kan indeholde samlinger eller slanger af plast, der kan penetreres af små syremolekyler og dermed blive ødelagt.
Da jeg aldrig har skilt en dyr kaffemaskine ad, ved jeg intet konkret, men vil af ren forsigtighed vælge en syre, hvis egenskaber ligger så nær som muligt ved det anbefalede produkt, men uden dettes opskruede pris. Og på grund af selve maskinens opskruede pris vil jeg ikke lade det komme an på en prøve, om eddikesyre er helt OK. Det er sandsynligvis tilfældet.
Men den lidt stærkere syre vil som nævnt også medføre en hurtigere afkalkning, som kan være mere skånsom for maskinens indre dele.
Det var ikke det jeg skrev, beklager. men måske vigtigere end min frygtsomme fornemmelse for molekylstørrelse.

Tranberg, nu postede du lige et ekstra svar, der foregreb mit:

Ja, jeg er holdt op med at læse lydbøger under kørsel, fordi min hjerne prioriterer sådan, at hvis der er problemer med at følge med i begge dele, går kørselen godt, men læseoplevelsen forringes - og det er da synd!

Flere af denne tråds debattører refererer PERSONLIGE erfaringer, og jeg tror ingen er så dumme at forveksle lydbøger med e-bøger!

Men værdsætter msn god litteratur, skal den helst nydes (på papir, skærm eller via højttalere) uden forstyrrelser fra andre aktiviteter.
Triviallitteratur kan derimod sagtens forenes med støvsugning, plæneklipning eller bilkørsel,.hvis inputtet er til ørerne.

Så fik jeg også tid og ro til at nærstudere Hideouts link, og jeg takker meget!
For det var jo præcis hvad jeg efterspurgte! 
Hvorfor jeg også hermed kasserer mit eget forklaringsforslag.
Tilbage er kun, at den enhed, der SENDER lydsignalet ind i øregangen, åbengart uuniverelt kaldes "receiver ... men det får jeg nok ikke svar på af dette forums fornuftige debattører ... 

Hej.

Jeg kan ikke umiddelbart finde en modelbetegnelse på mine høreapparater, men jeg har nærstuderet "ledningen", som de kalder den på høreklinikken (og som de tilbyder at udbedre fejl på), og jeg kan tydeligt se noget kobberglinsende inde i de klare plastrør, så jeg tror stadig på en kobberledning.
Proppen til øregangen ender ganske rigtigt i en "#click dome", men før den kommer det nævnte "filter", der som i Bjarkes apparater skal skiftes med en speciel plastpind - og før dette et 5-6 m langt stykke metal(?).
Det er sidstnævnte jeg gætter på rummer en piezokrystal, som dermed er den egentlige lydgiver. At kalde denne for "receiver" kan kun en tekniker finde på! Som vel at mærke tager et snævert blik på selve apparatet, for så kan man måske få den til at "modtage" det signal, apparatet laver. For brugeren kan det vist kun være en sender eller lydgiver?
Der er ingen app til mine apparater, kun en knap til at slå teleslynge til og fra.
Men jeg har heller ikke savnet andet.
Min egen funktionsforklaring er fortsat kun et gæt- men jeg holder fast ved det indtil jeg får et mere kvalificeret.

Jeg kan supplere Bent Andersens fine forklaring med at tilføje, at jeg som bl.a. gammel fysiklærer altid interesserede mig mest for centripetalkraften, fordi fysikere er vant til at regne i inertialsystemer.
Mine geogafikolleger derimod tog udgangspunkt i den roterende jordklode og brugte centrifugalkraften til at forklare, hvorfor tyngdekraften er lidt mindre ved ækvator end ved polerne. Og når de skulle forklare vindsystemerne, talte de også om corioliskraften, der ligeledes for os andre er en "fiktiv kraft", da den ikke har selvstændig mening i et inertialsystem. Men alligevel har den stor betydning for klimasystemerne!
Forøvrigt er både "centrifugal" og centripetal" afledt af latin. "Centri" giver sig selv (centrum), men fortsættelsen er afledt af henholdsvis fugio = jeg flygter og peto = jeg angriber - altså alene i navnene modsatte retninger.

Og så lige en pedantisk præcisering: centrifugalkraft og centripetalkraft er IKKE det samme!

Centripetalkraft er den kraft, der skal til at få en vis masse til at følge en cirkelbane i stedet for den naturlige retlinede bevægelse.
I dit tilfælde giver det mening at beregne den for rammen, der jo helst ikke skal flyve sin vej, men blive i banen hele tiden.

Centrifugalkraft er den kraft der trækker massepartiklen udad, når man tager udgangspunkt i et koordinatsystem, der følger med rundt.
Og det er selvfølgelig den mest relevante her, fordi det er den kraft, der får honningdråberne til at forlade deres pladser i vokstavlen.

De to kræfter har altid samme størrelse, men modsat retning.