Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Morten Jødal

Sider: 1 ... 174 [175]
2611
Miljøteknik / Sv: Er RoHs diriktivet fornuftigt?
« Dato: 15, September 2007 - 15:17 »
Jeg vil ikke gå ind på de politiske overvejelser i dit indlæg, Bjarke.
Vi er grundlæggende enige om, at politikere begår tåbeligheder på grund af manglende viden og populisme - men ikke altid om, hvilke beslutninger, der er tåbelige.  ;)

I den konkrete sag synes jeg dog, at både du og Sophiante overser en pointe, der tidligere er fremført af både undertegnede og siden med større styrke af Bent Andersen: Intet stof er i sig selv farligt.
Det stof, der uønsket ender diffust i menneskers miljø er derimod en risiko. bemærk Bent Andersens tal for produktion af mobiltelefoner og deres forventede skæbne!
Tin er (undtagen i meget store mængder) ufarligt i miljøet. Bly er giftigt og optages utroligt let i organismen, da det følger calcium, som er livsvigtigt.

Der er solid dokumentation for, at ganske små mængder bly i miljøet skader hjernen hos børn (disse undersøgelsesresultater var stærkt medvirkende til, at det lykkedes at få udfaset bly fra benzin).

Jeg tør ikke sige, om "spildet" af blyakkumulatorer er så stort, at der burde lægges returpant på sådanne for at mindske det.
Men antallet af lodninger i mobiltelefoner, elektriske tandbørster, batteridrevne legetøjsbiler o.m.a. er givetvis så stort, at det ikke er rimeligt at henvise til det ringe indhold i den enkelte mikrolodning!
Når hobbyloddere så tilmed er undtaget, ser jeg ikke de store problemer i direktivet.

2612
Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi / Sv: Fremstilling af Bio Ethanol
« Dato: 15, September 2007 - 15:03 »
En enkelt rettelse til mit tidligere indlæg om brasiliansk ethanol:
Det er ikke som skrevet 30% af alle nye biler, der kan køre på "multifuel", d.v.s. alt fra ren ethanol til ren benzin - det er 80%.
Så med størrelsen af det brasilianske bilmarked in mente må vi antage, at systemets børnesygdommer er overvundet.
Tekniske problemer med ethanolfremstilling - og deraf følgende høj pris - kan være begrænsende for udnyttelsen af ethanol som motorbrændstof. Men altså IKKE tekniske problemer med bilerne!

2613
Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi / Sv: Fremstilling af Bio Ethanol
« Dato: 15, September 2007 - 15:00 »
Jamen det er så utroligt enkelt - enklere end i det gamle forum og langt bedre:
Når du har skrivefeltet åbent, har du ovenfor en række muligheder for at formatere din tekst - fed, kursiv osv.
Næste række indeholder kun "Ændre farve"
Tredie række indeholder en stribe ekstra muligheder, heriblandt "Indsæt image" og "Indsæt hyperlink".
Men længere henne i rækken kommer de to i denne forbindelse interessante: sup (hævet skrift) og sub (sænket skrift).
Væk er al leg med bogstavstørrelser - og nu man man også skrive ioner som fx Ca2+ korrekt  :D - det kunne man ikke i det gamle forum!

* (se note til sidst)

Til slut en kort repetition af hovedreglerne for kemisk formelskrivning:
Hvert nyt GRUNDSTOF i en formel begynder med stort - hvis der små bogstaver imellem, er det altså bogstav nr. 2 i et grundstofsymbol.

Et ofte set eksempel:
Almindelig kalk (kridt, jordbrugskalk) skrives CaCO3.
Der er tre grundstoffer i, nemlig Ca (calcium), C (carbon, kulstof) og O (oxygen) (sidstnævnte er der 3 atomer af).
Kemiske ignoranter er tilbøjelige til at bruge en hjemmestrikket regel: hvert andet bogstav med lille - og skriver CaCo3. Hvorved de har skrevet formlen for en næppe eksisterende legering indeholdende 1 Ca og 3 Co (metallet cobalt).

De små "lave" tal angiver antallet af atomer af det grundstof, der står UMIDDELBART foran det lave tal - og KUN det!
I eksemplet ovenfor er der altså kun 1 Ca, 1 C, men 3 O.
Man kan godt bruge parenteser, hvis man vil angive grupper af atomer, der forekommer sammen i større antal end 1.
Eksempel: Ca(NO3)2 (calciumnitrat, norgessalpeter).

Hvis der forekommer ionladninger, skrives disse ALTID TIL SIDST (også efter et evt. sænket tal og efter modellen "antal" "fortegn", altså fx Ca2+

Under udarbejdelsen af dette indlæg er jeg stødt på en irriterende tendens til, at programmet gerne vil fremhæve hele "ord" (denne rædsomme funktion er også standard i Word, men kan heldigvis slås fra - det er vist ikke tilfældet her?)
Det betyder, at jeg af og til er nødt til at indsætte et "falsk" mellemrum for kun at får fremhævet det tal, der skal stå hævet eller sænket. Mellemrummet kan så fjernes igen bagefter.
Det giver mig anledning til at pointere:
DER ER ALDRIG MELLEMRUM I EN KEMISK FORMEL (i dansk kemifagsprog gælder det også kemiske navne - men det bliver ofte undersat forkert fra engelsk, hvor den sidste regel ikke gælder).

Endelig forekommer der også normalt store tal i kemisk fagsprog. De står i så fald FORAN den formel, de hører til, og angiver antal af HELE formelenheden.
Eks: 2 Ca(NO3)2 betyder to enheder calciumnitrat, ialt 2 calcium, 2*2 = 4 nitrogen og 2*3*2 = 12 oxygen.

Jeg skriver oftest et mellemrum mellem tal og formel for at øge læseligheden. Men det er et rent typografisk trick - der er ingen faste regler.

Note: Vejledningen i PROGRAMMETS funktioner stopper ved *
Resten er blot lidt elementær kemiundervisning  ;)

2614
Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi / Sv: Hvor går Solen ned?
« Dato: 14, September 2007 - 16:57 »
Tak Mikael!

Ja, argumentet om de arktiske egne er jo lammende for min hjemmestrikkede teori!  ;)
Jeg vil snarest kikke nærmere på det program du linker til - men egentlig efterlyste jeg ikke så meget en konkret beregning (den vil jeg selvfølgelig lave alligevel af ren nysgerrighed) som en forklaring på, hvordan solnedgangsvinkelvariationen (et dejlig langt ord - men fuldt korrekt dansk! ;D) så afhænger af breddegraden.
Den har forfatterne af programmet selvfølgelig indbygget i deres beregninger - men næppe, så den kan hentes ud uden at man reverse engineerer hele programmet - og det agter jeg altså ikke at give mig i kast med!

2615
Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi / Hvor går Solen ned?
« Dato: 14, September 2007 - 00:25 »
Fra stranden ved mit sommerhus kan jeg se Solen gå ned over Mols Bjerge - og det gør jeg ofte.
Da bjergene jo har en lidt takket profil, er det let uden særlige hjælpemidler at fastholde, hvor solnedgangen ses på forskellige årstider.
Jeg er nu kommet til at undre mig, for vinkelafstanden mellem "sommerpunktet" og "vinterpunktet" er ret tæt på 90° (iagttaget uden tekniske hjælpemidler af nogen art).
Er det mon generelt?

Mit eneste gæt går på, at Solens deklination veksler fra +23,5° til -23,5° på de to tidspunkter. Det giver en forskel på 47°.
Hvis nu geometrien er sådan, at forskellen i betragtningsvinkel fordobles, kommer vi ganske tæt på de "øjemålte" 90°
Men kender nogen en fornuftig grund til vinkelfordoblingen?
Eller er jeg helt på vildspor med årsagen?
Ser man samme vinkelforskel i Rumænien eller Tyrkiet, Mikael?

Hjælp, jeg er nysgerrig, men blank!

2616
Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi / Sv: Fremstilling af Bio Ethanol
« Dato: 14, September 2007 - 00:10 »
Jeg tror ikke på evighedsmaskinen - men jeg vil ikke benægte, at en skør amerikaner kan være faldet over en ny måde at spalte vand på.
Kun vil der i så fald være al mulig grund til at tro, at hans radiobølgegenerator skal fodres med den tidobbelte energimængde for at virke på vandet!  ;D

2617
Miljøteknik / Sv: Er RoHs diriktivet fornuftigt?
« Dato: 14, September 2007 - 00:03 »
Jeg vil ikke opkaste mig til ekspert i blyforurening, men jeg kan dog påpege, at de spirende indsamlingsordninger for "småelektronik" indtil videre har haft ringe gennemslagskraft.
Derimod er det meget få, der blot smider deres brugte blyakkumulator i skraldespanden ...
Jeg har ikke forudsætningerne for at vurdere omfanget af blyforurening - men jeg er ganske sikker på, at en stor del af det bly, der findes i loddetin i mobiltelefoner og gamle walkmen, ender i atmosfæren, hvorimod det samme kun gælder en ganske lille del af blyet fra akkumulatorer.

2618
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Kattegat bro?
« Dato: 13, September 2007 - 23:55 »
Ja, nu er vi tilbage ved den sædvanlige "Du ved ikke, hvad du taler om, for du er jyde", og den gider jeg ikke uddybe.

Men en kattegatbro - trådens egentlige emne - kunne måske gøre det lidt lettere for os at lære af hinanden?

2619
Brug af dette forum / Sv: Sådan bruges det nye Debatforum
« Dato: 13, September 2007 - 23:51 »
Det lyder fint med den ændring i opsætningen - men der er stadig et uløst (måske uløseligt?) problem, hvis en bruger bliver ked af, hvad han/hun har skrevet tidligere. For man kan jo ændre sit svar til ukendelighed - og i værste fald gøre resten af tråden meningsløs.
Jeg tror dog, dette er et meget lille problem i praksis.

2620
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Kattegat bro?
« Dato: 13, September 2007 - 10:52 »
Nu har jeg forlængst opdaget, at når det gælder trafik, så har beboere i hovedstadsområdet en tyrkertro på, at de altid har det værst - og en tilbøjelighed til at blive fornærmede, når man påpeger problemer andre steder.
Jeg HAR i kortere perioder boet og kørt i Københavns omegn - men det er ganske vist lidt siden, så det er sikkert blevet "meget værre" siden.
Derimod har jeg aktuelt ved mange lejligheder oplevet E45 omkring Vejle - og den ER rædselsfuld!
Pointen i forhold til en kattegatbro er, at netop den strækning bliver kraftigt aflastet i tilfælde af, at der komer en nordligere forbindelse mellem landsdelene.
Jeg har gennem masser af år bemærket de problemer, du også nævner, med virksomhedssammenlægninger - og undret mig over, at "kort afstand fra Københavns rådhusplads" øjensynligt er en selvstændig psykologisk faktor, når beslutningen om, hvilken af to afdelinger, der bagefter skal huse den sammenlagte institution - hvad der i høj grad er med til at forværre jeres problemer.

Mvh. Morten Jødal

2621
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Kattegat bro?
« Dato: 12, September 2007 - 15:41 »
Jeg tror heller ikke en kattegatbro (-tunnel, -kabelbane eller - you name it) kommer i min levetid.
Men jeg vil da påpege, at motorvejsstrækningen Kolding - Vejle- Horsens allerede nu er hårdt belastet, med myldretider, der måler sig med Københavns omegn!
En nordligere forbindelse over Samsø vil for de fleste bilister mellem - på den jyske side - ca. Horsens og nordover og Sjælland være kortere, og den vil tiltrække de bilister, der på grund af uheldige oplevelser med færger hellere kører den store omvej over Fyn.
Alle disse grupper vil også på Sjællandssiden komme ad andre veje end de nu hårdest belastede.
Dertil vil den gøre det realistisk at komme fra Nordjylland til København uden at flyve. For tiden er behovet på ruten Aalborg - København "umætteligt" - ifølge direktøren for Cimber Air, der netop har annonceret et større antal ekstra afgange - samtidig med at Sterling også udvider trafikken på ruten og SAS de fleste gange lander flyene i hel stand ;D
Jeg minder om flytrafikkens store miljøbelastning ...

Jeg deler forøvrigt Mikael Boldts undren over, at den netop afgåede trafikminister så blindt så på trafikken mellem Danmark og det gamle Vesttyskland - Berlin og de øvrige byer på den planlagte hurtigbane er dog tydeligvis fremtidens europæiske akse og bliver det endnu mere, når Frankrig er gået fra EU i fornærmelse over, at de nye medlemmer ikke længere tillader Frankrig at diktere al europæisk politik  :P. Den situation forudser jeg opstå før nogle af broprojekterne bliver realiserede ...

2622
Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi / Sv: Fremstilling af Bio Ethanol
« Dato: 12, September 2007 - 15:22 »
Jeg har forsket lidt videre i den brasilianske bioethanol.
Jeg hørte første gang om den ca. 1965, men kan ikke finde noget på nettet. Min egen hukommelse siger, at det dengang drejede sig om tilsætning til benzin - omtrent som den "miljøbenzin", man nu kan købe i Danmark hos Statoil.
Men i 1978 - direkte afledt af "den anden oliekrise" - begyndte et storstilet ethanolprojekt, som der er masser af info om:
http://www.cbsnews.com/stories/2006/03/29/eveningnews/main1454613.shtml
http://www.commondreams.org/views05/0417-23.htm
Den nuværende ambition - som er ved at være nået - er at køre på ren ethanol. Ifølge en af de hjemmesider, jeg har besøgt under min research, er nu over 30% af nybilsalget biler, der kan køre på både ren ethanol og på benzin.

Lidt om "bio"ethanol:
Ethanol er jo et stof, der har været kendt af mennesker siden Noa plantede den første vinmark kort efter Syndfloden ;) (1. Mos 9,20).
Men vi skal hen omkring år 400 f. Kr. før det lykkedes at koncentrere blandingen til mere end vin. Og først den muslimske alkymist Geber fandt ud af at destillere til nær 100% ethanol (omkring år 900). Dermed var snapsen opfundet - ironisk nok af en muslim! Han anbefalede da oså selv stoffet som opløsningsmiddel for parfume og medicin.
Indtil et stykke hen i industrialderen var al ethanol "bio". Der er ingen kemisk forskel på bioethanol og teknisk ethanol - dog er der forskel på de typiske forureninger, og teknisk ethanol kan ikke anbefales som grundlag for drikkevarer.
Al ethanol har formlen C2H5OH - og det er en yderst dårlig ide at kalde ethanol for noget med "benzin", som er en velindarbejdet betegnelse for en kulbrintefraktion, som har formlen CxHy (x ligger i omegnen af 6 - y kan variere en del).

Ethanol og miljøet:
Som harbst anfører, har ethanol lidt ringere brændværdi end benzin - men ikke meget.
Til gengæld er udbrændingen bedre, og de uforbrændte rester er lettere nedbrydelige. Ethanol er således renere end benzin i et bymiljø, hvor der ofte er meget lattergas i luften på gund af kulbrinterester fra benzinudstødning.
Den brasilianske ethanol regnes for ekstra "grøn", fordi man i høj grad bruger planteresterne som brændsel i destillerierne.
Hvis man også bearbejder jorden og høster med ethanoldrevne maskiner, har man faktisk et fuldstændig CO2-neutralt brændstof.
Det gør absolut en forskel for atmosfæren, om man recirkulerer den bundne carbon i løbet af ca. 1 år (sukkerrør og majs er enårige afgrøder) - eller man opsamler bunden carbon fra 100 millioner år og returnerer hele portionen til atmosfæren i løbet af nogle få århundreder!
Mine bemærkninger om 1. og 2. generations bioethanol anser jeg fortsat for gyldige for danske forhold -men jeg er altså blevet belært om, at forholdene er anderledes i Brasilien!
Derimod er jeg enig med harbst i, at naturgas kun på ganske kort sigt er at foretrække for olie eller kul. Der ER mindre CO2-udledning pr. Gigajoule - men naturgas er OGSÅ et fossilt brændsel.

Mvh. Morten Jødal

P.S. Bemærk det nye konferencesystems langt bedre muligheder for at skrive kemiske formler korrekt! :)

2623
Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi / Sv: Fremstilling af Bio Ethanol
« Dato: 11, September 2007 - 18:43 »
Nu er ethanol jo særdeles velkendt som motorbrændstof. Mindst siden 1950'erne har det været brugt i stor stil i Brasilien, så der er langtidserfaringer - og de omfatter ikke væsentlige problemer, men muligvis er der enkelte pakninger, der skal fremstilles af andet materiale end ved ren benzindrift - jeg er slet ike ekspert på dette område, kun kender jeg til den meget omfattende tidligere anvendelse.
"1. generations bioethanol" er gæringsethanol, der kan fremstilles ved flere konkurrerende processer, men altid af et stivelsesholdigt produkt, som også kunne være anvendt til andre formål. Den er derfor i en konkurrencesituation med andre afgrøder.
Teknisk set er der ingen særlig fordel ved denne proces - men argumenterne kan være politiske, som at være uafhængig af importeret olie (Brasiliens oprindelige formål med at gå i gang), eller i den nuværende situation snarere at gøre nye erfaringer med produktet og opbygge et marked.
Skal vi nemlig snakke miljømæssig gevinst, må vi vente på "2. generations bioethanol", som er fremstillet af de dele af afgrøderne, der ikke umiddelbart er anvendelige til andre formål.
De plantedele er mere kompliceret opbygget, og processerne har vanskeligheder. P.t. kan de ikke konkurrere med olieprodukter - men nogle af forskerne på området er optimister og hævder at være klar om bare 3 år.
Tiden vil vise, om de får ret!

Mvh. Morten Jødal

Sider: 1 ... 174 [175]