Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - j_skib

Sider: 1 [2] 3
16
Computer / Sv: Om Windows 10: Lidt info!
« Dato: 15, Juni 2016 - 21:35 »
Mikael Boldt skrev noget om "Indstillinger/ Beskyttelse af personlige oplysninger".

Alt er "Slået fra" hos os, uden at det har generes os i brugen af PC'erne. Underligt nok bliver visse ting over tid "Slået til" igen, uden vores medvirken. Sker både på fruens og min PC.
Det har indtil nu været Xbox, Twitter og Microsoft Edge der kan "selv". Lidt bekymrende, da vi ikke bruger disse funktioner/programmer.

Har i været ude for noget lignende?
//Jørgen

17
Computer / Sv: Samsung mobiltelefon slukker hele tiden!
« Dato: 18, Maj 2016 - 10:52 »
Samme problem her i husstanden. Har prøvet med et nyt batteri, der efter et stykke tid fik de samme nykker.

Vores løsning er forsigtig rensning af kontaktflader med en spritvædet klud. Det er så min opgave hver søndag, og det har nu virket i et par år. Lidt træls, men vi er glade for vores gammeldavs telefoner. Det hjælper også, at vi har et abonnement hvor vi kun betaler for samtaler. Så vore månedlige regning er typisk på nogle få kroner. Den type abonnement kan man vist ikke få mere.

//Jørgen 

18
Computer / Sv: Edge - og andre browsere
« Dato: 22, September 2015 - 22:47 »
Vi bruger også Firefox her i huset, og har kun en enkelt tilføjelse indlagt. Det er netvideohunter, der kan gemme videoklip på HDD'en.
Disse klip kopierer vi til en lille "rejsetablet", så der er lidt underholdning i kedelige lufthavne mm. Hvis klippene kun ses meget sjældent, er de næsten lige sjove hver gang.

Netvideohunter skriver at der ingen forbindelse er til serveren, men det virker stadigvæk hos os (har lige testet).

//Jørgen

Et par eksempler, der måske kan få smilet frem:

Bemærk her damen på vistnok først række, der næsten griner kæben af led:

https://www.youtube.com/watch?v=UijYzYQpUPw


Et lille klip, vi viste for eleverne på den tekniske skole ved juleafslutningen:

https://www.youtube.com/watch?v=MpV4acBTZyU


Lidt ulydig, ligner vores tidligere Golden Retriever (bemærk også her den unge pige bag startlinien):

https://www.youtube.com/watch?v=5iTTNRE-njM&feature=youtu.be


19
Har været igennem pillekuren 4 gange, tabletbehandlingen varede 3-6 måneder hver gang. Det har været de samme 2 tæer, der har været angrebet (venstre storetå og tåen lige ved siden af lilletåen). Ca 3 måneder efter at pillekurene er stoppet, begyndte tegnene igen på neglesvamp.

Jeg har efter sidste tablet behandling, smurt tåneglene med Brentan creme. Cremen er til bekæmpelse af fodsvamp, og kan ikke helbrede neglesvamp i udbrud. Jeg kommer kun ganske lidt creme på ved overgangen negl/hud, 2 gange om dagen.

Det har nu holdt mig fri af neglesvamp indtil videre i 3 år, så for mig er det behandlingen. Prøvede også i en periode at smøre med Atamon, men det kunne ikke holde neglesvampen væk i mit tilfælde.

Jeg er i svømmehallen 2 gange om ugen, så problemerne stammer sikkert derfra. Bruger badetøfler så meget som muligt, tilsyneladende uden effekt.

Brentan er håndkøbsmedicin, og jeg har indtil nu ikke oplevet bivirkninger af smøreriet.

//Jørgen

20
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: GPS og software
« Dato: 22, Maj 2015 - 20:40 »
Sidste års julegave er først købt for nylig. Min hustrus gave til undertegnede skulle være et nyt GPS ur.

Der var 3 store fabrikater, der havde min interesse. Ved køb hos 2 af firmaerne, skal indstilling/opsætning af urene foregå via deres hjemmesider. Løbe/navigationsdata skal også omkring firmaernes hjemmesider. Hvis firmaet af en eller anden grund lukker, så er uret nærmest ubrugeligt. Så disse firmaer blev fravalgt pga af dette forhold. Der kunne måske også som Karsten skriver, på sigt blive opkrævet betaling for brug af hjemmesiderne.   

Produkterne fra det sidste firma var lidt ustabile, så jeg ventede med julegaven. En træls beslutning, men god. I slutningen af marts blev der frigivet en ny lovende model. Uret er købt, og alt virker over al forventning.
Rigtigt legetøj for store drenge (MK). Så tålmodighed betaler sig en gang imellem.

Min skepsis over for de 2 firmaer er måske overdrevet, men mit legetøj plejer at holde i rigtig mange år.

//js

21
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: GPS og software
« Dato: 18, Maj 2015 - 17:14 »
Vi bruger en "vandre" GPS fra Garmin med OpenStreetMap. GPS'en er rigtig fin til vandre/cykel brug, men egner sig ikke til bilkørsel. Der mangler vejbanedirigering på motorveje, og der er ingen venlig damestemme (kun bip advarsel ved højre/venstre sving). Er man i knibe, kan "vandre" GPS'en dog sagtens bruges i bilen.

Vi indlægger waypoint på alle de steder vi vil besøge under ferierejser, og indlægger også spor vi kan vandre efter. GPS'en er uovertruffen til dette, med en batteritid på 10-16 timer (genopladelige NiMH). Før afrejse henter jeg det nyeste kort over ferieområdet, og lægger det på et SD-kort i GPS'en. Der er god plads på SD-kortet, men GPS'en bliver lidt langsom i opstart, hvis der er for mange lande indlagt.
GSP'en er en Dakota 20, med magnetisk kompas. Så er kortet altid orienteret rigtigt i forhold til omgivelserne. Ved manglende magnetisk kompas, skal GPS'en bevæge sig 10-20 m for at kunne orientere kortet rigtigt (gælder også for de bil GPS'er, vi har været i nærheden af).

Garmin har også en Oregon 600/650, der vist skulle være bedre til bilkørsel (også her kan OpenStreetMap bruges). Jeg dog ingen erfaring med Oregon'en, der er fysisk større og noget dyrere.

//Jørgen

   

22
Miljøteknik / Sv: Undervandsbåde, dykketid
« Dato: 14, Marts 2015 - 19:54 »
Jeg har en svag erindring om, at nogle ubåde bruger stirling motorer til fremdrift under vandet. Ubåden skulle selv medbringe ilt i en eller anden form, til stirlingmotorerne (stadig ud fra hukommelsen).
Stirlinmotorerne er formentlig valgt pga den næsten lydløse drift.

Dette var ikke trådstarters spørgsmål, men dog lidt i samme boldgade (ubåden skal medbringe ilt til fremdrift under vandet). Prøv evt at søge på teksten "stirling motorer ubåde norden", og der dukker lidt op om ubåde.

//Jørgen.

23
Alt det andet, diverse / Sv: Selvskærende skrue i metal
« Dato: 22, Februar 2015 - 17:45 »
Hej Claus.

På min flittigt brugte skydelærer, er der måske hvad du søger. Jeg prøver at medsende et billede.

//Jørgen.


24
Computer / Sv: Simpel lynbeskyttelse
« Dato: 07, August 2014 - 21:19 »
Hej.

Ud med stikkontakten, det virker. I mit tidligere arbejdsliv reparerede jeg bla.a. teleudstyr på telefoncentralerne, som ofte var temmelig medtaget efter tordenvejr.

Problemet hos private er ofte tilslutning til mere end et "net". Eks:
Lynet slår ned i 230v's nettet og løber til noget tilsluttet elektronik. Elektronikken klarer som regel spændingsspidserne, med mindre det f.eks. også er tilsluttet telenettet. Så løber der store strømme og elektronikken dør. Vi har set mange ødelagte trådløse telefoner, hvor moderdelen er tilsluttet både telenettet og 230v's nettet. Tidligere var telefaxer også et problem af samme grund.

De høje spændinger kan løbe langt i telenettet, jeg har set gnisterne springe på centralerne, selvom lynnedslaget var flere km væk.

Jeg har desværre ingen viden om, hvor godt ADSL modens er isoleret fra telenettet. Herhjemme fjerner vi altid både 230v's stikket og netforbindelsen, hvis der er tordenvejr i nærheden. Nogle af vores bekendte har lært det på den hårde måde!   

//Jørgen

25
Computer / Sv: Kopiering fra set-top boks til DVD
« Dato: 06, April 2014 - 20:08 »
Hej Morten.

Vi bruger modellen med SCART ud fra set-top boksen, og så SCART ind på en ældre harddisk/DVD-optager. Det virker udmærket, dog er kvaliteten lidt dårligere end ved direkte digital overførsel.

Efterfølgende flytter vi optagelsen over på en sletbar DVD, som så kopieres ind på PC'en. På PC'en kan man evt tilklippe med det forældede program DVD Shrink 3.2, hvis ikke muligheden er på harddisk/DVD-optageren.
Hvis optagelsen skal ses på en tablet, konverterer vi til MP4 med programmet Handbrake.

Det er noget omstændigt, men det virker (og familien mener, at så laver jeg da noget fornuftigt!).

Jeg er i øvrigt lige ved at flytte "Slaget om Midway", som jeg senere skal se sammen med det ene barnebarn. Han har nået den alder, hvor fly og hangarskibe er interessant.

Hvis du kan får HDMI til HDMI til at virke, er kvaliteten nok bedre end den analoge overførsel.

//Jørgen.

26
Hej alvidende forum.

Jeg har en utæt bøjning på et koldvands rør. Bøjningen lækker lidt vand fra ydersiden af bøjningen, måske en støbefejl?
For at få bøjningen skiftet, er det nødvendigt at løsne et 15 mm kobberrør. Kobberrøret er monteret med en klemmering, på ganske normal vis (formentlig dog uden indvendig støttebøsning).
Det vil være nemmest bare at løsne kobberrøret, afmontere klemringsmuffen, udskifte bøjningen og så montere det hele igen.
Men kan man genbruge klemringsmuffen/klemring uden at få tætningsproblemer? Kobberrøret og klemringsmuffen skal monteres på samme sted, dvs klemringen ikke skal aftages/flyttes på kobberrøret.     

Er der nogen af jer, der har lidt erfaringer?

//Jørgen.

27
Computer / Sv: "undelivered mail"
« Dato: 20, Oktober 2013 - 14:02 »
Intet problem hos os. Vi har 3 stk Gmail adresser her i huset, og der har ikke været spam mail i lang tid. Jeg kigger efter her dag, da der en gang i mellem smutter en "ægte" mail i spam skraldespanden.

//Jørgen

28
Hej.

Har du overvejet dette kamera fra Aldi, prisen er rimelig. Tager dog kun stilbilleder, er på tilbud fra i går.

http://www.aldi.dk/aldi_all_round_overvagnings_kamera_48_5_3936_12382.html

Om der så er lovligt osv, har jeg ikke den fjerneste ide om.

//Jørgen

29
Hej John.

Du skal nok forbi en radioamatør med en 70 cm radio. Evt kan du måske "se" signalet på en scanner, der kan modtage 70 cm båndet (skal kunne låses på den aktuelle frekvens, da den sikkert ikke kan nå at scanne et helt område og fange din fjernbetjening). Jeg har aldrig haft en scanner, så erfaring mangler.
Jeg søgte efter frekvensen, tilsyneladende er 433.920 Mhz meget brugt. Et målbart output er  i øvrigt kun det halve af historien, da der også kan være fejl i den kodede modulation.
Det er desværre ikke den store hjælp jeg kan bidrage med.

//Jørgen.   

30
Hej.

Fjernbetjeningen sender formentlig på en frekvens omkring 434 Mhz, og det er lige midt i radioamatørernes 70 cm bånd. Så hvis der er en kraftig sender i nærheden,  kan modtageren i bilen blokeres (modtageren er ikke udstyret med krystalfiltre osv).
For en del år siden prøvede jeg dette sammen med naboen, der lige havde fået ny bil. Min hjemmebyggede amatørsender var ret svag, men blokerede nemt hans modtager.

Så hvis den svigtende funktion kun optræder i nærheden af kraftige sendere, er dette måske årsagen.

//Jørgen

Sider: 1 [2] 3