* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 80
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 53
I alt: 53

Forfatter Emne: Efter megen kritik..  (Læst 7930 gange)

iVinther

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 4
    • Vis profil
Efter megen kritik..
« Dato: 20, November 2007 - 10:20 »
Hej igen

Efter en del kritik på vores gamle spørgeskema, har vi søgt eksperthjælp og derved fået udarbejdet et forhåbentligt bedre og mere præcist spørgeskema til vores undersøgelse af ”Den brede befolknings holdning til nanoteknologi.” Vi håber på, at en masse folk igen vil hjælpe os med vores undersøgelse og, at vi ikke generer nogen med dette indlæg.

Spørgeskemaet er udformet således, at der vil være nogle spørgsmål hvoraf du skal vælge svaret. Vi har forståelse for, at nanoteknologi bygger på relativt ny videnskab og, at det derfor er vanskeligt at vurdere, hvad der realistisk set kan opnås ved hjælp af teknologien – det betyder, at mange vil opleve, at det er svært at svare på spørgsmålene. Vi har derfor forsøgt at udfærdige spørgsmålene på en måde, så det skulle være muligt for alle at kunne svare eller danne sig en mening, til hvert enkelt konkret spørgsmål. Derfor vil vi også opfodre alle, som måske føler deres viden omkring emnet ”nanoteknologi” er ringe, til at give deres besyv med, da vi netop søger den brede befolknings holdning, og ikke kun eksperternes.
Vi håber meget, at du vil tage dig tid til endnu engang at udfylde spørgeskemaet og hjælpe os med vores projekt.

Link: http://FreeOnlineSurveys.com/rendersurvey.asp?sid=16zw8jg1ej1tri9365361

Med Venlig Hilsen
Gruppe C213, Aalborg Universitet



Lidt information omkring nanoteknologi:

Helt præcist er en nanometer en milliontedel af en millimeter. Et menneskehår er 80.000 nanometer bredt.

Forskning på nanoskala er ikke nyt, forskere har studeret atomer og molekyler i mere end et århundrede. F.eks. kan al kemi i virkeligheden betegnes nano, da de fleste molekylære reaktioner foregår på nanoskalaen. Så rent bogstaveligt er nanoteknologien ikke en ny teknologi. Det nye ved nanoteknologien er, at forskere nu er i stand til at håndtere og karakterisere nanostrukturer f.eks. vha. avancerede mikroskoper.

Nanoteknologi er en blanding af fysik, kemi, biologi og bioteknologi, hvor man arbejder med materialer og stoffer på en ubegribeligt lille skala. Derfor vil stofferne opføre sig anderledes, end de plejer at gøre.

 
Eksempler på anvendelsesmuligheder

Sokker, der aldrig lugter af dine sure tæer. En vaskemaskine, der gør tøjet super rent ved lave temperaturer. Og vinduesglas, der renser sig selv, når solen skinner på det. Det lyder simpelthen for godt til at være sandt, men produkterne findes og er blot få eksempler på, hvad nanoteknologien kan føre til.

Nanoteknologi vil få en enorm indflydelse på medicinalindustrien og behandlingsmetoder. Med nanoteknologiske metoder kan man opnå større forståelse af sygdomme på molekylært niveau. I fremtiden vil det måske ikke være nødvendigt at gå til lægen for at få stillet en diagnose. ”lab-on-a-chip” systemer vil afløse virkelige laboratorier og være i stand til at stille hurtige diagnoser. Eller hvad siger du til nanokaplser, der leverer medicin direkte til de steder i kroppen, hvor der er brug for det. Drug-delivery er et af de store forskningsområder inden for nanteknologi.

Yderligere anvendelsesmuligheder: siRNA – den nye universalmedicin bl.a. mod kræft, Alzheimers og HIV, den usynlige solcreme, de langtidsholdbare tennisbolde, store vinduespartier, der kan skifte fra klare vinduer til uigennemsigtige vægge, snavsafvisende tekstiler, planter som skifter farve nær landminer, hurtigere computerchips.

Har noget af dette vagt din interesse, kan du læse meget mere om dette og andre emner på: http://www.nanovidensbank.dk.

Etik og risici?

Ingen ved, om nanoteknologi er farligt. Og i givet fald hvor farligt det er. De risici, som forskerne nævner i forbindelse med nanopartikler, er bl.a., om de kan være kræftfremkaldende eller være årsag til hjerte-kar-sygdomme.

Bekymringen går på, at nanopartiklerne, pga. deres lille størrelse, måske kan blive overført fra lungen ud i blodvejene og så fordele sig systematisk i kroppen.

Alligevel postes der solide forskningsmidler i nanoteknologien. Alene i år har området fået tilført rundt regnet 239 millioner offentlige kroner. Det er ikke muligt at finde en samlet oversigt over, hvor mange offentlige midler der går til forskning i risikoanalyse af nanoteknologi.

Men risikerer man ikke at hæmme forskningen, hvis man hele tiden fokuserer på risiciene i stedet for fremskridtene?

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Efter megen kritik..
« Svar #1 Dato: 20, November 2007 - 17:31 »
Når man skriver således:

Citér
Men risikerer man ikke at hæmme forskningen, hvis man hele tiden fokuserer på risiciene i stedet for fremskridtene?


Kunne det være at man ikke er opmærksom på at al skepsis har en årsag.....for hvad der er soleklart for den ene kan være aldeles uklart for andre.

Og  et ordspog siger at brændt barn skyer ilden.

Der er det paradoks, at folk der siges at være meget erfarne, ofte skylder deres erfaringer, de mange fejltagelser, de har lavet gennem tiden.....men selv om de har taget fejl mange gange, så har de lært af disse og gentager dem ikke.

Man kan have negative erfaringer, med at et nyt teknisk område benyttes af charlataner....Karl Smart & Co...der udnytter folks uvidenhed på forskellige måde, for at de kan opnå fordele, der faktisk ikke tilkommer dem.

Her i landet vil vi gerne nedbringe vort Co2 udslip, men den eneste stabile kraftkilde, der kan gøre dette er Akraft. Jeg skal ikke trætte med de argumenter modstanderne af den løsning fremkommer med, men usaglige er de...især koblingen til Abomber er uvederhæftig.

For tiden er "modeordet" nano. For teknisk uddannede personer burde dette område  ikke give de store overvejelser, men når jeg
ser nano sprinklervæske og nanostøveklude og nanokuglepenne, så er jeg heldigere end de fleste......og siger for mig selv det er nok fup.

For at blive ved risiciene, så er det ofte en mulighed at  politisk magt ved vedblivende at holde på at denne og hine teknologi  er godt eller skidt for helbredet, selv om begge dele er løgn.

Tag bare begrebet bilsikkerhed. En bil der har fået fem stjerner i en bilcrashtest, siges at være en sikker bil og folk tror gudhjælpe mig på det. Bilfabrikkerne fortæller, hvor meget de de gør for folks sikkerhed,  uden der er belæg for det......det eneste der er sikkert er at bilerne bliver tungere og dyrere.
Tag den lille Fiat Panda med fem stjerner og lad den møde en Volvo frontalt, hvor de begge kører 70 km i timen og jeg kan garantere at der er ingen overlevende i Fiatten.

Man kan ikke hæmme forskning, for der er altid enkeltpersoner, der på trods af omgivelsernes skepsis, vil beskæftige sig mellem alt mellem himmel og jord......Den bekymring der kommer til udtryk i det citerede udsagn,... som jeg ser det,.... skyldes, at der er interesserede, der gerne ville arbejde med dette område, hvis der var nogle, der gad betale dem nogle gode lønninger for det.

Jeg har nævnt Akraft, men genteknologi, har de samme problemer som nano og magnetiske hjerneskader fra mobilen.

Folk er generelt bange for nye ting, fordi de alle nye teknologier hidtil har haft problemer, i deres begyndelse, indtil erfaringerne med de nye teknologiers unoder, gør at man netop kan undgå unoderne.

Man hæmmer ikke forskningen, man fremmer den bare ikke med tilskud, før end den har vist sin absolutte brugbarhed.












Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Efter megen kritik..
« Svar #2 Dato: 20, November 2007 - 20:06 »
Mener og huske at der en gang var en der hed HITLER.

ALLE (?) hoppede på ideen. Det gik hurtigt med stor FREMEDSKRIDT.

Hitler har nok indregnet "nogle" risici (tab), men hurtigt gik det da; fra euforie til død.

Marek. :'(
« Senest Redigeret: 20, November 2007 - 20:21 af chrismark »

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk