Radio uden elektronik.

[chrismark]

Kun for barnlige sjæle og folk med hummor.

Kan jeg bygge en radio uden elektronik ??
Udgangspunktet er en diodemodtager, som jeg har bygget som 10 årig. Eksempel her;
http://da.wikipedia.org/wiki/Diodemodtager

Nu 40 år efter spørger jeg mig selv om jeg kan gør det andeledes. Da jeg er nu en stor dreng tænker jeg også "STORT". Datidens modtager bestod af et par spoler (nogle viklinger af kobbertråd) der kunne bevæges i forhold til hinanden, en diode, kondensator, og 2kohm hørtelefoner.

I dag tænker jeg på at min varmesystem af rør, radiator virker som en spole. Som kondensator kan noget alu-dampspær funger. Den med dioden er jeg dog meget i tvivl om. Vil en spændingspotentiale mellem noget kobber og jern virke som diode?

NB. Det er kun tilladt og foreslår materialer der bruges i husbyggeri; træ, beton, jern, kobber osv.

Håber at i er meget kreative.!!

Marek.

[B Mønnike]

Hvilket sprog forventer du at modtage Marek?

Kalundborg langbølge og Lyngby Kortbølge senderne er ophørt.

Uden at skulle kloge mig, mener jeg ikke at en  diode modtager
vil kunne modtage FM signaler forståeligt , og slet ikke DAB  signaler.

Diodevirkningen kan opnås med et gammeldags Gillette Blue barberblad hvor
overfladebelægningen virker enrettende på stømmen, hvis du kan finde en lignende
overfade på et husbeslag så er den jo hjemme(god arbejdslyst)

Spolen laves af kobberledning som jo også indgår i et hus så det er jo letnok.

"Drejekondensatoren" laves af to masonitplader 500x500 mm der pålimes alufolie
på den ene side. De sider der ikke er beklædt med aluminium lægges mod hinanden
så man kan forskyde dem uden at alufolien ikke har kontakt lige som man forskyder lamellerne i en drejekondensator. Hver aluside skal selvfølgeligt
forbindes som vist i diagrammet.

[chrismark]

Tak for dit svar Bjarke.
Jeg er kun ude på bekræfte at den slags kan lade sig gøre.

Selv "tilfældig" strøm har jeg adgang til via spændings jord potentiale mellem beton gulv. Altså konstruktionen bør kunne virke.

Nu nyt spørgsmål;
Hvis jeg kan lave en diode af dørbeslag, kan jeg også lave en transistor med de anvendte materialer ?


Jeg mener at AAU har været på en opgave hvor der var spøgelser i huset. Konstant underlig lyd indendørs. Som jeg husker var det en ikke tilsluttet højttalerkabinet der spillede. Via sine spoler, delefilter, kondensator opfangede den 50Hz(?) fra en skjult installation og lavede det om til lyd.

[harbst]

For at "dekode" am radiosignalet skal du bruge en ensretter af en art. der er mange eksempler på at kontakt til forskellige overflader kan virke ensretende. På nogle krystallinske stoffr kan man finde punkter som enretter med en tynd ledning tilkoblet. Deraf navnet krystalmodtager.

I sammenligning med moderne hallvlederdioder er de ret dårlige.

så længe man havde de kraftige lokale lang og mellembølgesendere gik det hæderligt med tilfældige ensrettere.
Nu skal du ikke regne med at høre andet end radio Peking på den måde.

Men det er elektronik uanset hvordan du skaffer dig komponenterne

[B Mønnike]

Du kan ikke lave en transistor på den måde fordi den kræver doteret materiale (PNP og NPN).
Doteringen foretages af en radioaktivkilde.

[chrismark]

Selvfølgeligt har i ret i at "komponenters" størrelse er komplet ligemeget her.

Altså; det kan lade sig gøre og bygge den slags.

Sorry at jeg blandede transistoren i billedet, skulle nok havde skrevet strømforstærker. Og som sådan kan et ræle jo bruges. Ved godt at det kun er on/off og intet ampitudeforstærkning. PÅ den anden side havde man i gamle dage brugt trafoer i udgangstrin.?

Har set en gang billede af Dr's/TV/radio sender hvor konstruktionen minnede meget om fyrmester kælder og hvor han i forviringen havde koblet alle de mærkelige slanger og rør forkeret sammen.

[chrismark]

Ja, jeg burgte havde startet tråden som "Radiobølgemodtager" eller "Modtager af elektromagnetisk stråling"

På et tidspunkt mellem 1960-1970 havde man i CCPR klager fra nogle folk der klagede over at de kunne konstant høre Radio MOSKVA, uden radioer i nærheden.
Det viste sig at de var behandlet af den samme tandlæge som brugte plombemateriale der skabte denne radio effekt.
Men prøv og forklare det til en dansk kviksølv-læge. 

[harbst]

Der er ikke såmeget drøn på radio moskva mere.
I dag er det Radio Peking man med lethed hører overalt.

[JMA]

Du kan ikke lave en transistor på den måde fordi den kræver doteret materiale (PNP og NPN).
Doteringen foretages af en radioaktivkilde.

Ikke så vidt jeg ved - radioaktivitet, er ikke egnet til at dotere halvledere, som bruges for chip fremstilling. Ved chip fremstilling, vil anvendes diffusion eller ionimplantering i halvlederen, og det har intet med radioaktivitet at gøre. Radioaktivitet, er formentligt en alt for stokastisk process, til at kunne anvendes konstruktivt i sådanne sammenhæng.

[JMA]

På et tidspunkt mellem 1960-1970 havde man i CCPR klager fra nogle folk der klagede over at de kunne konstant høre Radio MOSKVA, uden radioer i nærheden.

Det siges, at russerne også udviklede den modsatte teknologi: Ved at anvende specielle legeringer, kunne opnås, at de virkede som en diode. Når denne blev påvirket af radiobølger, sendte den en moduleret bølge ud på en overtone, afhængig af lyden som påvirkede dioden. En tand, en søm, eller en skrue, kunne altså fungere som en skjult mikrofon - helt uden elektronik. Princippet mindede om et varaktortriplertrin, men hvor kvalitet (modulation) afhang af påvirkning. Vi kan måske kalde de russiske spionmikrofoner, en forløber for RFID.

[Morten Jødal]

Hvis jeg kan lave en diode af dørbeslag, kan jeg også lave en transistor med de anvendte materialer ?

Diskussionen om transistorer triggede mig - ikke krystalapparaterne, som jeg blev færdig med for mange år siden, men selve transistoren, der faktisk er nærmere beslægtet med en diode end det fremgår af tråden.

Den første transistor blev lavet i 1948 på Bell Labs. Man havde længe kendt til fremstilling af N-doteret germanium, som var tilsat lidt antimon.
Hvis en N-germaniumplade påføres en lille klat indium, smelter overfladen, og kontaktfladen bliver i stedet P-doteret, simpelthen fordi der i dette område bliver mere af det P-aktive indium end af det N-aktive antimon.
Således kunne man fremstille dioder, som var langt bedre end de gammeldags krystaloverflader og langt mindre end de kendte vacuumrør.
Springet til transistoren bestod i at påføre TO klatter indium med kort afstand, så man fik overgangen P-N-P. Anvendelsesmulighederne til strømstyring og signalforstærkning var velkendte, da man også her havde en analog i vacuumrør, nemlig trioden med katode-gitter-anode.
Metoden var så simpel, at da nyheden om opfindelsen nåede Danmark gennem radioen, gik der ikke mange dage, før man på Københavns Universitet ejede en transistor, som man selv havde fremstillet af to dioder!

De første transistorer lavede forfærdeligt meget signalstøj, og årsagen var bl.a. den usikre doteringsmetode i P-lagene. Derudover har silicium et principielt langt bedre signal-støjforhold, men det er betydeligt sværere at renfremstille silicium end germanium - et problem, der dog forlængst er løst til perfektion.

Med de krav, der nu om dage stilles til små størrelser og høj perfektion, er man gået over til helt andre doteringsmetoder - og ganske rigtigt er radioaktivitet alt for stokastisk. Men en af metoderne indebærer dog dotering med accelererede ioner, som vel med god vilje kunne kaldes radioaktivitet, hvis de var fremkommet ved kernespaltninger - hvad de dog aldrig er, det er for usikkert. Og de mere kemisk orienterede metoder til dotering er forøvrigt dominerende.

[chrismark]

Tak for jeres indlæg.
Det er meget interessant læsning.
Som 13(?) årig stjal jeg penge fra min mor for at lave krystalmodtager med 2 transistorer. Det kom til og virke og der kom lyd ud af denne sømbrædt konstruktion Og sikken lyd.! Den kan jeg ikke købe for penge i dag da lyden var en oplevelse af noget "jeg" har lavet. Min mors kommentar var at jeg skulle slukke for den støj.
Derefter stjal jeg hendes penge for at købe nogle radiorør + div. for at bygge en 27 Mhz sender til mine modelfly. Den kom også til og virke.
Først som 30(?) årig ønskede jeg og forstår hvad der skete og læste meget om at transistorer var noget med huller der flyttede sig frem og tilbage. Hvilket nok skal passe.


Mange tak for jeres bidrag til mit dumme spørgsmål.
Marek.

[JMA]

Ja, moderne ingeniører, skal bruge langt flere transistorer til at opnå en "radio" som i gamle dage. Jeg kan også huske typerne med kun to transistorer - og der kom endog fin lyd ud af en højttaler, og selektionen var så god, at man nemt kunne adskille stationerne på mellembølgebåndet. Det var en såkaldt "regenerativ modtager", der havde positiv tilbagekobling til resonanskredsen - og tænk, den skulle vist også kunne modtage ESB. Samme transistor, blev brugt først til HF forstækning, den blev ledt positiv tilbage for at øge selektiviteten, og herefter blev transistoren genbrugt som LF forstærker. Til sidst, gik det så til transistor nummer to, der kunne drive højttaleren gennem en LF trafo.

Ialt, var komponentantallet langt under de 19 komponenter, som Philips for et par år siden lancerede som en "verdenssensation" - at nu kunne en radio laves med kun 19 komponenter. Hemmeligheden var, at Philips havde integeret alt på en chip, så der kun skulle bruges et hav af spoler, modstande, lytter, og kondensatorer ved siden af. De kunne jo ikke være i en chip...

Det var egentligt utroligt, hvad man kunne få ud af to transistorer, i tidernes morgen. Lyden, var vel ligeså god, som de fleste af nutidens kinesiske MB modtagere.