Apropos arktiske køretøjer.......

[hansw]

Når nu talen er om køretøjer til brug i nær arktiske områder, kommer jeg til at tænke på denne fascinerende konstruktion fra slutningen af 30'erne, beregnet til indsats på Antarktis. Forladt og genfundet under sneen i slut 50'erne, og nu sandsynligvis dækket af metertykke snelag eller endt på havets bund:

http://www.joeld.net/snowcruiser/oty-pics.html
http://www.joeld.net/snowcruiser/polar_record_23.html
http://www.joeld.net/snowcruiser/snowbibl.html

Hvis man er så gammel, at man har prøvet at køre i rigtigt sne her i Danmark kan man undre sig over, at man med den daværende teori og viden troede man kunne køre med glatte dæk.

[Morten Jødal]

Spændende links, Hansw!
Som jeg læser den grundige artikel (det midterste link) var det nok så meget for stor tyngde i forhold til dækkenes angrebsflade, som det var glatte dæk, der gjorde "snow cruiser"en uanvendelig i praksis.

Det er jo set både før og siden, at tillid til moderne teknologis uovervindelighed har ført til konstruktioner, som teoretisk er gode, men ikke holder i praksis. Skal vi holde os til Antarktis, har jeg set flere steder, at grunden til Scott-ekspeditionens ulykkelige skæbne i jagten på Sydpolen (1911-12) især var, at man havde forladt sig på motoriserede slæder, hvorimod konkurrenten Amundsen benyttede velafprøvede hundeslæder.
Som det måske huskes, kom Amundsen en måned før Scott til Sydpolen, og Scott omkom på tilbagevejen med hele sin ekspedition. se  HER og HER..

Langt senere husker jeg den første bilmæssige "snekatastrofe" i Danmark sidst i november 1971. Rigtig mange trafikanter sad fast i dagevis lige uden for de store byer, og flere omkom - heriblandt folk, der blot ver kørt ud for at se "om det virkelig var så slemt".
Forklaringen er vel, at man først på dette tidspunkt havde tiltro til, at "min gode bil kan altid komme igennem", hvor man tidligere holdt sig inde til det værste var drevet over; og accepterede, at der var dage, da trafikken var gået i stå.
Af samme grund ligger pigdækkenes glansperiode også langt senere, end man egentlig skulle tro.

[akselj]

Scott-Amundsen historien viser meget tydeligt at forberedelse og respekt for naturen er de vigtigste parametre ved alle ekspeditioner.

Scott havde kun en enkelt gang tidligere været i Arktis, hans første ekspedition mislykkedes på garnd af "ekstreme vejrforhold", da han så planlagde sin anden ekspedition var han selvfølgelig sikker på at han ikke ville møde lignende forhold, men da vejret på Arktis altid er ekstremt blev han igen overrasket.

Motorslæderne var selvfølgelig en katastrofe, men som alternativ havde han medbragt shetlands ponier som han regnede med kunne tåle kulden, men det øgede hans behov for proviant voldsomt, det fungerede heller ikke.

Hunde ville han af princip ikke bruge, bl.a. fordi han ikke mente at det var etisk at slagte dem som foder (det er det da absolut heller ikke).

Hans foretrukne trækkraft var hans mænd ( det var mere sportmanlike), det betød at de slæbte sig til døde på alt for små og forkerte rationer (han regnede så vidt jeg husker med 4000 kalorier pr dag, det er under halvdelen af det nødvendige) flere af hans folk tabte op mod 30 kg før de døde

Han afviste hånligt de ideer om påklædning Amundsen havde erfaret sig til med udganngspunkt i Alaskaeskimoernes løsthængende dragter af mange lag. (Den engelske flådes vinteruniformer måtte være bedre end det nogle stenaldernegre brugte)

Amundsens hold kørte ca. 3 gange så langt pr. dag, var velfodrede, tog på i vægt, og kom alle hjem igen.

En af de engelsksprogede TV kanaler har lavet en rekonstruktion på Grønland, og den viser tydeligt forskellene

[Søren Basbøll]

Efter min mening er der skrevet én og kun én bog om emnet der er værd at læse, og det er Roland Huntford: Scott and Amundsen, the race to the South Pole.

Historien er ikke overraskende langt mere indviklet end det fremgår af ovenstående, i flæng efter hukommelsen:

Scott var for dyr i smadrede krigsskibe, så derfor var det billigere at have ham på Antarktis.

Man frygtede det der senere blev til 1. verdenskrig og havde derfor brug for at idealisere døde helte og Scott kunne levere varen modsat Shackleton for eksempel.

Direktøren for Royal Geographical Society var homoseksuel med svaghed for kønne unge søofficerer.
--------
Som sagt kan bogen varmt anbefales, mere spændende end nogen kriminalroman, og researchen sætter alle de andre bøger om emnet i skammekrogen.

Hilsen
Søren Basbøll