Hvordan dateres krystaler og fossiler fx 100 mio gamle ?

[HH]

Hvordan dateres krystaler og fossiler fx 100 mio gamle ?

[B Mønnike]

Hej HH

Når man foretager geologiske aldersbestemmelser, udnytter man naturligt radioaktivt henfald i en bjergart eller et mineral, som man vil kende alderen på. Ud fra halveringstiden for den radioaktive isotop og målinger af dens restmængde samt mængden af det nydannede henfaldsprodukt, kan man beregne dannelsestidspunktet for bjergarten eller mineralet.

Forslag: Brug Google.com
og søg

http://www.geus.dk/geuspage-dk.htm?http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi99-3-3.htm

Her er der en udførlig forklaring på dansk af fremgangsmåderne

[Mikael Boldt]

Prøv at besøge Københavns Universitets hjemmeside evolution.dk

Emnet ligger udenfor min ingeniørviden, men som bosiddende på Bornholm er dette et meget interessant emne.

Anbefaling: Kom til Bornholm og besøg Klintebakken, bag Oplevelsescenteret NaturBornholm

Her kan du på 100 meter vandre 1700 millioner år til bage i tiden. Her findes en blottet geologisk brudlinie mellem den 1700 millioner år gamle gnejs og de godt 500 millioner år gamle sandstenslag.

Sandstenslaget når hele vejen fra Afrika og standses her af granitten. Sandstenen er forstenet havbund og denne havbund indeholder sjældne spor efter bla. vandmænd, som blot findes enkelte andre steder i verdenen.

Må jeg her anbefale "Geologi på Bornholm - og i det ny gymnasium" af Jørgen Butzbach, cand. scient. i geologi og geografi og har undervist på Bornholms Gymnasium. Butzbach er desuden en medrivende fortæller. (Det skal ikke undre, hvis han i løbet af sommeren vil tage turen til forskellige bornholmske lokaliteter og fortælle den spændende historie)

god debat

Mikael Boldt

[HH]

Tak for det

Jeg mente nok det var sådan i begge tilfælde.

Er der nogen der ved hvilke grundstoffer man måler på i fossiler

[Morten Jødal]

Er der nogen der ved hvilke grundstoffer man måler på i fossiler

Det korte svar er: ingen!
Man bestemmer i stedet alderen på det mineral, fossilet er indlejret i, og som jo må være samtidigt med dette.
Ofte vælger geologerne også at lave relativ bestemmelse, hvor man sammenligner et nyfundet fossil med et allerede kendt af kendt alder.

Der findes dog flere metoder end de nævnte til geologisk aldersbestemmelse, herunder magnetismemålinger, der kan kobles sammen med kendte ændringer af jordens magnetfelt gennem tiden.
Den radioaktive bestemmelse er ganske rigtigt den mest udbredte, men netop magnetismemålingerne anvendes også på fossiler, idet visse fossiler indeholder krystaller af magnetiske mineraler i deres skeletstrukturer (også da de i sin tid var levende).

I nogle tilfælde benyttes desuden termoluminiscens, der bygger på, at krystaller kan optage energi fra stråling og atomerne derved optræde i exciteret tilstand i forøget antal. Denne excitation er afhængig af den præcise binding i krystallerne og udløses ved opvarmning. hvis man måler på signalet, der udsendes under opvarmningen, kan krystallernes alder bestemmes.

Når det gælder den meget lange datering, er forholdet mellem ²³⁵U og ²³⁸U en af de bedste metoder.
Geus-siden forklarer (men jeg vil nu ikke kalde forklaringen "udførlig"!  ), hvordan der ikke er plads til blykerner i et zirkonmineral, men det skal tilføjes, at ²³⁵U og ²³⁸U har forskellig halveringstid, så man er nødt til i hvert enkelt tilfælde at vide hvilken af de to kerner, der oprindelig har siddet på zirkons plads. heldigvis henfalder de to urankerner - gennem en lang stribe mellemprodukter - til hver sin blyisotop, så bestemmelsen er i princippet ukompliceret (men kræver dyrt apparatur).
Man kan få yderligere hjælp fra kosmologer og kernefysikere, der arbejder med dannelse af tunge grundstoffer i supernovaer. Der er gode teoretiske grunde til at antage, at de to isotoper oprindelig er blevet dannet i samme mængde, men da ²³⁵U har langt kortere halveringstid end ²³⁸U, er indholdet i naturligt uran nu om dage kun 0,72%. Ved at se på fordelingen af isotoper af datterkerner kan man bestemme, hvordan fordelingen mellem de to uranisotoper var, da mineralet gik fra flydende til fast tilstand - for i den proces foretrækkes bestemte sammensætninger, og derpå låses den givne tilstand fast, bortset fra yderligere radioaktive processer.