Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?

[harbst]

Du har glemt at nævne Samovar te som der  drikkes en ret stor del af for tørstens skyld i Rusland.

Kære bjarke

En samovar er en vandkedel, beregnet til at fremstille varmt vand, -ikke te- ,som man fortynder den koncentrerede the med.

De gamle var med indbygget trækulsfyr. De nyeste skulle efter sigende være elektriske, og er sålededes blot en mere kunstfærdig udformning af en elkedel.

Russerne laver the ved at fortynde et koncentrat med varmt vand.

[Kusco]

En samovar er en vandkedel, beregnet til at fremstille varmt vand, -ikke te- ,som man fortynder den koncentrerede the med.

Jeg har opholdt mig en del i Rusland og kan bekræfte dette. Dog med en lille tilføjelse: sukker og masser af det Russere er sukker narkomaner.

Tyskerne skåler på sundhed "Gesundheit", det gør både Russerne og iøvrigt det meste af østeuropa også. "Nastrowie" i lidt forskellige tunger betyder: "på-sundhed".

[B Mønnike]

Ja det er ikke THE at se det, hvis ...

Tak for belæringen men hvorledes smager samovar fortyndet te så. Sukker kan kan jo få megen dårligdom til at glide lettere ned, men er det den direkte årsag til at russerne efter sigende har et stort behov for vodka. Jeg kunne forestille mig at jeg ville være nødt til at drikke mig mod til

[gerda vilholm]

Bjarke skrev:

Hvornår blev Angmassalik til Tassilaq?

Stedet her har i flere hundrede år heddet Tasiilaq som på grønlandsk betyder en fjord der er næsten lukket i indsejlingen, næsten en sø, altså ligesom det danske nor.
Da Danskerne kom hertil i 1894 oprettede de en handelsstation som de kaldte Angmagssalik efter den nærliggende fjord hvor der er mange ammassat, de små sildefisk som man kalder lodder på dansk.
Dengang brugte man Kleinschmidts retskrivning fra 1861, derfor stavningen Angmagssalik og Tasîlaq.
I 1970-erne indførte man ny retskrivning hver man fjernede de særlige grønlandske bogstaver og accenter. Man oprettede også kommune og postkontor, og kommunen kom til at hedde Tasiilaq Kommune, mens postadressen var 3913 Ammassalik.
Eterhånden kunne man se at dette var en uheldig konstruktion, idet begrebet Ammassalik dækkede et større område, mens Tasiilaq var dette bestemte sted, f.eks i modsætning til Kulusuk, der fik sit eget postnummer.
I anledning af byens 100 års jubilæum i 1994 byttede man så om på betegnelserne, så vi fik Ammassalik Kommune, der dækkede en stor del af Østkysten, og 3913 Tasiilaq der var postadressen og navnet på byen her.
Nu har man igen ændret, idet vores kommune er lagt sammen med flere andre og nu hedder Sermersooq Kommune.

Det var en længere forklaring.

Venlig hilsen

Gerda

[B Mønnike]

Tak for oplysningen Gerda

Ja kommune sammenlægninger og de deraf afledede navneskift er en slags beskæftigesesterapi for politikere der  afskyr at ting kunne gå hen og blive statiske.

Jeg er så heldig at bo i en af de få kommuner Allerød der ikke blev sammenlagt denne gang ,men gjorde det forrige gang.

Positionen hvor jeg bor hedde Lillerød og det er togstationen før Hillerød der ligger 8 km nordligere.

Stationen hed indtil 18. maj 1952 også Lillerød Station, men fik navneforandring til Allerød Station, fordi der for ofte var navneforveksling mellem Hillerød Station og Lillerød Station.
   
Det gik især ud over de hillerødborgere, der kom med det sidste tog hjem og som var faldet i søvn på vej hjem.

Når der så blev sagt Lillerød i stationshøjtalerne, vågnede de op og stod af toget og opdagede, at de havde taget fejl, men da var toget kørt

Ved kommunalreformen i 1970 blev Blovstrød, Lillerød og Lynge-Uggeløse kommuner lagt sammen til Allerød Kommune.

Men i  de kommuner andre indgik der andre "rødder" der foruden de nævnte hed Kollerød,Vassingerød,Børstingerød.

Byvåbnet er blåt med tre trærødder.

MVH

Bjarke

[Morten Jødal]

Et enkelt ubesvaret spørgsmål står tilbage: kan man lave the af koncentrat?
Mit personlige svar er "mest nej", for i koncentratet bliver den relative forekomst af de allerfineste smagsnuancer mindre. Jeg har dog prøvet at lave theen 50% for stærk og siden fortynde med nykogt vand, og resultatet blev faktisk ret godt.
Jeg må imidlertid konstatere, at der også her er store kulturelle forskelle. I tedrikningens kerneland England kan man som regel få "a nice strong cup of tea", og når te laves på engelsk, foretrækker jeg den ofte med mælk i. Englændernes te udfylder det stimulansbehov, som de fleste danskere bruger kaffe til, og derfor skal den være rig på koffein. Men det er direkte vandalisme at bruge topplukket darjeelingthe til et engelsk bryg. Darjeelingthe skal laves svagere og dermed mere aromatisk.

P.S. Bjarke, når vi nu snakker "rødder", så er alle de sjællandske sådanne jo egentlig rydninger, og ordet har egentlig intet med trærødder at gøre. Men det er jo nok bl.a. træer, man har ryddet væk for at opdyrke jorden.

[B Mønnike]

Jeg er enig Morten

Vor generation tænker på La Fontaines fabel og en dårlig tjeneste når vi bruger begrebet bjørnetjeneste.
Det modsatte er tilfældet i mine børns generation der kun har kendskab til Walt Disneys fabler.

Men da vort sprog og de begreber der beskrives med dette sprog ændrer sig så
tillades det jo tit at der ses bort fra ordets oprindelse ...rydning ..ryd ...Markaryd i det gamle Danmark nu Sverige....således at "kommunerødder" her i min kommune kan anvende trærødder
i byskjoldet til begrebsoverførsel uden at det falder nogen for brystet....

Sprognævnet kalder det vist for en dynamisk udvikling