Huller i vejene

[gerda vilholm]

Nu hvor sneen forsvinder i Tasiilaq, viser det sig at byens veje er i meget dårlig stand. Det undrer ikke, fordi sådan har de altid været.

Vi har dels jordveje og dels asfaltveje, og det der undrer mig er at asfaltvejene er i ringere stand end jordvejene.

Når en jordvej slides, opstår der jævne buler som gradvis bliver dybere og dybere, men det er ikke ubehageligt at køre på med moderat fart.

Når en asfaltvej slides, opstår der skarpkantede huller i asfalten hvor skærveunderlaget efterhånden slynges op. Især på bakker er det slemt fordi skærverne slynges op af hullet og ned ad vejen, hvorved der opstår et dybt hul med en skarp asfaltkant.

Jeg har tænkt på om der mon findes et materiale - mindst lige så billigt som asfalt, som kan binde skærveunderlaget ned til en dybde af fx. 30 centimeter, gerne et blødt materiale som kan tåle at give sig, ikke som asfalten der brækker af i stykker.

Iøvrigt ser det ud til at skærverne ikke er særlig skarpkantede. Mon man har blandet for mange u-knuste strandsten i?
Det var jo Mc.Adams fortjeneste at han fandt ud af at skarpkantede skærver bandt bedre sammen og gav et mere solidt underlag for veje - det vi kalder makadamisering.

Venlig hilsen   Gerda

[B Mønnike]

Hej Gerda

Meget store dele af det svenske vejnet, var da jeg boede derovre(1974-75) jordveje, der blev rettet af med en planer,sprøjtet med et kemikalie, formodentligt vandglas og tromlet efter grøfterne var blevet rensede, hvert forår . De var udmærkede at køre på. I tørvejr støvede det lidt, men i regnvejr blev køretøjet snavset ret så meget til. Om vinteren blev de ryddet så der stadig lå et plant lag sne på dem
Der hvor der var meget trafik var vejene asfalterede.

Det der undrer mig er, at når jeg betragter Tassilaq på Google Earth og måler jeres asfaltveje så er der vel højest 4 kilometer  asfaltvej hvor det længste stykke går fra havnen forbi fodboldbane til helioporten og så rundt og op til Angmassalik Hotel. Jeg kunne forestille at vejen til hotellet er det stykke du ikke er tilfreds med.

Jeg kan ikke se anden udvej, end hurtigt at få lappet hullerne med asfaldt inden tilstanden bliver som du har beskrevet.

Jeg ville mene, at et asfaltfirma ville være bedre til at svare på om jeres problemer kunne løses fornuftigt.

http://www.colas.dk/db/files/filec109d8cd3ac.pdf

[Morten Jødal]

At opbygge en befæstet vej er en kompliceret sag.

Jeg citerer her fra Gyldendals DVD-leksikon:

Vejes opbygning   (vejbefæstelser) består af flere lag af forskellige materialer. Disse lag har sådanne egenskaber, at den færdige vej opfylder krav dels til trafikanternes sikkerhed (friktions- og reflekskrav) og komfort (jævnhed og støj), dels til vejens holdbarhed over for trafikbelastning (akseltryk) og klimapåvirkning.
Underbygningen er et resultat af et jordarbejde, hvis overflade betegnes planum. Bundsikringslaget er nederste lag i den egentlige vejbefæstelse. Det består af sand eller grus med en tykkelse afhængig af underbygningens jordart. Bundsikringslaget skal hjælpe til at fordele akseltrykbelastningen, virke som dræn og modvirke frostdannelse gennem lagets kapillarbrydende struktur. Bærelaget kan bestå af flere lag af forskelligt materiale (grusblandinger). Hvert lag er bundet sammen med fx bitumen til et asfaltlag og har som funktion at være lastfordelende. Bindelaget er et overgangslag mellem bære- og slidlag og skal hindre deformation (sporkøring) i belægningens overflade på varme dage. Slidlaget, det øverste lag, er et asfaltlag med særlig struktur. Det skal opfylde de sikkerheds- og komfortkrav, der stilles til vejbefæstelsen.

Bemærk specielt, at ikke alene slidlaget, men også det underliggende bærelag er bundet sammen med bitumen (asfalt), og det er naturligvis grunden til, at hullerne - når de først opstår - får skarpe kanter, modsat huller i grusveje, hvor kanterne skrider ned, når de bliver for skarpe - hvilket dog ikke forhindrer, at grusveje kan komme til at ligne vaskebrætter ved for stor trafik (sådan husker jeg også en del norske og svenske biveje). Men det er nok rigtigt, at netop frostskader bliver mindre markante på sådanne veje.

Valg af vejbelægning er en helhedsvurdering, og jeg besidder ikke ekspertisen til at træffe valget. Men ER der valgt asfaltering, kan jeg kun støtte Bjarke i, at frostskader bør repareres snarest i foråret, for de bliver hurtigt værre!

[chrismark]

Hvad ved i om hullede veje ?

Næhhh.; Her er et billede
http://img269.imageshack.us/img269/2441/s6300979s.jpg


Jeg kørte i Sverige med min kamperingsvogn på nogle stenede skovveje hvor kun det 1-ste gear var i brug. Ca 2-5 Km/t, og det bankede, jeg troede at det var gasflasker + diverse skrammel i bilens bagagerum.
Efter 1/2 time fes det ind at der er noget helt galt.
Jep. Her kunne en slange hjælpe lidt. 

Marek.

[Kusco]

Chrismark  .. tror du ikke bare det var en alm. punktering ?

[Morten Jødal]

For lige at skære det ud i pap:
Jeg var også først forundret over de store sten, der kunne forårsage så voldsomme skader på Mareks fælg.
Først efter Kuscos indlæg er det gået op for mig, at rækkefølgen kan være modsat:
En almindelig punktering gør dækket fladt.
½ times kørsel på jordvej direkte på fælgen kan let forårsage de viste skader.
Altså: jeg er enig med Kusco og har egentlig ikke noget nyt at tilføje. Jeg forsøger blot at hjælpe andre, der er lige så tungnemme som jeg selv.

[John Larsson]

Hej Gerda

Meget store dele af det svenske vejnet, var da jeg boede derovre(1974-75) jordveje, der blev rettet af med en planer,sprøjtet med et kemikalie, formodentligt vandglas og tromlet efter grøfterne var blevet rensede, hvert forår . De var udmærkede at køre på. I tørvejr støvede det lidt, men i regnvejr blev køretøjet snavset ret så meget til.

"Jordvejene" hedder nu grusveje, med mindre du har været langt ude på de private skov-og markveje! ;-) Kemikaliet har været en støvbindende lud; man brugte tidligere vejsalt (i ordets oprindelige betydning!), kalciumklorid. En grusvej består at et pænt tykt lag stabilgrus, som "høvles" op fra vejens sider, sådan at vejen buer konvekst opad for at vandet skal  løbe af OG man ikke skal blive styret af vejen! Man høvler vejen i eller efter en godt regnvejr, men vejens kanter høvles kun op med års mellemrum. Idéen er at vejmaterialet "cirkulerer" i to ellipser, når materialet i vejens sider bringes op i vejens midte.

[gerda vilholm]

Nu har et hold vejarbejdere i over en måned repareret asfaltvejene her i Tasiilaq. Desværre kan man konstatere at der hvor de har repareret, er der allerede igen opstået huller i asfalten. Det er et sisyfosarbejde for de stakkels arbejdere.
I Nuuk, som vi har kommune fælles med, har man nogle særdeles fine veje. Hvordan får man mon dér belægningen til at holde mere end et par måneder?
Jeg ser også at man nogle steder har fyldt hullerne i vejene med sten uden umiddelbart at lægge asfalt ovenpå. I disse tilfælde går der kun et par dage, så er stenene kørt op af hullerne og ligger spredt ud over vejen.

Vores kommune fattes penge, så man kan nok ikke forvente store forbedringer umiddelbart.

Venlig hilsen    Gerda

[John Larsson]

Nu har et hold vejarbejdere i over en måned repareret asfaltvejene her i Tasiilaq. Desværre kan man konstatere at der hvor de har repareret, er der allerede igen opstået huller i asfalten. Det er et sisyfosarbejde for de stakkels arbejdere.

Koldlodninger er altid noget bras! En god asfaltreparation indebær en ordentlig gennemvarmning af den omgivende asfalt. Det giver "røg og damp", og det er nu mest behageligt at lade være med det!