16T - dagens akkord.

[Kusco]

Alle må have hørt den gamle arbejder sang med ham der slæber 16T og drikker daglønnen bort...

Jeg var ganske ung da jeg første gang studsede over den: "..kan han løfte 16T?!" tænkte jeg.
Først senere gik det op for mig at det handlede om en summering af hele dagens løft.

Mit spørgsmål er kan man regne arbejdsbelastning på den måde ?
 ...og vel at mærke få noget brugbart (andet end politisk) ud af det.

Her i aftes så jeg et klip i TV om nogle ergonomistuderende der iagtog en kassedame for at beskrive hendes arbejdsstilling.
De angiveligt iflg. journalisten taget udgangs punkt i at hun (kassedamen) løftede 6T i løbet en dag.

Jeg har selv svært ved at se det brugbare i et tal "målt" på den måde.

[B Mønnike]

Hej Kusko

Du spørger:

Mit spørgsmål er kan man regne arbejdsbelastning på den måde ?
 ...og vel at mærke få noget brugbart (andet end politisk) ud af det.

Det kan man om man mener at slidgigt er noget brugbart og ikke bør undgås.

I et trænings center kan man træne de mest fantastiske kondital frem og man kunne forledes til at tro, at det kunne kassedamer også. Det kan de også hvis de er så begavede at de gør som konditrænerne.

Hvis man  som "kondist" får ondt af træningen, så holder man pause intil det ikke gør ondt mere og tænker sig om( så godt som kondister er istand til det) og enten laver noget andet eller fortsætter i et lavere tempo.

 "Kassedamen"  ( der er også mænd i kasserne) melder sig syg og overvejer om det er hensigtmæssigt, at fortsætte som kassedame, da arbejdet i kassen ikke kan stoppe bare fordi personen
har ondt af at flytte alle varerne forbi skanneren.

I mine yngre dage, før end PLCen eksisterede skulle vi til Tuborg Bryggeri lave en palleteringsmaskine der kunne sammenstille sodavandskasser på paller sammen med ølkasser. Kassernes indhold var også forskellig fra kasse til kasse. En citronvand ,to cola,to sqasch, 30 gønne og ti FF for eksempel

Det var en ønske fordi der  var  personer der manuelt havde en dagsakkord med at lave disse blandingspaller til depoterne. 2000  kasser per mand skulle flyttes fra de homogene paller til blandingspallerne.

For en urutineret blev det til 42 ton om dagen. de rutinerede kunne under heldige omstændigheder få det ned på 32 ton ved at genbruge paller de havde kannibaliseret lidt.

Arbejdet var hårdt, men eftertragtet, på grund af en meget høj løn og frihed til at gå hjem, når akkorden var nået.

Problemet for Tuborg var, at folk for at blive færdige, tog for hårdt fat. De fleste holdt til tre-fire måneder, før end de fik rygproblemer. Nogle af disse skader udløste erstatninger og det ville være uholdbart i længden at overse dette .

I den virksomhed, en sværindustriel smedevirksomhed, hvor jeg er ansat, kan jeg let blandt smedene se hvem der får glæde af deres efterløn.

De som har undladt at anvende de hjælpemidler som der skulle forhindre tunge løfte og i bar utålmodighed har løftet, båret og trukket ting manuelt, som unge, har bestemt fået store kræfter , men meget få af dem, bliver ret gamle.

Jeg går på pension i næste måned, hvor jeg fylder 65.

Det har jeg så meddelt og får den pudssige reaktion: " Jamen det er da alt for tidligt, er du syg".

I betragtning af, at jeg er firmaets ældste mand, 5 år ældre end den næstældste, kan man jo kun føle sig smigret, men det er på en lidt billig baggrund, af kolleger der er slidt op.

Så svaret på dit spørgsmål er som jeg ser det...ja.

[Kusco]

Mønnike misforstod så hele spørgsmålet.

Et praktisk eks. er altid godt:
*En havne arbejder anno 1930 hev en 50kg sæk på ryggen, bar den 100M før han vippede den over en skibs side.

*En lager arbejder anno 2009 løfter 2 stk. 25kg sække op på en rulle vogn skubber den 100M løfter hver sæk af igen.

Havnearbejderen så været belastet med 50Kg.
Lager arbejderen har så været udsat for 2*2*25kg= 100Kg


Er det en virkelig en valid måde at måle belastning på ?

[Morten Jødal]

Det er ikke en 100% valid måde at måle belastning på, men heller ikke helt så meningsløs, som du antyder.
Problemet er, at selve løftet medfører nogle stærke belastninger af en del led - herunder de ret stive led mellem ryghvirvlerne. Så udviklingen af slidgigt eller andre EGA-skader afhænger i høj grad af antallet af løft, mere end af den strækning, det løftede skal bæres. Sidstnævnte belaster et antal muskler, men de har det med at indrette sig efter forholdene, hvorimod leddenes bruskskiver og ledbånd kan tage skade af de pludselige belastninger ved selve løftene. Det er ikke tilfældigt, at de fleste diskusprolapser opstår ved "en forkert bevægelse" eller "et uheldigt løft".
Naturligvis kan man bære så meget og så uheldigt belastet, at ryggen tager skade af det i længden; men den anden type skader er mere almindelige.

P.S.  EGA er den officielle forkortelse for "ensidigt gentaget arbejde"